Dårlig smag

Ud over kræft, atomkrig, terrorister og den globale varmefætter, er der én ting, der kan gøre mig bange sådan for alvor: Nemlig at blive gravid igen.

Jeg elsker virkelig mine børn. De er så søde, så fjollede og så fucking pæne, at jeg slet ikke kan forstå, at jeg selv har lavet dem. Men jeg o r k e r bare ikke flere børn. Ikke flere graviditeter hvor jeg hver gang er så heldig at gøre det umulige: At skrigbrække mig i 3-4 måneder SAMTIDIG med jeg bliver voldfed (gud er en mand med en syg form for humor). Ikke flere søvnløse år, hvor jeg går rundt som en zombi og råber halve skældsord efter fremmede (for træt til at råbe hele ord og da slet ikke sætninger). Ikke flere bleer (goddammit jeg har skiftet bleer non stop i 8 år nu, det er med et gennemsnit på fire pr dag 11.264 bleer … kan det virkelig passe?). Ikke flere fester jeg må melde afbud til, fordi jeg er for træt, ammende, sur eller fed. Ikke flere hormonelle vanvidsanfald, hvor jeg skræmmer livet af Smukke Allan. Og mig selv. I øvrigt er det også ret anstrengende at skifte personlighed og smag i perioder. Ikke mindst fordi jeg under alle mine graviditeter, som alle andre, bliver ramt af redebyggeri og uha så skal der laves om og købes nyt. Hvilket er så skide dumt, for jeg har virkelig dårlig smag når jeg er på hormoner. Jeg er virkelig ikke krummeluretypen eller støvgrøn-typen eller ”den der engel vil da bare være så nuser på væggen over vasken”-typen. Undtagen når jeg er gravid. Så voldtager jeg hele vores hjem med pastel og engel-pis i en grad der er kvalmende. I hvert fald for mig den dag den hormonelle skruetvinge letter grebet og jeg igen kan se klart. Så ryger det hele ud igen – og jeg holder lange taler om rette linjer, klare farver og at fede små engle er noget fanden har skabt. Hver gang har Smukke Allan bare grint tålmodigt i skægget og ikke engang sagt noget næste gang jeg har stået med spire i maven og bævet over hvor smukke krummelurer denne lysestage dog har.

Jeg er efterhånden kendt med mønsteret og den dårlige smag graviditeter indebærer, derfor fik jeg nærmest panik, da jeg her til morgen opdagede, jeg havde både klump i halsen og tårer i øjnene over Rasmus Seebachs sang til sin far, som de spillede i radioen. Altså, jeg har aldrig helt set fidusen i Tommy Seebach. Og heller ikke i Rasmus Seebach. Jeg synes begge de er klamme på den der lidt fugtige måde. Deres musik siger mig heller ikke noget.

AHRG, jeg må være gravid, tænkte jeg og begyndte straks at går rundt i cirkler og tælle dage, uger og minutter … og kunne til sidst konstatere, jeg ikke er gravid. Jeg er åbenbart bare ved at udvikle dårlig musiksmag på måden, der ikke kan bortforklares.

Klik på sangen, hvis du tør. It’s totally crap! Jeg gør det i hvert fald ikke. For det første fordi jeg så sikkert bare tuder igen. Og for det andet fordi jeg hellere må skynde mig ned og købe Sko & Torps Greatest hits her efter jeg åbenbart har skfitet musiksmag.

Reklamer

12 responses to “Dårlig smag

  1. Hallo dame, det smitter. Trykkede på syngesønnen og tuder nu i vilden sky. “Mors nye ven er fin, han ved du var hendes store kærlighed – men de hygger sig” Vrææææææl. For øvrigt vil jeg nu strks benægte at jeg nogensinde har hørt den sang!

  2. Føj for en klam sang… Er det virkelig noget der sælger i DK?
    Jeg har vist snart været i eksil for længe…. :o)

  3. Altså dem jeg kender som har været glad ved ham RS, har enten været gravide, ammende eller meget unge.
    Du vælger selv, men var jeg dig ville jeg købe en test i dag. Også dig, klidmoster 😉

  4. Jeg sniger mig ud af skaber…jeg elsker Rasmus Seebach. Jeg vælger at dække mig ind under Fru Z’s kategori “meget unge”…

  5. @fru Z – Hvis jeg er svanger sagsøger jeg producenten af min hormonspiral langt ind i helvede 😀

  6. For f hvor jeg skreg af grin over dit indlæg. Og tuder af princip ikke til familie-kvalme-savner-elsker-duerdetsmukkeste-ord – hverken på musik eller print. Hov. Det skulle da lige være Dannys digt til farmand. Damnit. Jeg kan godt tude. Jeg trækker alt i land igen.

  7. Hej Maren, først tak for bloggen den er super sjov at læse, selv om den til tider er pumpet med østrogen humor, så elsker jeg din måde at fortælle og skrive på. Jeg håber du snart gør noget ved forfatter drømmen og skrive en bog. (nu håber jeg så ikke at du allerede har det og jeg ikke har set det endnu)

    Angående sangen så kan jeg også anbefale Priscilla Ahn, hvis du ikke kender hende endnu, så er det ihvertfald ikke spildte 4.25 minutter.

    Ser frem til flere indlæg. 🙂

  8. Den her version meget bedre, og passer måske lidt bedre til dig (HØR det please, hvor Rasmus Seebachs version får dig til at tude, får det her dig med garati til at grine…)

    /Maria

  9. @Thomas, bliver så glad når der er en mand der læser med. Ved godt jeg går i østrogenkramper ind i mellem, men sådan er det vist bare … I hvert fald gør det mig rolig, at det trods alt er tåleligt.

    Nuttet sang der, så den på min telefon først og undrede mig meget over det der tandbøjlestativ hun havde på (det var meget småt, ok – jeg er jo ikke idiot). Og blev derfor meget overrasket da hun begyndte at blæse toner ud af tandstativet …

    PS. Det der med bogen jeg skriver, ja så skriver jeg jo alt jeg kan. Hvilket er sådan cirka som fire centimeter om ugen. Svært med ambitioner i kombination med småbørn. Men lidt har også ret.

  10. Ja, for du er da ikke på vej i overgangsalder? Der kan man heller ikke regne med hormonerne:-) Det er en rædselsfuld sang! De spiller den i mit LOOP-center, hvor de kører DR-soft, tror jeg, det hedder. Jeg har hørt den 2 gange – det er rigeligt!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s