Du må ikke sige det til nogen, men …

Det er fuldstændig ligegyldigt for dig. Og for alle andre. Selv min kæreste kan ikke bringe sit pis i kog over det. Men for mig er det med livet som indsats. Og æren. Og drømmen. Og selvtilliden.

Bare det at skrive dette indlæg og fortælle om det, presser mig så langt ud over pinlighedstærsklen, jeg ikke synes, det er sjovt mere. Jeg er nemlig begyndt at skrive på en roman. Altså sådan for alvor. Faktisk så meget for alvor, jeg i et kæphøjt øjeblik sendte ti sider af den ind til Dansk Forfatterforening, der administrerer en række legater. Forleden dag fik jeg svar. Jeg havde ikke turdet fortælle til nogen, jeg havde søgt penge og havde derfor i to måneder snust omkring postkassen som en tavs tissetrængende hanhund. Men nu stod jeg der med brevet i hånden. Og en besked om at det var deres store fornøjelse, at de på baggrund af det tilsendte materiale gerne ville give mig 10.000 i legat.

Woopidipiduuu! Altså ti tusinde er noget man tørrer røv med i reklamebranchen, men skulderklappet er sådan cirka fire millioner værd og jeg er så skide stolt og glad og forhåbningsfuld, jeg måtte scrolle hele vejen ned gennem mine kontaktpersoner på telefonen, for at finde alle dem, der ikke ville være for pinligt at ringe til og råbe det glade budskab til dem så højt, jeg nok egentlig ikke havde behøvet ringe op.

Nu tager jeg så bare tilløb til at turde sende noget af det jeg har skrevet til forlaget …
Det bliver ikke lige i dag. Måske i morgen. Æj, mandag. Jeg gør det I næste uge. Jo, i april!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s