Tilbage

Og jeg kom hjem.

Fra en begivenhedsrig uge, hvor jeg mod forventning ikke lærte så meget samisk, som jeg troede jeg ville, men oplevede så mange ting, at ugen alligevel sætter rammen om en succes. Selv om jeg efter tre dages sprogkursus kun kunne sige ”Jeg hedder Maren” og ”hund” på samisk (hvilket cirka var det samme, jeg kunne i forvejen), var det svært at brokke sig, når aftensmaden bestod af friskfanget laks over bål, når ørnene svævede over mit hoved og jeg med dagslys døgnet rundt kunne nyde udsigten af  blanke søer, rustikke fjelde og en enkelt cirkel af sten, hvor shamaner i sin tid hidkaldte ånderne.

Jo, lærte da en lille smule mere, men ikke meget. Kunne dog da ugen var omme, og jeg var til samefestival, både forstå da hende, der så ud som om hun skulle til at kaste op på mig, spurgte hvor toilettet var. Jeg kunne også sige tak til ham, der helt sikkert allerede havde brækket sig, fortalte mig jeg vel nok var en køn pige.

Men de største udfordringer fik jeg af naturens elementer. For eksempel var jeg ude på det store friske hav og fange krabber. Se bare her:

Den grønne mumitrold nr to fra venstre er mig. Er I klar over, hvor koldt der er sådan en regnfuld sommerdag i nordnorge? Tror jeg slog rekorden i, hvor mange lag tøj man kan have på, hvis man stadig skal kunne bøje armene. Og er I så i øvrigt klar over, hvor psykoklamme de der krabber var?

Og er I klar over, hvor bange jeg var på dette billede, hvor jeg alligevel (for man er vel linselus) præsterer noget hen ad et tandpastasmil?

Ved nu med sikkerhed jeg hader at fange krabber, at jeg hader at flå benene af dem, at jeg hader at tilberede dem og at jeg hader at spise dem. Så kan hermed konstaterede at jeg har gennemtestet konceptet ”krabbe” og aldrig aldrig aldrig behøver nærme mig sådan et svin igen.

Bare for at dokumentere det, så er dette mit telt, som jeg helt selv slog op. Det fløj kun fra mig én gang, så jeg måtte springe efter det som en lille forvirret fjeldnisse (pløkker er en langt vigtigere feature end man umiddelbart skulle tro). Tror ikke der var nogen, der så det. I hvert fald var der ingen, der greb håneretten. Billedet er i øvrigt taget en nat, der var midnatssol.  

Her stirrer jeg intenst på en lille gryde vand, jeg har sat over til en kop te. Jeg har selv stablet  brændedimsen op (uha, jeg måtte tænke meget over det før det lykkedes – især på, at jeg virkelig ville ønske, jeg havde hørt bare en lille smule efter, da Smukke Allan forklarede mig, hvordan skidtet virkede).

Men se nu her: Det koger! It’s a miracle!

Jeg ved ikke hvorfor, der var så lidt sprog på et sprogkursus. Eller hvorfor de ord, de prøvede at lære os, til tider var ret så nicheprægede. Fx gjorde de en ihærdig indsats for, at jeg skulle lære samtlige navne for laks (for selvfølgelig er en laks ikke bare en laks i lakseland). Næ, her har både lille-laks, store-laks, mor-laks, far-laks, lækker-laks og giga-laks sit helt eget navn. Der er også i bedste naturfolk-stil også mange navne for vind – alt efter hvor meget håret letter sig i brisen. Alt sammen fuldstændig umulig at huske – når man i forvejen er på det stadie, hvor man flere gange om dagen spørger: ”Hvad var det nu goddag hed?” Det eneste jeg kan huske fra hele vejr-seancen er, at ”småregn” hedder ”sauda”. Så om ikke andet kan jeg nu konversere om vejret på samisk – altså hvis jeg får et helt konkret spørgsmål om, hvordan vejret er. Og hvis det altså småregner.

Reklamer

8 responses to “Tilbage

  1. Louise (fra skrivegruppen)

    Maren, du er så krabbesej!

  2. Nattesol er da helt vildt fascinerende og må da også være lidt mærkeligt. Svært at sove i, forestiller jeg mig. Det lyder som en rigtig god campingtur:)

  3. Hold da kæft mand, sikke et eventyr! Og du kan da snakke om både hunde og diverse laks i både vind og småregn! ;o)

  4. Fuck, de krabber er skumle. Jeg ville have haft mareridt resten af livet.

  5. Hjertelig velkommen hjem og godt det var godt :o)

    Men ja, underligt med et sprogkursus uden sprog…..og hvilke samere lever nær hav og krabber???

  6. Megaklamme dræberkrabber, YRK! Jeg behøver ikke engang at se billedet en gang til for at tisse i sengen af skræk i nat.

  7. Tak for vidunderlig rejsebeskrivelse.

  8. Argh!!!!!!!!!!!!! De der krabber minder mig om mega edderkopperne i Harry Potter … sover ikke i nat!!!!! Tak for godt grin om resten af din tur 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s