Bryllupsgejl

KLUMME FRA JYLLANDSPOSTEN

Min veninde Stine fandt endelig manden i sit liv: Robert, en sød og høflig englænder. De har sagt ja til hinanden i kirken og sidder nu ved siden af hinanden til højbords – med svigermor og svigerfar på hver side af sig, som man nu skal. Intet er overladt til tilfældighederne – nej, det hele er trygt overladt til traditionerne. Vi ved alle, hvad vi skal, vi har alle det rigtige tøj på, den rigtige bordherre, det rigtige ansigtsudtryk og den rigtige høflige latter, når nogen rejser sig op og siger: ”Jeg er jo ingen taler”. Lige som når drengerøvsonklen sniger sig bag køen, når bruden går på toa – og stjæler et kys af gommen. Uha, hvor vi griner. Men vi husker at gemme lidt latter til gommen får klippet snuden af sine strømper og – quelle surprise – afslører at han har luret os alle og har taget neglelak på.

Nå, men så langt er vi slet ikke kommet i rækken af must-do’s til Robert og Stines bryllup. Vi er kun kommet et lille stykke ind i forretten, hvor nogle af gæsterne ivrigt har grebet deres skeer og er begyndt at slå dem ned i tallerkenen. Vi andre følger straks trop og sidder nu forventningsfulde midt i larmen og venter på det kys, vi har krav på at se. Men Robert, som englænderen hedder, kender åbenbart ikke den tradition og kigger sig forvirret rundt. Svigermor kommer ham til undsætning og hvisker ham noget i øret. Han nikker indforstået, smiler lidt kejtet til os alle og fortsætter så med at spise.

Underligt!

Men vi giver ikke så let op, fortsætter med at hamre vores skeer ned i servicet og kommer med tilråb som: ”Kiss her, kiss her”.

Det ser endelig ud til vi er trængt igennem til Robert. Han kigger spørgende på sin nye svigermor, der som før hvisker ham noget i øret. Han nikker igen, skåler med os alle, men sætter glasset uden at kysse Stine, der begynder at få hektiske røde pletter på halsen.

Arhj, hvad er det her for noget?

Vi buldrer videre på tallerkenerne, og endelig giver han efter og lader sine læber strejfe Stines – og selv om det er et tørkys i stil med dem, man giver sin farmor, stiller vi os tilfredse og genoptager spisningen.

Noget tid efter fortæller Stine mig, at det, hendes mor havde hvisket til Robert, var: ”They want you to kiss her, but don’t do it.”.

Stines mor er nemlig fra nordsjælland og selv om hun ikke er særlig rig, taler hun lidt lige som dronningen og er derfor en af de fine. Og det med at slå på tallerkener for at se et kys, er åbenbart noget, pøblen gør i hendes øjne.

Måske har hun ret, måske har hun ikke. Faktisk er jeg fløjtende ligeglad. Lige som jeg er ligeglad med, hvordan brudekjolen ser ud, hvilken dessert vi får, om bruden har strømpebånd på eller ej. Jeg er ligeglad med bryllupskagen, blomsterne og brudevalsen. Det jeg ikke er ligeglad med er kærligheden. Men den er ofte alt for godt gemt væk mellem rækken af endeløse traditioner, som alle bruger alt overskud på at holde i hævd. Kedeligt, synes jeg, for det er jo de sjældne øjeblikke, hvor den rå, upolerede kærlighed mellem to mennesker viser sig, der brænder sig fast i hukommelsen – og ikke alt det andet bryllupsgejl.

Jeg husker for eksempel tydeligt, da Lars stillede sig op foran Lone og alle os andre til deres bryllup og sang ”You are my sunshine”. Det lød mildest talt ad helvede til og det var tydeligt at se, at han var ved at skide i bukserne. Men vi var alle rørt til tårer og Lone kastede sig hulkende om halsen på ham og sagde, hun ville elske ham for evigt  – og siden fik de fire børn.

Og jeg husker da min coole ven, Martin, der altid har alt under kontrol, ringede til mig aftenen før sit bryllup og sagde med tyk stemme: ”Maren, jeg kan ikke holde den tale, jeg har skrevet til hende, for hver gang jeg prøver at øve den, tuder jeg, så snottet står mig ud af hovedet”.

Eller da Hanne med kæmpe mave og verdens største smil forleden meddelte mig: ”Vi gifter os sgu på lørdag – jeg har købt en brudekjole nede i genneren.”

