Jeg er en kæmpe kliché.

Dengang jeg var rig i reklamebranchen, spiste jeg sushi næsten hver dag, sad på brandfede kontorer med god udsigt, tog på eksotiske rejser, havde solbriller i panden og god røv i dyr jeans. Sådan gik der mange år. Altså ind til jeg blev nødt til at slå op med den, jeg var blevet og i stedet prøve at gøre en levevej ud af noget, der ikke gjorde mig fysisk utilpas.

Overgangen var blid, for jeg blev freelancer og lavede stadig reklame, når jeg havde brug for det. Dog med den ambition at blive sådan en, der levede af at skrive andre ting. Det er efterhånden lykkes mig at si næsten al reklame fra. Flot nok. Eller det ville det være, hvis jeg tilsvarende havde fået fyldt arbejdsdepoterne op med andre opgaver. Før krisekrisen havde jeg faktisk. Efter krisekrisen er det gået ad helvede til, og jeg er nu indbegrebet af en fattig forfatter der sidder og fryser med (uden-pis) tre par uldsokker på fødderne, mens jeg varmer mig på min te – på et delekontor, der ligger på kvisten af et hus, hvor der står Lys, kraft og El – Kig ind (eller noget i den stil). Da den mindste af mine børn ødelagde stangen på mine solbriller i sensommeren, var jeg tæt på at græde, for jeg har ikke råd til nye. Sushi er noget naboen spiser, alt mit tøj er hullet, forvasket og plettet. Og min røv er ved at dø af grin, hvis jeg bare overvejer at prøve at presse den ned i et par jeans. Fra Vero Moda, altså. Frisør, tandlæge, hudplejeprodukter, sofapuder, nye trusser og forsikringer er for længst blevet sparet væk. Jeg kigger ind i mellem på chartherferier, for jeg synes jo mine børn skal prøve at bade i et hav man ikke fryser ihjel i, men selv hvis jeg vælger en afbudsrejse til Harzen er det mere, end vores budget kan magte.

Nej, det er ikke synd for mig, jeg har selv valgt det og ville uden at vakle vælge det igen. Det undrer mig bare, at jeg åbenbart besidder mulighederne for både at være gennemført smart ass – og arke typen på uopdaget fattig forfatter.

Slængemøbel på tidligere kontor

Slængemøbel på nuværende kontor

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s