Kælling er det nye nigger

“Hold nu kæft nogle grimme kællinger, der er med i det Alt For Damerne-løb”, hørte jeg en lesbisk sige om de kvinder, der halsede forbi hendes cafébord nede ved søerne. Jeg trak på smilebåndet, for selvfølgelig var det en grov kommentar, men alligevel var den skæg. Havde det været en mand, der sagde det samme, var jeg nok kommet til at snuble og spilde min brandvarme kaffe ned i skødet på ham. Det kan vi godt give os til at analysere en hel del på, eller også kan vi konstatere, at sådan er det bare. Jeg og mine veninder må godt omtale os selv og hinanden som kællinger, men der er ikke nogen mand, der skal føle sig sikker nok til at gøre det. Lige som sorte mennesker uden at skamme sig også råber nigger efter hinanden (referencerammen er nødvendigvis amerikanske film).

Man kan også godt komme til at overhøre mig tale om mine lange patter. Men jeg finder mig ikke et øjeblik i, at andre mennesker omtaler hverken mine eller hvilken som helst anden kvindes bryster med et så grimt ord. Ja, jeg vil faktisk vove at påstå, at når det kommer til at bruge ordet patter, rækker min søstersolidaritet helt ud til Pia Kjærsgaards rækker. Det gælder dog ikke kælling, som når snakken falder på før omtalte rækker, helt sikkert ligger lidt løsere på tungen …

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s