Hvor fanden bliver du af?

“Hvor fanden bliver du af på bloggen?”, skrev min veninde netop til mig på en sms. Hun sidder i en hytte et sted i Jylland, skriver på sin phd-afhandling og har brug for adspredelse fra klogskaben.

Jeg ved ikke helt, hvor jeg er blevet af. Har brugt en masse energi på at fejre fastelavn med alt som hører til – faktisk endte vi med at holde en lille fastelavnsfest for vores unger, et par af vores søstre, en enkelt kusine og nogle af børnenes veninder. Vi havde endda en tønde som fik en masse tæsk. Min kæreste bagte fastelavnsboller, der smagte overraskende godt og den ældste havde lavet små sirlige poser slik, der faldt ud af tønden med en masse hjemmelavet konfetti, jeg sandsynligvis kommer til at vade rundt i til påske.

Nå, men det var jo vældig overskudsagtigt, syntes min kæreste og jeg og krammede hinanden. Og blev derefter uvenner over en eller anden bagatel på den der helt barnlige måde, man kun bliver, når man har været kærester længe og ikke været ude hele weekenden – som blandt andet kræver man kigger utrolig meget den anden vej, ikke under nogen omstændigheder skal strejfe den anden i sofaen og går i seng uden at sige godnat. Oh yes, jeg er virkelig god til silent-treatment-spillet.
Altså helt til jeg vågner op næste morgen og har glemt, hvorfor jeg måtte fnyse så meget og så længe. Heldigvis har tre gange småbørnsfase også taget toppen af min kærestes langtidshukommelse, så nu har vi droppet det med at være sure.

Hvilket betyder der er energi til at kysse, grine og blogge igen!

Sådan her så vi ud kort før trans-heksen og pocahontas røg i totterne på hinanden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s