For sent for sent for sent

Jeg er sådan én, der altid kommer for sent.

Man kan vælge at blame mine samiske gener, for vi urfolk følger jo bare naturens rytme og er ikke slaver af klokken. Eller også kan man bare vælge at se mig som en kokset og doven skid, der ikke har nok respekt for andre, til at jeg kommer på præcis det aftalte tidspunkt.

Vi kan godt analysere på det, men uanset er jeg kommet for sent i 37 år nu. Og jeg vil slag på tasken tro, at jeg nok også gør det de næste 37. Det er jo ikke fordi jeg gør det sådan helt vildt med vilje, det bliver bare sådan … (I øvrigt den sætning min samiske familie oftest siger, når de glemmer at komme til frokosten/ferniseringen/brylluppet: “Det blev bare sådan ...”)

Under alle omstændigheder giver det mig jo en række problemer. Jeg har fået sådan cirka firs tusinde skideballer af lærere op gennem hele uddannelsessystemet. Mine chefer har knurret. Mine venner har ment, det virkelig var for dårligt. Og jeg har taget det på mig. Siddet som syvårig og været enig med dem alle om, at jeg var en skidt karakter.

Fint nok.

Så fik jeg et barn. Og så har vi selvfølgelig balladen med æbler og stammer, ikke sandt? Hvilket for alvor kommer til udtryk, efter hun er begyndt i skole. Hun er ikke til at drive af sted om morgenen. Og kommer for sent til timerne efter frikvartererne. Ja, det forstyrrer undervisningen. So sorry. Vi er en genpulje af skidt karakter.

Hvilket jeg også ville være villig til at acceptere. Men sådan er det ikke. Ikke mere. For i 2010 er børn ikke i samme grad ansvarlige for deres egne karaktertræk, så jeg modtager nu på ugebasis breve fra min datters lærere om, at JEG skal tage mig sammen, så min datter ikke kommer for sent. For helan og hulan og helvede, jeg står op klokken pik hver dag i forsøget på ikke at give hende en lige så skideballefyldt skolegang. Men hun kan bruge timevis på at gøre sig og klar og er faktisk fuldstændig ligeglad med, hun kommer for sent. Joda, jeg har nok ikke givet hende tids-stress-symptomer i vuggegave, så ansvaret ligger også hos mig. Men jeg er jo ikke engang til stede efter frikvartererne, hvor hun også bare dalrer rundt i sin egen verden og ankommer til timerne fem minutter i det blev bare sådan. Og hvis min datters skidte karakter er mit ansvar, så må der jo også være nogen, der tager lorten fra mine skuldre … moaaar??

Nej, det er nok for sent at gøre noget ved det og give aben videre. Så er det jo godt, jeg er vant til at deale med altid at være for sent på den …

Reklamer

5 responses to “For sent for sent for sent

  1. Du har muligvis stadig muligheden for at rette op på det for din datter – og hendes søstre. Om noget tid, godt nok …

    Jeg var engang sådan en, der altid kom for tidligt. Det er altså heller ikke smart. Så vandrede jeg lidt op og ned ad villaveje, rundt på banegårde, tog et par ture rundt om blokken etc., mens jeg ventede på, at klokken blev så tilpas mange, at det ikke ville opleves som, at jeg kom for tidligt – højst at jeg kunne skyde skylden på mit ur, der sikkert bare gik et par minutter for hurtigt …

    Så mødte jeg min mand. Han kom altid for sent. Det resulterede i, at jeg ofte sad fuldt påklædt med sko og frakke og hele møllen, mens min mand rendte rundt i underbukser. Det fik vi begge stress af. Så har vi forsøgt at lave en kombi, der faktisk fungerer rigtig godt. Han er klar lidt før, han ellers ville være, og jeg er klar lidt senere. Så nu kommer vi næsten altid til tiden 🙂

    Morale: led dine døtre i retning af punktlige mænd, når den tid kommer – så kan der måske blive rettet op på det for kommende generationer af samisk afstamning.

    /Maja.
    P.s.: Er vild med at læse med 🙂

  2. Kommer også altid for sent. Aldrig nogensinde med vilje! Jeg er bare det, som en af mine venner engang kategoriserede som “tidsoptimist”. Og det lyder da egentligt meget pænt ikk?

    🙂 Helle

  3. Kommer sjældent for sent mere, men gennem hele min barn- og ungdom råbte min mor tit “Hvordan kan et barn der er født for tidligt, komme så meget for sent?!”
    Til gengæld hænger faren for at komme for sent altid over hovedet på mig, og jeg ender altid med at komme yderst stresset ud af døren eller sidde i bilen og råbe af meget afslappede med trafikanter. Giver altid mig selv en deadline og så SKAL jeg være ude af døren … det hjælper … men ind imellem bliver deadline til … “det blev bare sådan” 🙂

  4. Jeg er vist også tidsoptimist – og snupper fluks din samiske ordbrug med “det blev bare sådan”. For det er jo det, det gør. Jeg laver jo ikke bevidst noget, der får mig forsent på den. Eller glemmer vielsen inden festen…. (jo, det er faktisk sket!)

  5. Jeg fandt lige den her på en psykologs hjemmeside: psykisksundhed.dk
    Hvad er stress, stress symptomer og stressbehandling med mindfulness meditation , jeg tror det kan være noget relevant.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s