Først spille pik og SÅ lave reklamer

Jeg har lavet reklamer i mange år. Altid sammen med mænd, for jeg vil tro, at 95% af alle, der arbejder kreativt i reklamebranchen, er mænd. Der er virkelig mange dygtige mennesker – og så er der en del, der skal mindes om mottoet: Først spille pik og SÅ lave reklamer.
Når man roder de to ting sammen og gør det samtidig, bliver resultatet som regel som dette lidt ramponerede billboard for energidrikken Cult, jeg cykler forbi hver morgen: 

Det er ikke fordi jeg har noget mod sex, pik og patter i reklamer. Det kan faktisk være en forfriskende komponent i en historie, men når det bliver udført som i dette tilfælde, bliver jeg træt. Og faktisk lidt trist. Altså, det kan godt være, jeg bare er en gammel kone og derfor ikke forstår mig på, hvad de unge vil have, men siger denne reklame ikke: ”Hej, vi hedder  Cult og vi synes det er helt ok at misbruge unge piger”?!
Eller: ”Se, hvad jeg fik hende luderen til”.

Det er egentlig ikke motivet, der gør mig træt. Havde det været en lidt ældre mand og en lidt ældre kvinde, ansigtsudrykket knap så selvsmagende og med en overskrift a la: ”Husk hvad blomster kan gøre”, ville jeg nok egentlig have smilet lidt skævt, når jeg cyklede forbi – ikke fordi det så ville være verdens bedste reklame. Men fordi det så ikke ville give mig en knude i maven, når jeg tænker på, at jeg har tre små piger, der om 10 år skal navigere i et samfund, der åbenbart ikke er kommet længere end da jeg var 15. Og som ikke er blevet klogere, end at en reklame som denne, ”da bare er for sjov” og ”nu skal du da ikke sidde der og være så sippet”.

Jeg synes ikke, den er en skid sjov. Egentlig heller ikke provokerende. Den gør mig bare i dårlig humør og efterlader mig energiforladt. Hvad er det nu, det er meningen, Cult skal give én?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s