De griner af os ude i rummet

Klumme fra JYLLANDSPOSTEN

Jeg tror, at grunden til, vi endnu ikke har haft besøg af væsener fra det ydre rum, er, at de ikke er færdige med at dø af grin over os endnu. Eller at undre sig over vores arts fuldstændige absurde måde at gribe vores verden an på. For eksempel det ræsonnement der ligger bag at bruge dødsstraf: Kom, lad os dræbe et menneske for at lære ham og os andre lektien om, at man ikke må slå ihjel. ”Ukultiverede Texas-bønder”, tænker vi her i Danmark mens vi sagde ”thumbs up” til at sende en flok soldater ned og smadre Saddam – bare for at markere at vi altså ikke tolererer, han render rundt og smadrer folk.

Selv om det snart er 100 år siden, Einstein forsigtigt pointerede, at man altså ikke kan løse et problem ved at bruge den samme energi, som skaber problemet, lader det til, vi vist har brug for 100 år mere, før den siver ind. Også her på matriklen, hvor jeg i en presset stund godt kan blive fanget i at råbe til mine børn, at de skal holde op med at råbe!

Det må også virke underligt for rumfolket at betragte, hvordan jeg mæsker mig i mad i denne ende af kloden. Endda i en grad, så jeg bliver nødt til at smide en stor del af det ud, fordi jeg ikke altid kan nå at spise min Gouda, før den mugner i kanten – når de i andre dele af verden sidder og tygger i deres tallerkener af sult. Set med rumvæsen-øjne må det virke underligt, at det er en så umulig opgave for os at fordele maden på en måde, så en stor del af befolkningen ikke skal dratte om af sult – mens jeg ligger i den anden ende og græder mig selv i søvn hver aften, fordi jeg er for fed.

Dengang vores huse var så dårligt isolerede, at min oldemors gebis frøs fast i vandglasset om natten (true story), tror jeg de sad i deres lune rumskibe og syntes det var lidt synd for os. Pyha, godt de opfandt Rockwool, har de sikkert tænkt, det må da gøre dem glade nede på jorden. Men det kan de godt glemme, for hovedparten af os har som mig da ingen erindring eller idé om, hvilke besværligheder livet kan bestå af. Jeg  finder bare noget nyt at brokke mig over mens jeg skruer op for varmen i mit lune hus.

Og det kan da også godt være, de døde som fluer i barselssengen engang – men mit største problem (og som jeg var ret sur over) var at jeg lå på en 4-mandsstue, da jeg havde født. Det var også her fra jeg hurtigt sendte et par sms’er af sted for at fortælle, jeg havde fået en lille pige. En simpel og effektiv handling, som ville få enhver indianer med røgsignalerne i orden til at dåne af forbavselse – men som kun kan få mig til at hæve øjenbrynene, hvis jeg ikke kan få lortet til at virke.

Det har helt sikkert fået mindst én rumfætter til at tisse i bukserne af grin at observere det underholdende i, den brist vi har som art: At vi uden at blinke glemmer alle de formidable fremskridt, vi mennesker har gjort, samtidig med vi klager over, hvor meget bedre alt var i gamle dage.

Det sjove er, at min bedstemor allerede sad og tænkte ”verden er af lave” på det tidspunkt, jeg nu kategoriserer som ”den gode tid”. Det er da sært, at vi mennesker altid synes, det var bedre før – ligegyldigt hvor mange år og nytårsfejringer vi springer ind i. En højtid jeg som alle andre i øvrigt fejrer ved at kombinere at drikke mig stang stiv, mens jeg fægter rundt med en masse fyrværkeri, jeg prøver at få fyret af. To festlige indslag, de fleste rumvæsener nok ville synes, vi burde henlægge til hvert sit arrangement …

Reklamer

6 responses to “De griner af os ude i rummet

  1. Skøn blog, jeg har tænkt mange af tankerne selv – glad for jeg ikke er den eneste der indimellem undrer mig over den “overlegne arts” mangel på fornuft.

  2. FANTASTISK! 🙂

  3. Du sætter tingene i perspektiv på en meget fantastisk måde Maren. Tak.
    Jeg er en af de naive, der ikke tænker ‘de gode gamle dage’, men er overbevist om, at den menneskelige bevidsthed udvikler sig. Så selvom vi indimellem tager et skridt – et stort ét – tilbage, så er jeg sikker på, at vi i det store perspektiv tager to skridt frem.
    Hvor var fx sygesikring, arbejdsløshedsunderstøttelse og u-landsbistand henne for 100 år siden, hvor det i øvrigt ikke var særlig lang tid siden, at man stadig offentligt henrettede folk her i Danmark.

  4. Spot on.
    Du skriver simpelthen formiddabelt.

  5. Tak, tusinde tak. Bliver meget meget glad for jeres ros. Måske jeg skulle prøve at leve af det her shit? … haha.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s