Det nye liv, del 2

FØCK, hvor er jeg allerede udmattet af at være hende, der klarer både job, børn og hus. Og der er kun gået to dage.

Var tæt på at græde i går, da jeg sad midt i et hjem, der var så fedtet og kokset, at jeg NO WAY ville invitere nogen indenfor, hvis det skulle ringe på døren – og ungerne skændtes over en perleplade og endte med at vælte hele bøtten med perler ud over gulvet og jeg prøvede at feje dem op igen, men der kom så mange krummer og udefinerbare objekter med, det simpeltehen blev for gusten.

Og den mindste blev ved med at skide, for hulan da. Og den midterste lige så. Og jeg løb i pendulfart mellem puslebord og toilettet for at tørre røv på mine kærlighedsbørn. Og den ældste skulle have smurt en honningmad. Og katten blev ved med at løbe ud, så den hele tiden skulle lukkes ind. Og så fik jeg en sms af min veninde, der lige er et smut i NY, hvor hun skriver på en film med ham der den berømte what’s his face, og byen var så smuk og de var blevet best buddies og havde købt ens hatte og skobutikkerne var mangfoldige og jeg under hende det af hele mit hjerte, for hun har taget mange tunge skridt de sidste par år.  Men for helvede hvor blev mit hjem pludselig endnu mere fedtet og min dag endnu mere kaotisk af den sms.

Og pludselig føltes mit liv som den der dårlig film, hvor jeg har en bi-rolle som den udskidte mor, der aldrig førte det til noget alligevel, men ofrede alt for sine børn, der allgivel bare endte med at hade hende, fordi hun ikke havde haft nok overskud til at lege de rigtige lege med dem, da de var små.

Men senere, da jeg puttede dem, sad den ældste og tegnede i sit hæfte i mens. Og da hun sov, kiggede jeg i hæftet og så en lille krøllet tegning af én, der godt kunne ligne mig med masser af lyserøde kys i hele hovedet. Ved siden af stod der med skæve bogstaver: “JEG ÆLSGER MIN MOR”.

Fik klump i halsen og tænkte, at dette slog fandme NY med tusinde sko i timen. Og med et trylleslag var både plot og slutning på filmen ændret til jeg nu var en mor, der lod sin skrivekarriere stå lidt i venteposition, fordi hun prioriterede, at give sine børn alt det hun havde, så de kunne vokse op og blive ordentlige mennesker. Senere blev moren en berømt forfatterinde og fordi børnene havde fået så meget kærlighed som små, blev de meget rige og så gav de deres mor en lejlighed i NY som tak for alt.

Nå, hvad siger I så?

Reklamer

14 responses to “Det nye liv, del 2

  1. Det lyder som en fantastisk film! Den vil jeg meget hellere se, og høre om, end den med skoene.

  2. Ahm, det jo lige til Hollywood…hvem skal spille Maren, så? Og Hr. Maren – ikke mindst?

  3. Lyder som en helt fantastisk film – og sikke nogle dejlige unger du har ….

    Det kan da godt være at huset roder og stemmen lyder lidt træt – men der er kærlighed i dit hus og det slår alt andet ..

  4. kunsandheden

    Måske var det noget med en trøsteklub for mødre med fedtede hjem, der elsker at blive kysset af deres børn, men også en gang imellem kunne tænke sig at shoppe sko i NY

  5. Du har i hvert fald fortjent det hele, altså den sidste del af historien med den indsats. Min kæreste er væk med arbejde hver anden uge i øjeblikket, og jeg ved det snart slutter, og jeg er ved at dø. Og jeg har altså kun 1 krudtugle, ikke 3.

  6. Jeg siger, at jeg ovenpå gårdagens og dagens indlæg nu er gået i skarp ventetræning: Kommer du snart som plakat?

    Maren, du er fantastisk!!

