Når man kun har ti uger tilbage

KLUMME, JYLLANDSPOSTEN 

Jeg har et job, jeg elsker og tre små fine børn, der skal passes, plejes og fodres. Jeg har hus under ombygning, en madpakkefabrik og generelt masser af gode intentioner og to-do-lister. Og har derfor også sådan cirka hundrede dilemmaer hver eneste dag. For hvad skal jeg gøre nu, og hvad skal jeg skubbe til i morgen? Hvad må nødvendigvis have højst prioritet, og hvad er fuldstændig ligegyldigt? Af en eller anden grund er det aldrig den der hjemmesyede bog- og dimseholder, jeg har lovet min ældste datter at få lavet færdig i et halvt år, der nogensinde vinder førstepladsen som dagens vigtigste to-do-punkt. Eller at lave den yngstes Barnets Første Bog. Eller at få barberet mine ben, så jeg kan være super-lækker-sex-killing på nyredt lagen på den anden siden af børnenes sengetid. Som regel vinder det, der råber højst: Almindelig oprydning, vasketøjsbunker eller besøge den olde/bedste, der har ringet flest gange i løbet af ugen og – til trods for at opkaldet foregår fra en mobiltelefon nede fra Magasin – har fået mig til at forstå, det kan være et spørgsmål om dage, før det endegyldigt er for sent med det besøg. Det sker også ind i mellem at sofaen vinder. Men ikke uden at jeg om aftenen kan mærke, at den dårlige samvittighed begynder at flette fingre med et ulmende mavesår ved tanken om, jeg har tilladt mig at lave ingenting hele dagen, når der nu var så meget, jeg burde, kunne, skulle have gjort.

Men nu tror jeg, at jeg har knækket koden. Sgu. Jeg har fundet en måde, der kan få mig til at se tingene i et helt nyt lys. Og gøre det såre simpelt at vælge, hvad dagen skal bruges på – helt uden at skulle vånde mig i samvittighedskvaler, mavesår og følelsen af at være uduelig, når dagen er færdig.

Det var en sætning fra en bog, der kom med gode råd til, hvordan man blev en bedre skribent, der inspirerede mig. Der stod nemlig: ”Hvis du kun havde 10 uger tilbage at leve i, hvordan ville du så skrive denne sætning – og ville du overhovedet skrive den?”

Jeg fandt aldrig ud af at bruge den i mit skrivearbejde, for havde jeg kun et par uger tilbage, ville jeg nok hverken skrive klummer, artikler eller forsøge mig med roman-manuskripter. Nej, jeg ville sandsynligvis bare skrive lange tårevædede afskedsbreve til mine børn og lige så lange to-do-lister til min mand. Men da jeg overførte tankeeksperimentet til det levende liv, virkede det pludselig meget bedre. For da jeg skulle vælge mellem at ligge i sofaen og spille Uno med mine børn hele søndagen contra at få styr på det vaskerum én gang for alle, var det med 10-ugers reglen in mente overhovedet ikke svært at se at Uno var langt vigtigere end det vaskerum.

For kritikere kan det måske virke, som 10-ugers princippet bare er en undskyldning for altid at ligge og dovne den på sofaen. Men det er ikke sandt. Det er nemlig også blevet til en løbetur på stranden til fordel for ligge og løse kryds og tværs, da vi var i sommerhus. Og forleden blev den yngstes Barnets Første Bog klistret til med billeder og søde ord til fordel for et mega svinet køkken.

Jeg ved godt, at Dalai Lama rejser verden rundt og prædiker, at man altid skal huske på, at det, der gør én lykkelig lige nu, ikke nødvendigvis er det samme som på sigt skaber en god, harmonisk og lykkelig tilværelse. Jeg vil ikke begynde at sige ham i mod – ikke mindst for hvis jeg med 10 uger tilbage skal vurdere, hvad der er vigtigst: At hente mine unger lidt tidligere og spise en softice i solskinnet, eller at bruge tid på at mundhugges med Hr. Lama, så ved jeg godt, hvad jeg vælger …

Reklamer

4 responses to “Når man kun har ti uger tilbage

  1. Det er da vist et råd vi alle kan bruge…jeg vil i hvert fald tage det til mig. For selvom jeg er blevet mere overbærende overfor rod og nullermænd, så kan jeg stadig godt have brug for af og til og tænke efter, hvad der EGENTLIG er det vigtigste lige nu uden at lade sig styre af kunne, burde, skulle. Tak for et godt og tankevækkende indlæg!

  2. TAK for fin refleksion!

  3. Det indlæg giver stof til eftertanke. Fedt. Tak.

  4. Hej Maren.

    Måtte lige læse din blog efter brunchen i dag og har nu været herinde i en rum tid. Det er lykkedes for dig og dine ord at få krog i mig på en aften, hvor køkkenet ellers flyder efter karbonader, hvidkålssalat og koldskål.

    Tak for det. Jeg vil komme her og hænge ud noget mere fra nu af. Så må det køkken sågu vente 🙂

    Hilsen fra din nye fan – Diana.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s