På kanten af al fornuft

FruZ spurgte mig for et par indlæg siden, om jeg havde sagt mit job op og nu sprang ud som forfatter. Nej og jo. Altså, jeg sagde mit job på reklamebureauet op for ni år siden. Ja, ni. Siden har jeg været freelance tekstforfatter. Jeg har lavet masser af reklamer, for eksempel faktas – og de der for nogen grænseløst irriterende overskrifter i faktas tilbudsaviser, yes that’s me! Men jeg laver dem ikke mere, så det nytter ikke noget at kaste ting efter mig.

Da jeg sagde op, havde jeg havde store ambitioner om, at blive sådan én, der skrev alle mulige andre ting. Det blev jeg også. Jeg har skrevet kilometervis af klummer, artikler, lavet tegneserier og en række små humoristiske bøger for forlaget Rosinante. Jeg har også kunnet leve nogenlunde af det – altså til nu, hvor finanskrisen har fået de fleste skrivende medier til at gå i panik og løbe hjem og gemme sig under sengen.

At skrive en roman er noget jeg har kredset om de sidste par år, uden at turde sig det højt. Eller kunnet overskue det, når jeg kom til det punkt, hvor jeg skulle have historien til at hænge sammen – og ikke mindst få det til at lyde som noget der IKKE var Mit Livs Novelle.
Men denne gang mener jeg det seriøst.
Også selv om det sandsynligvis kommer til at tage to år at få den færdig, for på en eller anden måde, skal der jo også skrabes penge ind fra alle de opgaver, der ikke rigtig eksisterer mere.

Hvad vi så lever af, mens jeg hvirvler rundt og leger forfatterspire?

Tja, siden min kæreste også er freelancer, lever vi på kanten af al fornuft. Det er en stor overraskelse, hver gang vi kan betale terminen. (Knap så stor når vi ikke kan betale den). Når det ser sortest ud, minder vi hinanden på, at vi begge virkelig elsker, som i ælsker, vores arbejde. Og det skal man virkelig ikke undervurdere – heller ikke tredje dag i træk man prøver at peppe spaghetti op med noget, der får det til at se sundere ud.

Min kæreste er i øvrigt 3D illustrator, der i andre kredse også hedder teknisk tegner. Se det her, hvis du heller ikke anede, hvad det var.

Reklamer

3 responses to “På kanten af al fornuft

  1. Så er det jo dig vi skal sende pasta opskrifter til ;o)

  2. Jeg er vildt imponeret! Men nu har du selvfølgelig heller ikke sat billeder ind af spaghettien …Ej – down to earth, så er det sgu'da helt igennem så fantastisk at to voksne mennesker laver lige præcis det, de æ-ælsker! Og at det så faktisk kan hænge (næsten) sammen med en husholdning, hvor der er tre andre logerende – det er altså både beundringsværdigt, efterstræbelsesværdigt og fedt.Det vil jeg også!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s