Ny husregel

Jeg har været på kvindekursus i weekenden. Det var præcis lige så urtekusse, som det lyder. Men på den gode måde. Altså hvor vi IKKE har brugt tid på at sammenligne skamlæber og hade mænd, men i stedet søgt efter den feminine kraft i os, som matcher den maskuline. Uden at låne fra den maskuline måde at være stærk på, som jeg i hvert fald har gjort sådan cirka hele mit liv. Det var helt fantastisk. Jeg har sjældent haft det så sjovt. Følt mig så set. Blevet så inspireret.

Således hjemvendt fra det midtjyske fyldt til randen med inspiration, kraft og saft – og klar til at være min mands urkvinde, som han aldrig har set hende før, finder jeg ham helt slap på sofaen. Ved siden af ham ligger tre guitarer og fem kvadratmeter tomme øldåser.

Hvilket nu har ført os til en ny husregel:

Når konen realiserer sig selv på kvindekursus, må mand selvfølgelig gerne spille guitar heros med gutterne til klokken syv om morgenen. Men mand skal sørge for at lægge mindst et døgn mellem ur-kones hjemkomst og sidste dåseøl, da ur-kone ellers godt kan gå hen at blive lidt frustreret – ikke mindst fordi man jo ikke lige kan gribe til good-old-martyrie-muligheden, når man er fyldt til randen af kvindelig ur-styrke, velda.

Reklamer

3 responses to “Ny husregel

  1. Lyder spændende – hvor var du på ku(sse)rsus henne?

  2. Det lyder som et spændende kursus! Fortæl gerne mere… giv evt. et link.

  3. Hej Maren,
    Tillykke med den nye blog og et fantastisk logo. Lyder skønt med kvindekurset og ja for fanden man kan brænde sig på ikke liiige at forventingsafstemme hjemkomsten til arnen. Var et år på et 6 dages kursus i parterapi og nåede kun at blive hentet før jeg troede jeg skulle skilles. Meget udbytterigt kursus virkede vist ikke lige efter hensigten.
    Kh Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s