Om det moderlige martyrium

KLUMME FRA VI FORÆLDRE

Jeg har en af de dage, hvor jeg faktisk ikke gider skrive noget om mine børn. For de har ikke fortjent det!!! Oh yes, jeg svælger i det moderlige martyrium lige nu, men det er svært ikke at falde i, FOR:

FOR HER GÅR JEG hele tiden og rydder op og sørger for, de har et godt og harmonisk hjem. Og så brokker de sig bare over, de skal gå ind og hente deres ting på deres værelser, for de synes da immervæk det er mere praktisk, at alle tuscherne ligger og flyder i stuen, når det er her, de bruger dem.

FOR HER LAVER JEG de fineste små tallerkener med snacks inden sengetid, mens jeg mærker, hvordan det booster min forestillinger om, at jeg da er århundredes supermor. Og så rynker de bare på næsen over mine fine og stort set sunde påhit som æblebåde med kanelsukker.

FOR HER ER FINDER JEG PÅ alle mulige sjove stemmer, når jeg læser historier for dem. Og så bliver de bare irriterede og siger, jeg skal tale normalt.

FOR HER HAR JEG VAKLET på høje hæle hele dagen, for ikke at ende i kategorien: ”Udmattet og fedtet mor, der aldrig har tid til at gøre noget ud af sig selv” og så snakker de bare om, hvor pæn Carolines mor er.

FOR HER HAR JEG STØVET hele biblioteket rundt, for at finde den der helt specielle bog af Gunilla Bergström (Alfons Åbergs mor), hvor hun skriver de fineste og mest rørende rim om en lille pige, som ikke er som alle andre men har en hjerne, der virker på en anden måde. Og så gider de kun have vi læser i Flunker-bogen. Igenigenigen.  

FOR HER HAR JEG SNYDT de sidste fire spil UNO, så de kan vinde, selv om jeg har de bedste kort – og endda ikke opponeret når den mellemste insisterer på at skifte til lilla. Og så er der alligevel tårer i farvandet, når jeg ved et uheld vinder det femte spil.

FOR HER HAR JEG TÆSKET RUNDT i en svømmehal hele sidste fredag sammen med dem og så har de så dårlig hukommelse, der påstår, at vi aldrig laver noget sjovt sammen. (Okay, vi var der kun en time, men det var en af de lokale SFO’er også, så det føltes som var det hele fredagen).

FOR HER HAR JEG LAGT MIG I SELEN og faktisk lært mig selv at lave mad efter jeg fik børn. Endda kostpyramide-venlig retter. Og så gider de alligevel kun spise ting, der begynder med hvede.

FOR HER HAR JEG LÆST uendelig mange feministiske bøger – ikke mindst om små pigers hårde vilkår. Og så skruer de bare højere op for Fjernsyn for Dig, når jeg synes vi skal have en lille snakkestund om kønsforskelle.

FOR HER HAR JEG VÆRET PÅ SKOVTUR med børnehaven, selv om det var min kæreste, der skulle med – han havde endda glædet sig, for han er i modsætning til mig glad for at fryse i en skov. Men mit moderhjerte kunne ikke holde til de tunge salte tårer, der løb ned ad de fire-årige kinder – flettet sammen med hulk om at ”moar skulle med”. Så jeg skubbede både arbejde og manglende lyst til side – og hoppede rundt i blade i Hareskoven med hele Bjørnestuen fra klokken 9-13. Og så trak hun alligevel bare på skulderen og sagde, det da havde været okay, men vi var jo ikke ude at ride i skoven, så det havde ikke været en særlig god dag.  

FOR HER HAR JEG BÅRET DEM alle tre under mit hjerte og har derfor fået flapremave, hængebryster og (af grunde jeg stadig prøver at få til at lyde som om det er deres skyld) verdens bredeste bagdel. Og så skal jeg alligevel stå model til samtaler som denne:

– Åh mor, hvor ser du smart ud i den kjole og de røde støvler.

– Tak skal du have min skat

– Når jeg bliver stor, vil jeg se præcis ud som dig

– Hvor er du sød

– … altså jeg skal bare ikke være lige så tyk som dig.

Jaja, fulde folk og børn er til det med sandheden, men nogle gange må man godt lyve lidt over for en mor. I hvert fald når hun er i dét humør …

Reklamer

One response to “Om det moderlige martyrium

  1. Havde en episode i weekenden med teenage barn på 15 (som ellers er meget madglad). Mor, far og de to små spiste brunch og besluttede sig for at vække storebror, så han ikke gik glip af lækkerierne. Han kom op, så på uret (den var 12), og vendte om på hælen og gik tilbage i seng, mens han mumlede “fucking nederen typer dem der”- Det var så os, Maren, fucking nederen typer, som havde tilladt os at vække madglad teenage barn kl. 12 på en lørdag med det lækreste brunchbord … martyrium? Hmm, I’m right behind you!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s