Undskyld for det med pølsen

Det var lørdag morgen og jeg var vred.

Min plan for dagens morgenmad, frokost og aftensmad var nemlig lige gået i vasken. En del af planen var, at jeg ikke behøvede at købe ind. Hvilket virker som ret ligegyldigt i den store sammenhæng, men når dovenskaben ligger hen over ens krop som en lun lørdagsdyne, er det faktisk noget, der kan få en til at blive lidt glad. Og glad var jeg, helt til jeg åbnede køleskabet og opdagede at den svedige medister, jeg havde tænkt mig at servere for familien til aften ikke var hel – men halv.

Grrr! Nogen havde spist pølsen? Hvem havde spist pølsen?
Jeg tog bevisbyrden i hånden og trampede ind til min kæreste, der stadig lå i sengen og nød lørdagen.
”Har du spist halvdelen af pølsen?”, sagde jeg vredt.
”Øh, ja. Den spiste pigerne og jeg, da du var i teatret forleden”.

Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede, kun at jeg havde ret.
I hvert fald trampede jeg ud i køkkenet igen, smed den forliste aftensmad i køleskabet igen og gjorde mig umage for at sukke højt nok.

Få minutter efter kom min kæreste slentrende. Med håret helt pjusket og søvnen stadig siddende i kroppen.
”Du må altså undskylde for det med pølsen, skat”, sagde han og lignede en hund, der havde fået tæv.

Man ved aldrig helt, hvad der skal til for at vække én fra den vildfarelse, man har snoet sig selv ind i. I dette tilfælde var det en pjusket mand med den meget usexede sætning: ”Undskyld for det med pølsen”, der fik mig til at opdage, at jeg var blevet sådan en kvinde, man skulle undskylde for det med pølsen over for.

Jeg grinte virkelig højt, virkelig længe, sagde selv undskyld for det med pølsen – og fandt noget kylling i fryseren, som vi senere spædede pølsen op med …

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s