Kærestehelvede

Det var den dag vi ankom. Hvor vi havde taget de sidste 1000 kilometer i ét stræk i løbet af en nat og var fremme ved huset og elven klokken otte om morgenen. Vi taler ikke om motorveje, vel folkens. Nej, det er små bugtende veje, hvor der er strøet elge og rensdyr ud med løs hånd, hvilket kræver både årvågenhed og slalom-skills. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er så meget ældre end alle de andre i bilen, jeg ikke har brug for lige så meget nattesøvn eller om det bare er fordi mine linser tørrer ud, når jeg ikke har sovet i næsten et døgn og smerten så holder mig vågen, men i hvert fald tog jeg de sidste syv timers kørsel uden at blinke (bogstavelig talt). Hvilket betød jeg ikke bare var træt, men nærmere lignede gravballemanden da vi kom frem. Hvislede et par uforståelige ord i retning af mand og børn og faldt så omkuld i en seng. Set i bakspejlet så Smukke Allan lidt underligt på mig. Og det fortsatte han med, da jeg stod op fem timer senere. Og da j eg krævede kaffe og at han skulle køre de fyrre km hen til købmanden og handle ind. Han protesterede lidt, men jeg verfede ham hurtigt af. Kom dog ind i kampen, mand – især når din kone har kørt hele natten.

Det var først da jeg havde smidt benene op og var godt lænet tilbage med min telefon i hånden for at se om der skulle være nogle interessante beskeder, det gik op for mig, jeg var verdens mest lortede kæreste.

Tillykke med Allan, håber han får en god dag, skrev min veninde Lotte. AAAHRG!!! Jeg gentager: AAAHRG! Det var Smukke Allans fødselsdag. Ja, den Allan som lige nu gik duknakket rundt oppe i et norsk Rema 1000 og helt sikkert mukkede over at ingen huskede hans fødselsdag. Jeg hvirvlede femogtyve gange rundt om mig selv i ren panik. Og fik ungerne til at gøre det samme. I skuffer og skabe var der ingen fødselsdagsmenu at finde og at sende en sms med teksten ”Tillykke, tag lige en kage med”, virkede alligevel for usselt. Joda, jeg havde en gave med til ham, men den lå i bilen og jeg vidste at der kun var en måde at komme ud af denne knibe på og det var at forsøge at pull-off en surprise.

Efter at have løbet 85 gange mere rundt om os selv, hørte vi bilen ude på gårdspladsen og indtog vores pladser. Da han kom ind ad døre, sad vi alle fire, tre små og så mig, lettere pjusket i sofaen med hjemmetegnede flag, råbte hurra og bød på en tuc-kiks. Yeeeey!

Han kunne trods alt ikke lade være med at smile til os. Heller ikke selv om det var ret gennemskuelig jeg havde glemt dagen. Desuden havde han selv købt kage og var gået en stor bue udenom forsmåelsens martyrium, som bare lå og kaldte på ham. Sejt nok gjort, for jeg ville helt sikkert selv være faldet i med et brag.  

Jeg behøver vel ikke sige, jeg hang som en koala om benet på ham resten af dagen og hulkede undskyld, undskyld, undskyld! Hvordan skal jeg gøre det godt igen? Vil du have massage? Vil du have mit stykke kage? Vil du have min førstefødte?

Til sidst måtte han ruske mig hårdt for at få mig til at holde kæft og minde mig på alle de gange han også havde fucket up. For eksempel været sur på min fødselsdag, glemt at hente mig i lufthavnen og alle mulige andre ting, der straks fik skyldfølelsen til at skrumpe. Selv om jeg stadig ikke er i tvivl om, at jeg kommer til at brænde i kærestehelvede …

Reklamer

5 responses to “Kærestehelvede

  1. Uha, ja det var ikke heldigt (for at sige det på nordjysk), men dejligt at Smukke Allan kan være så stille og rolig omkring det. Jeg ville have reageret akkurart som dig – både hvis det var mig der havde glemt kærestens fødselsdag, og som du skriver du ville have det, hvis han havde glemt din.

  2. Jeg tror jeg elsker dig 🙂

  3. Jamen kan det trøste dig at du ikke er den eneste – jeg glemte mandens fødselsdag for 3 år siden, og idioten mindede mig ikke engang om det, først kl 20 om aftenen da hans søster ringede og sagde tillykke ramte katastrofen mig – og han tog det ABSOLUT ikke på den pæne måde, næh han har skam holdt min skyldfølelse ved lige siden…. sg da også tarveligt, det ville aldrig ske for ham for jeg starter flere uger før min føsda med at planlægge og fortælle hvad jeg ønsker mig så han kan ikke få den mulighed æv så…

  4. Avs. Godt at han taget the high road. En af mine veninder havde fødselsdag under Roskilde Festivalen og hendes kæreste glemte ligeså dagen. Først da hun efter midnat ret så snaldret stavrede over til ham og fortalte det, gik der et lys op for ham. Det værste var dog, at han insisterede på, at han havde husket det, han havde bare glemt at sende en sms (!!?). Den måtte han længere ud på støvmarken med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s