AGURKETIDER

Det er jo lidt agurketider i blogland, så er det ikke nu, man kommer med lidt ligegyldig info og gode råd?

Jo det er så, og derfor vil jeg nu fortælle jer, hvad man kan gøre, når solen står alt for tidligt op og brøler alle sine stråler lige i hovedet på én, så man umuligt kan sove. Der er nogle mennesker, der bare ville trække gardinerne for, men det er sikkert de samme mennesker, der også kan prale af at have døre i sit hus. Og det er jeg jo ikke (har engang skrevet et blogindlæg om at vi ikke har døre i vores hus, men det kan jeg ikke finde nu, så for at gøre det kort: Vi har ingen døre, vi er for fattige, it sucks), men til gengæld har jeg et meget stort vindue lige ved siden af min seng, der vender den vej, man lige præcis ikke gider have det vender rent morgen-sol-mæssigt.

Samtidig er jeg den type menneske, der, når jeg skal i seng om aftenen, bare vrænger alt mit tøj af og kyler det i en bunke ved siden af sengen inden jeg kryber ind under dynen.

Så har vi vist fået ridset scenen op, ikke sandt?

Jeg læste i avisen i morges, at solen nu står op klokken 4.43 og det skal nok passe, for jeg vågnede klokken 4.44 med et indædt had til solen, der var meget insisterende på at vold-skinne mig lige i øjnene. Åh ja, engang havde jeg sådan nogle fly-nogen til at have foran mine øjne, men når man har børn, har man jo ingenting mere, så efter at have prøvet med pude og arm og dyne foran øjne (for lidt luft, for varmt, for tungt) begyndte jeg i blinde (minus syv på begge øjne) at rode rundt nede på gulvet for at finde bare et eller andet, der kunne skærme mig for lortesolen. Og fiskede med et sejrsbrøl mine trusser op. Nææ, se nu der, de passede jo både i vægt og i størrelse.

Jamen de falder jo af, når man lægger sig på siden, siger du sikkert nu.

Men det gør det faktisk ikke! For det er jo netop derfor Gud skabte os med ører. Man kan, uden at skulle bruge særlig meget snilde, få trussen til at hænge fast på hver sin side af hovedet ved at hæfte ”benhullet” fast til ørerne.

Jeg sov som en sten meget længere end sædvanligt og vågnede hverken da Smukke Allan stod op – eller da han døde af grin efter at have fået øje på mig med lyserød blonde-trus’ spændt ud i hele ansigtet …

Reklamer

10 responses to “AGURKETIDER

  1. Har vel også lidt at sige, hvordan trusserne vendte?

  2. Når man er i krig mod noget så mægtigt som solen, kan man ikke gå op i den slags detaljer …

  3. Tak for et godt grin 🙂

  4. BILLEDE TAK!!! hahahahahahaha

  5. Enig med Anna – hvor er Smukke Allan, når der skal foreviges et Codac moment?

  6. Maren, det er fandma den bedste ide jeg har hørt længe.
    Nød lærer solblændet kvinde at tage underpigerne på hovedet… Yes.

  7. Kæft hvor er det genialt!!! nu mangler jeg bare et godt råd til hvad man stopper i ørerne for ikke at høre alle de forp…. fugle der insisterer på at holde meget-tidlig-morgenkoncert – og i øvrigt ungerne der skændes om hvilken morgenfjernsynskanal der skal skrues op for – bare kom med det! sagde du sokker?

  8. ha ha superdejligt med godt grin i arbejdstiden 😉

  9. Pingback: Selvreference eller Marens blog styre | DINES the INFOTAINER

  10. Pingback: Gid jeg kunne stjæle | DINES the INFOTAINER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s