  7. Øj! Jeg vil også have et ældste barn, der kan skrive. Foreløbig er hun bedst i disciplinerne skidning og perler på gulv (det første dog ikke på gulv).
    Og shit, hvor jeg synes, det er sejt gået med det der mor-klarer-ærterne-og-perlerne – jeg er ved at dø, når jeg har været alene med ét barn i et døgn.

  8. Årrhh.. Jeg bliver endnu mere skruk af det der.
    Og det er vist ikke godt, når man er 25 og bor i en lillebitte lejlighed på Nørrebro med toilet på bagtrappen og stadig har 2 år tilbage af sit jura-studie og gerne ville kaste det hele over styr, for et hus med børn i.
    Tak for en dejlig historie.

  9. Sådan. Den film vil jeg gerne være med i.
    Du har nogle skønne børn, der både laver tegninger og kommer med syge-buketter til dig. Det er da fantastisk.
    Min søn på tre år kommer også med blomster i ny og næ. Eller blomst kun. For han kan ikke finde ud af at plukke HELE blomaten, så han kommer ind med et afnippet hoved og siger ‘værgso, den er til dig mor’ 🙂
    Det er da kærlighed 🙂

  10. Knus til dig – du beskriver det som det er. Hvad betyder krummer, vasketøj og fedt, når man har skabt et menneske og hver dag sørger for at skabningen vokser sig stor og god …

  11. – jeg drømmer også dén dagdrøm, og forsvarer mig selv overfor mig selv for ikke at være ude og på vej med noget meget verdens-ændrende og spændende. Med at det HAR værdi at være der sammen med de 3 små, at det GØR deres liv anderledes og frem for alt – at det kommer igen, den tid hvor man kan “være med” igen. For det siger alle at den gør. Så hvorfor skulle det lige springe mig over. Eller har man så været for længe væk. Kan huske en scene fra den der film m de tre kvinder, bla nicole kidman og julianne moore – åh hvad hedder den, undskyld ( proving my point ) hvor en af dem er underviser på en pigeskole og opsøger en af pigerne som er blevet gift og stoppede på skolen – foregår vist i 50’erne. Og skælder hende ud over at forspilde sin chance. Hvortil pigen svarer, at hun er jo ikke dum fordi hun nu er husmor, hun er glad for sit liv, så læreren skal ikke bare forudsætte at det er et trist og forspildt liv. Det blev en lidt lang kommentar, du trykkede bare lige på den store genkendelsesknap. kh anette

  12. Er det ikke rart at vide, at alle os mødre en gang i mellem har det som du beskriver – Du er ikke alene! Vi kan føle os som “serviceorganet der endte med fedtet hår”, kæresten der ikke har overskud til andet end at sove, moren der nærmest ikke opdager at børnene er skønne af bare stress over alle de praktiske gøremål – men ja, lige pludselig opdager vi midt i kaos´et, den der lille ting, der liiiige netop er det, der får hele den indre dialog til at vende til noget positivt

    Måske ville vi slet ikke opdage alle de pragtfulde, skønne ting, hvis vi ikke også oplevede den anden side af medaljen.

    Jeg er helt sikker på at tiden med børnene har værdi – og filmen, ja den glæder jeg mig til at se 🙂
    Kh Mette

  13. I love ya!
    Når jeg får en lejlighed i New York, som min søn giver mig, fordi han kan, fordi han har penge, fordi han blev berømt musiker, fordi han gik i den rigtige musik vuggestue og fik rigtig meget kærlighed af hans rigtige mor, så kommer du på besøg så tit du vil!

    KH Cristine

  14. You make me smile and my heart too. Første gang jeg er inde på din side, og din kærlighed til dine børn stråler som en skinnede sol ud på siderne. Dine ord trænger direkte ind, lige der hvor jeg ved jeg mærker når livet virkelig leves. tag små skridt efter dine drømme hver dag, men husk for alt i verden at mærke livet, præcis som det er – lige nu – og nyd det (og dem omkring dig). Du får aldrig øjeblikkene tilbage. Knus Louise

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s