Hvad kontorbutikken ikke vidste, var …

Det var fordi, jeg besluttede mig for, at jeg ville ”DYMO’E” hele mit hjem. Altså købe en af de der dymo-label-maskiner og så plastre alle kasser, hylder og knager til med hver deres mærkat med navn på, så vi ikke mere skal bo i et hjem, hvor der konstant ser ud som om der har været indbrud.

Derfor stod jeg nede i kontorbiksen på Vesterbrogade og prøvede at komme i tanker om, hvilket kort, jeg skulle bruge for ikke at sende min bankmand direkte op i det røde felt. Jeg var som altid i tids-forlegenhed, for klokken tikkede tæt på fire og børnene skulle hentes af mig i dag.

– Hej, sagde jeg til ekspedienten, der smilede fjalet tilbage til mig.

– Hejsan, sagde han og viftede med et dannebrogsflag.

I håbet på at finde en anden logisk sammenhæng end han røg hash i baglokalet, kiggede jeg mig rundt og fik heldigvis øje på en masse andre flag i butikken – og et stort skilt, hvor der stod ”Vind over personalet i bordfodbold og få flotte præmier”.

– Hvad kan man vinde? spurgte jeg.

– Nogle forskellige kontorartikler eller en fodbold, svarede han.

Der var engang, jeg gjorde meget ud af, at mine piger også skulle lege med drengeting, som at spille fodbold og lege med biler. Faktum er bare, at de altså vil skide på det meste med hjul og på bolde der ikke har glimmer i sig. Så derfor har vi ikke den slags hverken i hus eller have. Men nu begynder vi at få en del besøg af min søsters søn på tre år. Og han er for alvor til det med bolde. Så jeg har længe tænkt, at jeg må se at få købt en fodbold. Men så var det jo dét med at huske det. Og ikke mindst det med at prioritere det ind i budgettet. Men halløj, dette var jo en oplagt mulighed.

– Okay, svarede jeg derfor og puttede dankortet i lommen igen, – hvor står bordet?

Det stod inde ved siden af og resten af personalet (overraskende mange) stimlede sammen om os og fnisede lidt af denne halvblonde kvinde med mavedelle og stiletter, der nu havde tænkt sig at spille bordfodbold mod Dennis. Jeg tog mine armbånd af, så de ikke skulle hænge fast i styre-pindene, sparkede stiletterne af og spurgte Dennis om det var nødvendigt vi spillede helt til 10, for jeg skulle altså hente mine børn lige om lidt. Nejda, det var overhovedet ikke nødvendigt, svarede han og grinede lidt til de andre.

Hvad kontorbutikken på Vesterbrogade inklusiv Dennis ikke vidste var, at jeg har arbejdet på reklamebureau i fem år. Noget skulle vi jo lave på de stille dage. Og nej, jeg har aldrig kunnet tæske de sejeste, men jeg kan drible bolden op ad banen, fange den igen og lammetæske den ind i målet med superpræcision – selvfølgelig uden at bruge tøsetricks som at spinne. Faktisk købte min eks og jeg engang et bordfodboldbord, men vi måtte holde op med at spille på det, fordi han blev så rasende over, at jeg altid vandt.

Dennis fik det første mål, for jeg blev ærlig talt lidt nervøs over al den publikum og det var mindst tre år siden, jeg sidst havde spillet. Men det næste fyrede jeg direkte i mål med en fart, der fik et sus til at gå igennem personalet. Og det næste. Og det næste. Og fem minutter senere forlod jeg kontorbiksen med en stor hvid fodbold under armen. … og en Dymo i tasken.

Olé!

Reklamer

17 responses to “Hvad kontorbutikken ikke vidste, var …

  1. fryyyyyyd !!! så sejt gået..

  2. Shit altså du er for sej! Selvom det sikkert er smadder kikset, så sender jeg sgu alligevel en ‘high five’ afsted…

  3. du er så sej maren! så fedt og tak for smilet på mit ansigt denne lidt sure tirsdag morgen.
    ha ha ha altså;)

  4. Blæret!! Top sejt! bøjer mig i støvet.

  5. Sådan! Så ku’ Dennis lære det!

  6. Cool, Maren!!! Har ikke selv turde gå ind i Kontorforsyningen selvom jeg har set dem reklamere! Respekt 🙂

  7. Sådan! Jeg når ikke dit niveau men i fritidsklubben kastede jeg mig også over drengetingene… Piger kan også spille bordfordbold, det har du i hvert fald bevist.

    Og, så synes jeg altså du oplever mange ekstraordinære ting i hverdagen. Måske må jeg se at komme noget mere ud…

    Kh
    Lykke

  8. Du er sku´for sej og rigtig godt gået – så kan de lære det, kampen er først slut når dommeren fløjter kampen af !

  9. SEJT kan lige se det for mig

  10. Fedt..sej mor dér! Og så godt skrevet…det er første gang under denne VM at et resultat af en (bord-) fodboldkamp interessere mig 🙂

  11. Hvor super sejt. Ville gerne ha’ set det 🙂

  12. Skal da love for at det er nosse-sejt. Du må snart barbere dem af al den coolness.

  13. Klasse.. Du er for sej. Kommer til at tænke på Pretty Woman, hvor hun går ind i den der forretning, vifter med alle hendes poser og siger: “Mistake. Biig mistake!!”

    Fedt at du i den grad tørrede smilet af hans ansigt 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s