Blog award!

Jeg har fået hele TO blog awards fra Britta og Hulebo. Og jeg blev helt vildt glad og beæret og smigret og glad og smigret. Og glad. Læste glubsk på mine giveres blogs og tænkte, de var de sødeste mennesker i verden.

Ved et tilfælde opdagede jeg, at Julia også havde fået en award. Og opdagede så, at hun ikke reagerede på den. For når man modtager denne award er nemlig ikke nok, at man stiller sig op og holder en tale hvor man takker sin mor, sin producer og Jesus – næh, man skal give den videre til syv andre og samtidig fortælle syv ting om sig selv, ens læsere ikke ved.

Dagen efter havde Julia stadig ikke reageret og fordi hun er dronningen af blog og super cool, fik jeg, mens jeg sad og beskrev de syv, der skulle have en award fra mig, pludselig samme noia, som jeg fik da jeg som attenårig var på interrail-backpack-hippie-tur med mit slæng. Alle de andre havde scoret supercoole flipper-typer og hang nu ud på den græske strand rundt om bål med guitar og osende bønner. Men ikke Rikke og jeg. Vi havde forvildet os den forkerte vej sammen med nogle svenskere, der nu stod og prøvede at overbevise os om, at vi skulle tage togaer på, for der var nemlig toga-party i byen i aften og svenskerne havde været her sidste år og den her togafest var bare jättekul!

Rikke og jeg var ikke helt togatyperne, men hvad gør man ikke for at have det sjovt, så vi gennede svenskerne ud, så vi kunne skifte til lagener. Det var vildt besværligt at få dem til at sidde fast, så der ikke lige faldt et bryst ud. Og mens Rikke desperat prøvede at få min barm til at makke ret, spurgte hun mig: Maren, er du sikker på, at det her en god idé, er det ikke bare vildt kikset?

Fem minutter senere hoppede vi ud af vinduet med vores eget tøj på og løb ned til de andre på stranden, der hånligt sad og snakkede om alle de tåbelige charter-turister, der lige nu løb rundt i togaer. De var da bare totalt til grin. Rikke og jeg grinede lidt til hinanden, men sagde ikke noget. Skyndte os bare at give de coole typer ret og så i øvrigt høre om der ikke var nogen, der kunne spille den der med The Doors.

Og sådan cirka fik jeg det pludselig med Blog Awarden. Er det bare noget, som suser rundt i blogverdenen og rammer enhver svensker i nakken på et tidspunkt – og derfor noget, man smiler lidt overbærende af? Eller er det faktisk noget man godt må blive glad for, som jeg blev?

Jeg hælder mest til at tage stolt i mod dem, sende pokalen i syv nye retninger – men altså ikke hvis det bare er just another toga party. Er det det?

Reklamer

10 responses to “Blog award!

  1. Godmorgen Maren,
    Det er nogle rigtigt gode tanker omkring det her med awards (eller tag-lege, som det jo egentlig er). Jeg har det meget ligesom dig; det er jo ikke fedt, hvis der ikke er nogen tanker bag. Selv følger jeg ikke altid reglerne når jeg får sådan én, hvis den siger mig noget og jeg kender nogen den passer på (f.eks. hvis den har et bestemt tema) så sender jeg den videre. Eksempelvis giver det jo ret god mening at give dig ‘awarden for bedste togahistorie’, som jeg nu har udfærdiget til dig og som du kan hente (uden at jeg forventer du sender den videre til andre), ved at kopiere denne addresse ind i din browser:
    http://www.midnightshadow.dk/images/togaaward.png

    Ha’ en dejlig dag 😀

  2. Jeg har modtaget den 3 gange og har heller ikke svaret på den. Egentlig synes jeg, at den slags lege er sjove og jeg bliver glad for at modtage, men et og andet sted så synes jeg, at den her tag-leg mest af alt handler om at fortælle syv ting om sig selv og så sende bolden videre… og det behøver vel ikke involvere en adward?

  3. Jeg er heller ikke så god til at overholde reglerne for de der awards; der bliver lidt for meget kædebrev over det, efter min smag. Hvis man syntes det er nogle sjove spørgsmål, som det kunne være sjovt for folk at læse ens respons på, kan man jo svare, og så bare sende “aben” videre til dem, hvis svar man godt gad at læse 🙂

  4. HA MARIE, det var da en reward som er til at forholde sig til! Og se, hvor fint den passer ind på siden. SMUKT! Og tak 🙂

  5. kunsandheden

    You said the word – det er mig i togaen. Jeg er glad for at der er nogle der er glade for at læse med, men brugte lige nogle dage på at finde ud af om det er for real eller total toga. Nu sidder jeg på stranden og venter på de andre…

  6. Hm… jeg skulle måske have begrundet mine valg på min blog…
    Jeg læser/kigger mange blogs – en masse af dem er spændende håndarbejdsblogs som giver mig en masse inspiration. Men blandt dem er der også nogle som springer i øjnene og de har fået en award af mig.
    Og så er der sådan nogle som dig. Som skriver så jeg bliver helt misundelig. Kan bruge ord som jeg ville ønske jeg også mestrede (ordene kan jeg godt, det er sammensætningen det kniber med ;-)).
    Så i mit tilfælge er der altså tanke bag uddelingen af awarden 🙂
    Men derfor behøver du jo ikke sende den videre men kan bare nyde at der faktisk er mere den én der synes at du er en smuk blogger 🙂

  7. Jeg stille det samme spørgsmål som dig, til hele det der award-noget. Jeg ville blive glad for, at der var nogen som valgte mig frem for en anden (Jaaaa, der er nogen som kan lide mig) men samtidigt er det lidt kikset når ALLE har fået den. Jeg har 1 gang deltaget og der hed det Blogleg. For som der også står oven over her, så er det jo det det er. Til gengæld er jeg mega-stolt af mine læsere. De er kommet af sig selv, og de bliver hængende og involverer sig i min blog. Uden at have nogle aktier i det. Dét er kjærlighed sys jeg.

  8. Jeg havde det præcis ligesom dig, da jeg fik awarden. Men da jeg er ret ny blogger, blev jeg vildt glad for, at nogle er glade for at læse med hos mig (og dermed også tak for din kommentar, den anden dag).
    Og min tvivl gik på, om alle jer hard-core bloggere altså de første, dem, der var med fra starten, først med det første og dét…at I bare ikke gider det der award-cykleri. Og at det kun er os opkomlinge, der bliver stolte og glade…ved det ikke.
    Kram fra togamoster, der bare altid er sidst med det sidste…!

  9. *Griner* Ih hvor fint, ja den passer godt ind 😉

  10. Ved intet om blog awards – har ikke selv blog. Elsker dog dit tankespind og tænker at man aldrig kan få Oscars nok! Takketale er hel på sin plads og den må gerne være lang 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s