Jeg har sluttet fred med julen

Vi har et langt og lidenskabeligt forhold, julen og jeg – baseret på gensidigt had.

Jeg hader den, fordi den kræver så meget ekstra af mig i et liv, jeg i forvejen synes er svært at stuve ned i en ramme, der består af 24 timer på et døgn.

Jeg kan hverken li’ juleøl, pebernødder, gløgg eller skuffede stemmer, når jeg bliver nødt til at takke nej til endnu en oldemors, venindes, skoles, vuggestues, minikors og alt hvad der kan krybe og kravles julehyggearrangement. Decemberdage er bare ikke så mangfoldige som antallet af invitationer forventer.

Julen hader så til gengæld mig for at være en skide sur kælling, der ikke bare nedsvælger en håndfuld æbleskiver, tager et par unger på armen og brøler med på første vers af Glade Jul – i stedet for at brokke mig over alt det jeg skal, ikke vil og ikke kan nå.

På sin vis har den jo ret, julen. Men når pulsen stiger i takt med at kalenderen er ved at kaste op, har jeg virkelig svært ved at fiske det muntre smil op af juleposen.

MEN nu har vi fundet en fælles platform, hvor der er plads til både julen og mig. Det skete til en spontan klippe-klistre dag med mine tre små unger i går. Jeg lavede den fineste engel, hvor julen fik lov til at stå for både vinger, glorie og rigeligt med sølvdrys. Jeg gjorde bare krav på kunstnerisk frihed over venstre arm …


Og på den måde sænkede julefreden sig over både små, store, julen og mig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s