Den bedste gave

Dette er børnenes legerum.
Slash tørre/opbevarings/kyl det ned i kælderen-rum.
Det har drænet mig for energi, hver gang jeg skulle hen til fryseren, der står aller bagerst. Med BURDE i hælene er jeg flygtet ud af kælderen og håbet på, nogen ville bryde ind i vores hjem og stjæle alt, vi havde der nede, for hvornår var det lige, jeg skulle finde de ekstra dage, det ville tage at rydde ud i lortet?

Alt det sagde jeg til min veninde, da hun var på besøg fra Jylland forleden. Mest snakkede vi dog om hendes liv, for hun har mange tunge beslutninger både bag og foran sig.

”Det går ikke det her Maren, jeg kan se, hvordan det tapper dig for energi, bare at stå her nede”.
Jeg klynkede et par ord, der tilkendegav, jeg var enig.
”Jeg har fri fredag og til lørdag middag. Jeg kommer og hjælper dig!”

Jeg protesterede, som man jo skal, når man får den slags tilbud. Også fordi jeg virkelig ikke gad, for at rydde op sin kælder er lige så uoverskueligt som at tage stilling til, hvad man vil med sit liv – vil jeg for eksempel være sådan en, der gemmer en lampe, der ikke er fed nu, men måske bliver det, når mine børn bliver teenagere? Og er den egentlig fed? Eller er den grim for evigt?

”Havde jeg været bedre til at tage i mod hjælp, havde det måske ikke presset mig så langt ud, jeg havde taget så mange forkerte beslutninger, der nu har sat mig i denne knibe. Desuden er det meget nemmere at rydde ud i andres lort end sit eget”, sagde hun, bad mig holde kæft med alle mine indvendinger og bare sige ja eller nej til, om jeg kunne på fredag.

Det kunne jeg.

Nu ser min kælder sådan her ud.

Og jeg får en klump i halsen, når jeg let som en fjeder hopper hen til fryseren, mens jeg tænker på, hvilken generøs gave mine veninde har givet mig: Sin tid og sine hjælpende hænder.
Det er den bedste gave, jeg nogensinde har fået.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s