Telefonstorm

Har vi ikke alle en veninde, der er fuldstændig ulidelig at tale i telefon med? Sådan én, der lige skal sige noget til sine børn, mens hun taler med dig, råber efter dem, sætter telefonen på skulderen for at hjælpe sine børn med noget, hvorefter hendes stemme reduceres til en svag mumlen og hele tiden glemmer, hvor hun kom fra, fordi hun gør sådan cirka en million andre ting, mens I taler sammen?

Fuck, det er irriterende.

Jeg har ikke sådan en veninde. Jeg ER den veninde. Og jeg er fucking irriterende, ved jeg nu.

Min nevø havde fødselsdag forleden og da festen var ved at være slut, sad jeg og nippede kagemands-slik sammen med min søster og min mor. Og så var det, de kom til at tale om, hvordan det var at snakke i telefon med mig. Min mor refererede til den sidste samtale vi havde haft, som lød sådan her:

Mor: Hej

Mig: Hej, BOB SKRID NED FRA BORDET, årh, den fordømte kat, HOP NED SAGDE JEG!

Mor: Jeg skal lave kagemanden til på lørdag, din søster vil gerne have pinochiokugler på, men det ved jeg ikke hvad er?

Mig: BOOOOOB, NED! Nej, Kamille ikke lige nu, jeg snakker i telefon. Pinochiokugler er sådan nogle små runde nogen.

Mor: Okay, hvor kan jeg købe dem?

Mig: Anemone slip den. I supermarkedet. SLIP DEN. SLIIIIIP DEN, det er Myntes. Hun havde den først.

Mor: Hvordan ser de helt præcis ud?

Mig: De er runde og har forskellige … undskyld, jeg skyller lige ud … forskellige farver og så … (her forsvandt min stemme, fordi jeg lige skulle vaske hænder) …

Mor: Tror du, at de har dem i Kvickly

Mig: Jada, men jeg kan da også købe dem … Brøler: Mette (min overbo), Mette du skal ikke bade dine børn sammen, hvis den ene har børnesår!! (overhørte lige de indledende øvelser til et fællesbad ovenpå og ihærdige læsere af bloggen vil huske, jeg er dronningen af børnesår).

Mor: Hvad? Jeg kan ikke høre noget, børnene larmer så meget.

Mig: Skal jeg ikke bare købe dem for dig?

Mor: Kan du muligvis gå ind i et andet rum?

Mig: Er lige ved at vaske op (skramler gevaldigt med kopper ifølge min mor). Råber: JEG KØBER PINOCHIOKUGLERNE. HEJ HEJ!

Indrømmer blankt lydbølgerne gerne går lidt højt, men underligt nok hører jeg aldrig selv, mine børn larmer, når jeg taler i telefon. Men faktisk kan jeg godt huske, jeg råbte det der op til min overbo, men jeg kan ikke huske jeg talte med min mor imens … Mon man kan være nærværende med tilbagevirkende kraft?

Søstre er jo ikke sat på jorden for at lægge fingre i mellem, så med fire pinochiokugler i mundhulen sagde hun tørt: ”Det sgu ikke til at holde ud at tale i telefon med dig, dine unger larmer helt sindssygt og så råber du hele tiden efter dem. Det er lige til at få ondt i hovedet af.”

Okay så da, selv svin! Men kan godt forstå dem. Det gode ved familie er dog, at det godt kan være, jeg er fucking irriterende, men de slipper ikke for mig. As in never! Og hvis jeg er sure på dem, har jeg nu det ypperligste våben: At varme stemmen op, opildne mine børn til konflikt og så ringe dem op. Gnæk.

Reklamer

12 responses to “Telefonstorm

  1. Ja Maren, du ér den veninde! Derfor ringer vi til dig i din arbejdstid eller sent om aftenen 🙂

  2. kunsandheden

    HAHAHA. Lød præcis som kopi af en samtale jeg havde med en veninde igår… og jeg synes egentlig det gik meget godt med både at høre om hendes nyfødte barn, opdrage mine egne børn, lave aftensmad og pakke tasker ud samtidig. Måske tog jeg fejl…

  3. Ha ha ha ha ha. Tak for dagens grin 🙂 Eller forhåbentlig det første af flere, for ellers er det sgu’ da for trist egentlig.

  4. hehe… det lyder som mig det der. Men jeg synes nu at mænd der sidder foran computeren mens de snakker i telefon er ENDNU værre. Vi ved i forvejen det er umuligt for dem at multitaske…

  5. Jeg har sådan en veninde… og det er skide irriterende.
    Men jeg siger ikke noget til hende, for lige om lidt er det min søn jeg skal råbe/rende/trøste og alt mulig andet med og af, når jeg taler i telefon…

  6. Sådan er det vel bare at være mor! Min veninde sender som regel en sms først og spørger om jeg har tid til at snakke = intet forstyrrende barn i nærheden 😉
    Min mor og min søster sagde/siger til gengæld aldrig hvis man ringer midt i en god film. Men den eneste reaktion man får på det man siger er “mhh”, “jah”, nåhh” osv. Så sig dog for f….. at I lige vil se filmen færdig og snakke bagefter!!

  7. Hahahaha, lyder som mine samtaler 😉

  8. HAhahah, fantastisk!

  9. Hvor er du god 🙂 Hylende morsomt indlæg, men desværre går det op for mig, at det kunne være mig du skrev om – min mor og min søster har bare holdt sig for pæne til at sige noget 🙂 Jeg tror jeg vil blive bedre til at droppe multitasking når jeg taler i telefon, for hvem kan ikke sætte sig ind i din mors oplevelse af den samtale…..

  10. Jeg har en slik venn ogsaa. Naar jeg samtidig er i daarlig humor og hun snakker med sine barn stadig, saa legger jeg paa. Men heldigvis tilgir de meg mine smaa annfall fordi jeg kan vaere paa samme maaten selv med mine barn! Det blir lettere ettersom barna blir eldre. Naa hoerer mine barn ofter en trussel “Leave me alone while I am on the phone or I’ll kill you and then take away your computer time!” Det faar resultater!

  11. Ha ha ha! Hold op, hvor er det sjovt! Lyder som en fuldstændig gengivelse af mine egne telefonsamtaler. Men her er det efterhånden blevet så indgroet og naturligt at gå på toilettet og lige udnytte tiden dér under samtalerne, at jeg også kommer til det ved mere officielle samtaler – altså forleden var det min datters børnehave, jeg havde i røret, da jeg højlydt kom til at skylle ud. Og et skyl er ligesom svært at trække tilbage… Nichts gut.

  12. Pingback: Hold nu for helvede kæft, hvor er jeg pæn! | Marens Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s