Åh, dér er den: Gnisten, sjælen og kærligheden – som gør mig fuldstændig blød i knæerne og giver alt det her bryllupshalløj mening. Og det smitter, for det får mig altid til at give min kærestes hånd et ekstra klem, kigge på ham på lige præcis dén måde, efterfulgt af et langt varmt kys. Endda helt uden at nogen behøver at tæske løs på deres service, for at få mig til at gøre det.

Reklamer

9 responses to “Bryllupsgejl

  1. Inden vores bryllup – også en dansk/engelsk konstellation – havde vi forklaret min gemal det med servicetog kysset. Det vi havde glemt var det med at blive kysset hvis jeg forsvandt på toilettet…. Men nu er Duncan ikke sådan at slå af pinden, så han tog godt imod. Så godt at han rejste sig op og tog imod med åbne arme…. 🙂 Bryllupper er fantastiske, når kærligheden var frit løb ind imellem. Og humøren i øvrigt også. Så kan det blive helt sjovt at blande traditioner!

  2. Marianne Klarskov

    Maren, du skal du giftes med Smukke Allan. Har smuglæst din blog meget længe og er blevet afhængig af den. Synes, at det er så fantastisk, at du tør være så ærlig og ligefrem. Tak for en rigtig god, sjov og underholdende blog.

  3. Min mand glemte mig i sin tale, til vores stille 10 mands bryllup. Kunne i bære mig over dørtærsklen da jeg vejede 25 kilo mere i min graviditet og vi faldt faldt i søvn med badekåber og træsko på – uden noget halløj.
    Og der er intet menneske, foruden min søn, som jeg elsker mere i denne verden.

    Altid.

  4. Der skulle stå – ikke bære mig over dørtærsklen…
    kunne ikke se det, for jeg kom sådan til at pive af glæde da jeg tænkte tilbage…

    🙂

  5. Er helt enig! Blev gift i joggingbukser og min mands fleecetrøje med kæmpe gravid mave, og holdt fest i to dage, for at kunne presse alle gæsterne, vi gerne ville ha’ med ind i den 2-værelses…. og jeg ELSKEDE det!!!

  6. åhh bryllupper og den der kærlighed.. tuder hver gang altså..
    Når to mennesker viser og fejrer deres kærlighed til hinanden, så gør det mig helt blød indeni, om det så er til mormor og morfars guldbryllup, bedstevennens kæmpe kirkebryllup, eller den der frokost, hvor ‘vi forresten også lige blev gift på rådhuset’ inden – elsker hver øjeblik!

  7. Jeg må ærligt tilstå Maren, at det sgu er lidt som at læse avis, når jeg læser din blog: Man læser det, man er enig med, og dét, der får ens verden til at bestå, som man kender den.

    Og igen, så er jeg heeeelt og aldeles enig. Eller i hvert fald til et vist punkt. For der er desværre ikke een krumme af noveau riche i mig, og de rigeste jeg kender bor i Solrød Strand. Men de har altså også en gravhund som prins Henrik. Nåmen, der er i hvert fald ingen, der skal buldre og slå på glassene til mit kommende (kommende nu på 3. år) bryllup. Det er simpelthen så en irriterende tradition, at man enten skal kysse over-under-på-imellem bordene OG at man skal stå igennem, at alle (både dem med dårlige tænder, dem med lidt for meget hang til portvin og dem, som man har inviteret af pligt) skal komme og snaske på en, når gommen tisser stråler.

    Men derudover, så ja – bryllupper med synlig-ikke-opstillet kærlighed ftw. Klart.

    P.s. Tillykke til Stine og Robert

  8. Fantastisk klumme! Og modig…

  9. Haha – kommer sådan til at tænke på mit eget bryllup. Min svigermor er nemlig en af den slags kvinder der ikke helt har fattet at vi ikke er i 50’erne længere og der altså ikke kommer et ordenspoliti og arresterer os hvis vi ikke gør alt efter bogen….så i flere måneder inden startede alle sætninger med ‘Nogen vil nok mene’ og ‘Man vil nok synes at’…efterfulgt af et eller andet hun ikke kunne lide ved vores noget utraditionelle bryllup.
    Det var kun under trusler fra både den kommende brudgom og det meste af min familie at jeg ikke opsatte et fint pyntet bord for to i hjørnet med bordkort til ‘Man’ og ‘Nogen’. For de kom åbenbart til mit bryllup!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s