Hvorfor gør du det?

Dette er billedet i mit pas, okay?

Det er ti år gammelt og jeg syntes det var skægt at se åndssvag ud i mit pas. (Den dårlige opløsning gør, at man faktisk ikke kan se HVOR sinke-agtig jeg rent faktisk ser ud – jeg ser seriøst ud som om nogen lige har hamret verdens største dildo op i røven på mig samtidig med jeg prøver at gøre rede for trediveårskrigen ved eksamensbordet).

Jamen altså, jeg ligner jo også en idiot på de normale pasbilleder, så hvorfor ikke bare ligne en idiot med vilje, sagde jeg altid til folk der undrede sig over jeg havde valgt at se sådan ud på mit pasbillede.

Og det var da også sjovt. Altså dengang jeg fik det lavet. Uha, jeg glædede mig til at vise passet, hver gang jeg kom forbi en tolder eller når jeg skulle tjekke ind i lufthavnen. De fleste lo højt (dog ikke meget alvorlig tolder-lebbe i JFK, der havde glemt sin humor oppe i røven på den sidste hun undersøgte, og derfor spurgte: Please tell me ma’m, are you doing drugs?)

Men jeg må være ærlig og sige, at jeg begynder at synes, det er ved at være lidt anstrengende at skulle grine med på en vits, jeg levede ud for snart ti år siden. Jeg gider ikke rigtig have opmærksomheden for det mere og jeg kan ikke rigtig mere på en helhjertet måde give flyskranke-manden et ordentligt svar, når han spørger: Men hvorfor har du sådan et billede?

Hvilket minder mig om engang Lotte og jeg var inviteret til fetish-fest i 90’erne og derfor havde iført os hver sin netundertrøje-kjole-agtig-sag og nu stod glade til fest i bar røv og net (nøgen under net er jo også en slags fetish, ikke sandt?) og sippede til hver vores drink, mens vi kiggede rundt på alle de andre gæster, der ligesom var sprunget over det der punkt med FETISH!! Der var ingen andre, der havde klædt sig ud!! Så der stod vi så, nøgne til fest blandt folk der nærmest havde nålestribet på og var mildt sagt ikke specielt populære hos de kvindelige gæster. Der var op til flere, der nødvendigvis måtte fnyse, når de gik forbi os. Fyrene virkede mildere stemt og en af dem kom hen til os og stillede os et helt konkret nøgternt spørgsmål, vi aldrig siden har glemt:

Hej, sagde han. – Altså I ser jo meget labre ud, men der noget, jeg har stået og undret mig over længe. Og det er: Hvorfor gør I det?

Vi blev ham svar skyldig, for hvorfor i alverden gjorde vi det? Det virkede bare sjovt i situationen?  (lige som ideén med at være servitricer, rullet ind i vitawrap, hvor den ene skulle hedde Vita og den anden Wrap) … men jeg ved sgu ikke hvorfor! Jeg ved ikke hvorfor jeg har sådan et åndssvagt billede i mit pas. Eller hvorfor jeg går til fester kun med net på. Eller hvorfor jeg sniger mig ind til naboen uden at være inviteret. Eller ikke tager underbukser på, når jeg går ned i hotel-lobbyen (æj, den historie må I få en anden dag). Muligvis skal man bare generelt holde op med at lede efter nogen mening med de fleste af de ting, jeg gør?

Reklamer

8 responses to “Hvorfor gør du det?

  1. Først og fremmest – fedt billede!

    Jeg synes, du skal beholde billedet så længe som muligt, fordi med de ‘nye’ regler for pasbilleder får du bestemt ikke den chance igen! Listen over hvad man ikke må på pasbilleder er meget meget lang – og for mit vedkommende er resultatet, at jeg ligner en ægte vaneforbryder på mit af bare anstrengelse for at leve op til kravene…

    Min kæreste grinede – med rette – af mit billede i mega lang tid, men da det så blev hans tur i sidste uge, var det ren Bonnie & Clyde, da vi satte vores billederne op ved siden af hinanden!

  2. meningen med at gøre den slags (som jeg kan skrive under på at have gjort det meste af mit liv) er at hvis man ikke bibeholder et minimum af galskab i sit liv – også efter at man får børn og skal være kedelig-ansvarsfuld-voksen det meste af tiden – så bliver det simpelthen ikke til at holde ud at være her. Jeg har fx et par skøre unger der laver fjol og griner som sindssyge indimellem for det har de lært af deres forældre, hvilket jeg synes er en fed ting at have med sig i bagagen. At alle omkring dem så tror at de har fået stoffer på morgenmaden eller bare er lidt retarderede tar vi i stiv arm… æblet falder ikke langt fra stammen.

  3. Griner stadig, åhh du er så sjov 😀

  4. Jeg kender dig ikke – men jeg elsker dig! Du er lige en særling efter mit hovede 😀

  5. Haha, jeg troede jeg faktisk jeg var den eneste der var så plat. På mit pas (som desværre først udløber om 2 år), har jeg ikke mindre end en afro-paryk på.
    Det var en fest da jeg var 18 og helt klart det hele værd, når man var ude og rejse. Nu er det bare.. ja anstrengende.

    Genial blog, forresten. Jeg æder det råt!

  6. Pingback: En hverdagslettelse fra Maren | DINES the INFOTAINER

  7. Hahahaha!! Jeg dør sgu af grin! Dét er humor. Elsker det!

  8. hahaha. Tak fordi du er dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s