Codac moment

Jeg har en milliard lignende billeder. Af Smukke Allan der sover med lillebarn. Smukke Allan der sover med lidt større barn. Smukke Allan der sover med største barn. Smukke Allan der sover med babybarn. Smukke Allan der sover både med lillebarn og storebarn. … okay, you get the picture.

Men jeg synes, sovende børn er sådan cirka det sødeste i hele verden. Og kaster man så også Smukke Allan ind i ligningen, bliver det altså til noget, jeg har lyst til at sætte mig ned med skål popcorn og kigge på de næste to timer.  

Sovende barn gør bare noget helt specielt ved mig – måske fordi de i dét øjeblik ikke løber rundt med hundrede kilometer i timen (for eksempel med mine spritnye pink Marc Jacobs på fødderne, som jeg kun har haft på én gang … fordømte lømler) mens de kaster omkring sig med katte, brugte bleer og udefinerbare objekter, de har fundet udefinerbare steder – og som jeg ikke gider vide, hvad er. For enten er det noget virkelig klamt a la spegepølsemad fra i fjor. Eller også er det halvdelen af noget, jeg længe har manglet, som helt sikkert var dyrt. Men når de sover, er der ro til at stå og betragte dem. Til at mærke efter så langt inde i hjertet jeg nærmest kommer ud på den anden side, hvor højt jeg elsker dem. Og så bliver der jo også gerne en skvæt kærlighed til manden, fordi han, som han ligger der, bare er dejlig – og ikke render rundt og gør alt det, som JEG synes er unødvendigt. For jeg er jo som altid dronningen af, hvad vi bør og ikke bør gøre i dag. (Når jeg beskriver mig sådan, lyder jeg virkelig irriterende. Det er jeg også, når jeg tager bestemmer-hatten på, belive me). Men når de sover, behøver jeg ikke bestemme en skid, så kan jeg bare drikke kaffe og skrive blogindlæg og nænsomt folde tankerne sammen i den æske, jeg har dymoet med ”minder der kan holde mig varm livet ud”.

Reklamer

3 responses to “Codac moment

  1. Totalt codac der! Der er ikke noget bedre end sovende børn, så bliver hjertet virkelig fyldt op og selv den dårligste dag kan slutte på den bedste måde.

    BTW sej fisker-stil du har haft gang i i det norske 🙂

  2. Tak for et dejligt indlæg!
    Ja, man skal huske at huske….

  3. Hej Maren
    Holdk… hvor er du bare en ærlig `Q….. STOR respekt for dig…det er lang tid siden jeg har grint så meget ved at læse på en blog….og det nok mest fordi jeg kan se mig selv så meget i måden du beskriver dine gøremål og tanker på..
    Hvis du får skrevet en bog, lover jeg dig at jeg står som den første til at købe den. Jeg fandt din blog hos en anden blogger kan ikke huske hvem det var…men har nu anbefalet din blog til flere af mine veninder. Håber det er okay……

    Knus Bettina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s