Dette er ikke en skål suppe, men et loft

Dette utrolig dårlige billede er loftet i Dansk Forfatterforenings lokaler på Christianshavn. Billedet yder slet ikke loftet retfærdighed, men jeg syntes, det var for pinligt at blive ved med at fotografere.
Jeg har været medlem af forfatterforeningen i et år, men aldrig været med til et arrangement derinde før og var voldsomt overvældet over lokalets pompøse udsmykning.

Lokalet var fyldt med forfattere – tynde, tykke, grå og glatte, der ikke gik af vejen for at stille så velformulerede spørgsmål, det var tydeligt, de godt kendte svaret på i forvejen. Jeg har aldrig set så mange skrive-geeks samlet på ét sted. Det var fantastisk. Min ”bordherre”, en skægget ældre herre, kastede sig straks ud i en længere og entusiastisk beskrivelse af et meget præcist landkort over København anno 1761, han skulle udgive i næste uge. Og det var en meget veloplagt og veltalende kvinde fra Kunststyrelsen, der holdt oplæg de næste par timer om mulighederne for støtte til forfattere.

Da jeg i forvejen havde forholdsvis meget angst over, at nogen i pausen skulle spørge, hvad jeg skrev på for tiden (øøøøh, facebook?), turde jeg ikke gøre så meget væsen af mig selv med et kamera. Så I må tage mit ord for det var det vildeste loft. Der hang ørne, babyer og alt muligt der oppe. Og væggene var gigantiske malerier. Min sidekammerat fra 1761 kunne da også fortælle, at Tordenskjold engang havde boet der. Svært at synes man skriver godt nok eller om ting, der er vigtige nok til at have lov til at sidde i et sådant lokale …

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s