Et par spørgsmål

Hvordan kan det være, at lige præcis dén dag, hvor der er en eller anden abe på kontoret, der har spist mit knækbrød og derfor reducerer min i forvejen usle frokost til nu blot at være tre cherrytomater med philadelphiaost, hvilket ud på eftermiddagen forvandler mig til en sukkerkold godzilla, nødvendigvis er den samme dag, hvor ladcyklen pludselig er flad på venstre forhjul?

Og hvordan kan det være, den først beslutter sig for at være flad i dét øjeblik, hvor jeg har sat tre poser med de tungeste varer, jeg kunne finde i føtex, i cyklen, kilet to små unger ned ved siden af og nu befinder mig i bunden af Gammel Kongevej og gerne skulle helt op for enden og samle den ældste op?

Det er måske ikke alle, der har lagt mærke til at Gammel Kongevej går opad, men DET GØR DEN! Og den går nærmest lodret, når man prøver at trodse både et lavt blodsukker og et fladt forhjul og okser cykel, poser, unger og sig selv af sted med noget der minder om fire meter i timen.

Det gode var dog, at det nu kom ind handy, at jeg har været en skruebrækkermor og har udstyret mit syvårige barn med en mobiltelefon. Og endnu bedre var, at vi nu på den hårde måde fik testet, at hun faktisk godt selv kan gå hjem fra skole. Ingen problemer med hverken at finde ned til mig (midt på, næsten) Gammel Kongevej. Eller at gå over lyskryds. Da hun kom gående der med sin alt for store skoletaske, med verdens bredeste og stolte smil tværet ud over fjæset, måtte selv godzillaen i mig smile så meget tilbage, jeg fik helt ondt i kinderne. Åh, hvor er hun blevet stor. Og dygtig. Kan det virkelig være min fine lille pige?

Den fine lille pige mente selvfølgelig, at hun for fremtiden bare kunne gå alene hjem fra skole og alle mine argumenter holdt lissom ikke vand, for nu havde hun jo lige gjort det uden problemer. Heldigvis er godzillamødre ikke for fine til at gribe til usle kneb, når de er trængt op i en krog. Derfor er dealen nu, at hvis hun, når hun selv får en datter der er syv år, stadig synes det er en god idé, at syvårige går alene hjem fra skole i et meget trafikeret område, så giver jeg hende halvtredstusinde.

Der blev skrevet kontrakt. Kan nu kun håbe på, hun enten bliver en lige så pylret mor som mig – eller voldinflation i den danske økonomi.

Reklamer

11 responses to “Et par spørgsmål

  1. Lyder som om din datter er meget økonomisk bevidst. Hvorfor f…kan man ikke spise dem af med en femmer og en mælkeis længere??

  2. Hvor kan jeg godt lige se hende for – altså uden helt at vide hvordan hun ser ud- komme gående der og bare være pissestolt! Hvor dejligt!

  3. Man kan også håbe – måske mere for dit væddemåls skyld end CO2-verdens – at trafikken omkring Gammel Kongevej eksploderer, så der bliver fodgængerforbud!
    Så gi’r hun måske dig 50.000,- at boltre dig for i lejligheden i NY?
    Hvem er det forresten, der gider stjæle tørt knækbrød? Og smurte du Philadelphiaen på tomaterne, eller måtte du spise den med ske?

  4. Flot. Min søn på 7 vil også meget gerne afprøve alt med at gå ture og cykle selv. Det er afprøvet på de 800 m der er hen til mormor og morfar flere gange og det klarede jeg ved at ringe med dem og aftale at nu går/cykler han og ring når han lander. Det var heldigvis kun første gang – nu klarer han turen selv og vi er nogenlunde afslappet dog jeg tester løbende han trafiksnilde. Ved godt det er små 800 m og i landbykærets lille syvsover liv, men vi har til gengæld monster traktorer som i dag kører mere end 60 km i timen. Dækkene er ligeså høje som jeg. Nå, jeg ville nu nok have handlet lidt og startet med 1000 kr. eller var hun skarp på forhandler teknikken? Kh Karin

  5. @Lea: Jeg fandt noget FLATBRØD i en skuffe, som både mættede og smagte som luft. Det smurte jeg philadelphiaen på … yum yum, eller not.

    @Karin: Det var MIG der var så dum at lange 50.000 ud som det første. Husk på, jeg var mega blodsukker-ramt og Godzillamødre vil bare have at børn lukker kæften og hvis der skulle 50.000 til så skulle der 50.000 til. Jeg kunne sandsynligvis have opnået det samme med en vanilieis, men svært at være bagklog nu …

  6. Lotte Marie

    Herre gud til den tid siger du bare til hende at når man er under 18 kan man ikke skrive under på noget der er juridisk bindende, så hun kan glemme alt om de 50.000,-

  7. Ved godt at omstændighederne slet ikke var sjove, men du skriver simpelthen så fantastisk at jeg sidder og smiler over hele hovedet! Hvilket er tiltrængt efter en lang budgetgennemgang – hvorfor er det som om studietiden har hærget sig gennem ens økonomi og ødelagt alt på dens vej? Se der kommer din datters økonomiske bevidsthed nok hende til gode engang, så vær du stolt 🙂

  8. Skøn historie – selvom jeg sagtens kan sætte mig ind i at det SLET ikke har været en af de gode hyggelige ture hjem 🙂 Din skønne datter skal nok blive til noget, med den økonomiske sans og ikke mindst behovet for liiige at have det på skrift.

    Forklar mig, hvad det er der gør, at vi sidder der til frokost med knækbrød, cherrytomater og smørreost (der sidder altid en eller anden overskudskvinde ved siden af, der har lavet hjemmelavet et eller andet lækkert!) – jamen, det er jo ikke et måltid og iøvrigt stærkt provokerende for vores sukkertrang senere på dagen. Så har vi balladen når vi har kastet os over slik, kage, chokolade eller hvad vi har inden for rækkevidde, for nu plages vi IGEN af den hæslige dårlige samvittighed over at vi har spist usundt – jeg tror det var sparket til, at jeg bruger lidt tid på min frokost (i hvert fald de kommende dage, til jeg har glemt det igen!)

  9. Lige for at runde den af med Gammel Kongevej. Google Earth afslører at Gammel Kongevej ved Værnedamsvej ligger 4 meter over havet og Frederiksberg Rådhus ligger i 11 meter over havet. Afstanden er 1430 meter hvilket giver en stigning på en halv(!) procent… Så er der lidt facts til når Tour de France starter – luft i slangen eller ej.

  10. Det er simpelthen så mandeagtigt, at have et par facts om procentmæssige stigninger og meter over havet. I LOVE IT!!

  11. Pingback: Og lige om lidt bor de måske i Jylland på helt permanent basis – og gider ikke Skype med den gamle mor « Fru Z

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s