Det nye liv, del 4

Efter at have holdt skansen i over en uge som hende der klarer alt efter at Smukke Allan har fået nyt arbejde, kan jeg opstille følgende regelsæt:

1. Ramasjang er min aller bedste ven.

2. ”Pålægschokolademadder” og ”for mange” kan ikke siges i samme sætning

3. Ens strømper er ikke en menneskeret. Heller ikke på det barn, der insisterer på at gå i sandaler.

4. Dem, der ikke kan klare mærkelige lugte, udefinerbare pletter på gulvet eller har noget i mod, det knaser under fødderne når man træder på det müsli, nogen tabte på gulvet sidste mandag, bliver ikke inviteret indenfor.

5. Når man også skal aflevere to andre børn, behøver man ikke være prægtig og selv skifte den lorteble, ungen arbejdede på i ladcyklen, men må godt bare smile undskyldende og bede pædagogen tage sig af det. Oh who am I kidding, hun havde sgu da skidt, allerede da jeg gav hende sko på hjemme, men orkede ikke løbe op og tage alt tøjet af hende igen …

6. Husk altid at lægge en lille chokoladekiks eller andet godt i Smukke Allans madpakke. Så er det ikke helt lige så slemt at komme hjem til lokumshjem og uglet kone.

7. Når børnene sover, skal jeg ligge ned.

8. Når jeg ligger ned, skal jeg spise chokolade.

9. Det bliver nok ikke år jeg debuterer som romanforfatter.

10. Pisselort.

11. Men så skulle jeg nok ikke været komme til at få alle disse fine børn.

12. Da Leonora Christina Skov for nylig snakkede meget om, at hun ikke havde lyst til at få børn, fordi så ville hun jo ikke have tid til at skrive (so true), var der en fyr, der skrev en kommentar til hende: ”Jeg vil til enhver tid vælge livet frem for kunsten”.

13. På dét punkt holder jeg med ham fyren …

9 responses to “Det nye liv, del 4

  1. …eller også skriver du bare en bog om at se kunsten i livet – inklusive muesli på gulvet og lortebleer i cykelanhængeren. Du kunne jo kalde den “fuck you you fucking fuck”. Eller noget.

  2. Så perlerne er allerede væk? Du har da haft travlt så!
    Jeg bøjer mig stadig dybt i mueslibunkerne over, at du fikser det hele, her er der bare bækkenløsning og ét barn, men der knaser sgu også alle steder i hjemmet, hvor det bare at finde to rene strømper i ca. samme størrelse kan virke helt absurd.
    Forresten skal jeg også lige over med det eftermiddagsfrugt, faren glemte til børnehaven. (Som om vi havde frugt i huset kl. 8.29!?)

    Må man hænge din liste op på sit eget køleskab, hvis man ændrer “Smukke Allan”?

  3. Åhhh…manner…jeg nikker så hovedet falder af. Har lige været alene med ét barn og en hund i12 dage – og det dér ligner min hverdag i de 12 dage. Hvordan hulan gør du det med 3 børn?? Stordrift?? (hvordan??).
    Og hurrah for Ramasjang. Også selvom de først vågner kl. 6…(men så er der jo altid en byggemand bob dvd).

  4. Booob, han byygger! (Ja, han gør!) Maren!, hun klarer det, (Ja hun gør!)

  5. Ha haa haa!! Jeg skal også have chokolade når jeg ligger ned 🙂 Synes punkt 12 er rigtig, rigtig godt! (Især fordi det kan give én en følelse af at leve livet…eller noget)

  6. Jeg ved godt at gode råd er sindssygt belastende. Men som enlig mor til 2 institutionsbørn ved man et og andet!
    Here goes:
    I Kvickly er der tit tilbud på barnepiger. De har eksotiske navne som Klokkeblomst, Ratatouille, Pocahontas, Wall E. Enkelte barnepiger hedder 2 til efternavn, men de fleste har kun fornavne.

    En barnepige koster 80 kr for 1½ time. Og barnepige kan genbruges! Det er jo helt vild oppe i tiden med bæredygtighed.
    Så kan man sidde i fred og ro og nyde sin morgenkaffe og smile af ens søde og artige børn der sidder ved siden af hinanden, helt uden at skændes.

    PS: En håndstøvsuger og en 2-årig er en ret god kombination.
    PPS: En hund i huset er også effektivt mod krummer og madrester. Men man slipper ikke for at samle op. Med hundeløsningen, bliver krummer og madrester bare forvandlet til hundebæ. Så må man gøre op med sig selv hvad man helst vil samle op.

  7. @Lea: Perlerne fik lov til at ligge og pynte i syv dage, så var jeg ved at live idiot af at have det meste af en perleplade under fødderne, når jeg smurte madpakke. Kender du den der automatiske bevægelse man gør med foden op på skinnebenet, for at børste irriterende objekter væk? Det bliver endnu mere irriterende, når man har trangen til at gøre det hver eneste gang ens fod har rørt gulvet … Men man kan godt gøre det i en uge alligevel, ved vi nu;-)

    @Lotte: Jeg har sat mine standarder ned på et absolut minimum og besluttet mig for at børn tager mere skade af sur mor end af pizza fx. Derudover har jeg en overbo med børn, som ind i mellem laver mad til os. Og som har børn på samme alder. Når børnene leger og vi drikker kaffe og sladrer og griner så meget, der burde gro en hæk op mellem os, så kan man godt lige klare et par timer mere … Men don’t get me wrong, jeg er ingen supermor og falder i ALLE de huller alle falder i. Græder også fordi det er så synd for mig ind i mellem … på den absolut mest patetiske måde.

    @Junette: Når det er den slags råd, vil jeg gerne have dem. “Håndstøvsuger” er nok det bedste råd jeg har fået længe. Det har jeg aldrig tænkt på. At pakke støvsuger ud og ind er jo sådan cirka totalt uoverskueligt at få gjort, når tornadoen brøler om ørerne på én. Hund har jeg også tænkt på, men kun hvis den lover at æde mine to katte, som jeg er så træt af at skifte grus for og købe foder til, jeg nok ikke græder i dagevis, den dag de stiller træskoene.

  8. En håndstøvsuger – genialt. Så’n en må jeg også ha’, når jeg er ramt af både udenlandsarbejdende husbond og sygemeldt rengøringshjælp (og 2 små børn). Ja, undskyld det lyder måske nærmest som luksusproblemer i forhold til dine Maren, men de føles til forveksling som det du beskriver. Min liggende last er bare lakridser!

  9. Hmmmm, tjaaae, mmm, ja øøøøøhhh
    jow,då, øøøøøh

Skriv et svar til fru Z Annuller svar