Brok om brok

Klumme fra JP

Er du gal, vi brokker os. Over alt og ingenting. Vi brokker os over, at der er for lange ventelister på sygehusene – min farmor har for eksempel længe ventet på at få ordnet sit knæ og det er da totalt for dårligt! Og hvad med den ligestilling, som kan få både dig og mig og vi to til at hamre direkte op i det røde felt? Og hvad med miljøet? Vi smider jo om os med CO2, olie og plasticposer! Vi brokker os over, at børnene i de danske skoler, hverken kan læse eller skrive, som vi kunne i gamle dage. Desuden stuver vi dem af vejen i overbelagte institutioner. Og hvad med parforholdet? Vi bliver skilt for et godt ord, men det er altså heller ikke nemt med den hverdag. Min kæreste står for eksempel lige nu med giga hængerøv i underbukserne, mens han distræt spiser en ostemad. Er det virkelig den skarpe unge mand, som engang stod med håret i den rigtige retning og kyssede mig på et gadehjørne?

Ja, brokbrokbrok. Vi er fuldstændig fokuserede på fejl i vores hoveder. Men hvordan kan vi næsten være andet? Allerede i skolen fik vi fede røde streger under alt, der var forkert. Aviserne er fyldt med problemer – men meget sjældent løsninger. Fjernsynet flimrer til stadighed med programmer der viser producenter, der prøver at snyde os og om mennesker, der har fået dårlig behandling af kommunen, konen og kassedamen. Og hvis man som mig starter dagen med at høre radio til madpakkesmøringen, lægger man ud med at få radioavisens 5 minutters dårligdomme spulet i hovedet hver halve time. Gad vide om det egentlig er særlig sundt for ens livssyn?

Hvis vi nu prøver at tage den gule hat og de glade briller på og kigger på verden igen, kunne den måske se helt anderledes ud? For hvem siger, de nedadvendte mundviger nødvendigvis har ret, bare fordi vi har fået det skovlet ind med modermælken.

Da min datter fik feberkramper og lignede én, der var død, kastede vi os i panik efter telefonen for at ringe efter en ambulance. Et helt hold med læge og reddere kom susende så hurtigt, at jeg faktisk ikke troede, det var muligt. Da min venindes datter fik konstateret en alvorlig hjertefejl, blev hele familien akut indlagt i ugevis. Det samme gjorde min ven, der fik konstateret kræft. Alle er nu raske og rørige igen. Men jeg kan da alligevel godt se, det er ærgerligt med min farmors knæ …

Sidst børnehaven havde forældredag skulle jeg arbejde, så hun tog af sted med sin far i hånden. Han kom hjem og fortalte, der havde været 2 mødre til stede. Og 12 fædre. Ja, det halter med den ligestilling, men noget er der da tydeligvis sket! Desuden har Frederiksberg Kommune opstillet containere til rådighed, så jeg kan sortere mit affald i både metal, plastic, papir og batteridimser. Og jeg får det gjort, fordi de har gjort det så nemt. Hurra for en renere samvittighed! Også selv om jeg glemte at slukke lyset på badeværelset i nat. Desuden har jeg i årevis hørt så meget dårligt om skolesystemet, at jeg er blevet dybt imponeret over, hvor meget min datter allerede har lært i første klasse – og tænk, læreren er både sød og har overskud. Og jeg er fuldstændig paf over, hvad fritidsordningen giver dem af muligheder. Selv om der faktisk er lidt fugtigt nede i garderoben …

I Georgien har de en tradition, hvor man ved festlige lejligheder skal skiftes til at stille sig op og sige noget pænt om en af de andre. Det er helt forbudt at sige noget negativt. Jeg synes faktisk radioavisen skulle skiftes ud med sådan en tradition, så vi i stedet for fem minutters fejlfokusering fik et med skud positiv livsindstilling i stedet. Jeg tror det ville gøre underværker – ikke mindst ved vores trang til at brokke os.

I øvrigt har min kæreste fået tøj på nu – og han har faktisk en ret habil røv i de bukser. Og gennem de glade briller, ser det endda ud som om, han har taget en ren T-shirt på …

Reklamer

12 responses to “Brok om brok

  1. Der er noget om snakken.
    Vi er pissesure. Det er medierne i øvrigt også. Hvornår har man sidst set en glad overskrift i Extra Bladet?
    Vi skal have noget Law Of Attraction ind i billedet. Lige tiltrækker lige.
    Så derfor er det generelt en dårlig idé at fokusere på alt det nedturs-agtige. Vi gider jo ligesom ikke have mere af det.

    So therefore: Lad os slå et slag i bolledejen og komme galde. Med gul hat og det hele!

  2. Tak Maren! Gul hat og glade briller skal på herhjemme den næste uge. Det fortjener min mand. Clarke

  3. Ja, hit med fem minutters positive nyheder i radioavisen hver halve time i stedet.

  4. Det var da bare det fedeste og mest positive blogindlæg, man kunne få foræret sådan en dejlig mandag morgen. Tusind tak 🙂

  5. Og så er vi nogen der ikke er gode til at brokke os og ihærdigt forsøger at blive bedre til det: http://misha-midnightshadow.blogspot.com/2010/08/klagesang-i-dur.html

  6. Fed klumme – men hvordan kan du egentlig glemme at slukke lyset på badeværelset når du nu ingen døre har??!!!!

  7. @Sonja. Vi har kun én dør ud over hoveddøren. Nej faktisk har vi to. Èn ud til entreen og én ud til toa. For enhver ved jo, at hvis man skider for åben dør, er det den sikre vej til skilsmisse …

  8. Super godt skrevet og hvor er det bare rigtigt!

    Prøv en dag at tage de positive briller på, en hel dag og ros folk du møder på din vej! De kigger på dig, som om du har spist noget, du ikke kan tåle – men INGEN vil skælde dig ud over det, eller brokke sig, næ nej, det smitter og mundvigerne kan faktisk være tilbøjelige til at trække sig en kenne op over neutralstillingen…og det endda på trods af, at de normalt hænger nedad…

  9. Kære Maren.
    Jeg giver dig ret – og i dag er jeg lidt sur.
    Jeg er udenlandskdansker – jeg rejste fra Danmark til Spanien for ca. 13 år siden (jeg var 24 år). Det jeg taler om, er ikke helt det samme, som det du skriver om, men surheden er den samme. Mange af de udlændinge der bor hernede og specielt dem fra nord Europa er på en eller anden måde kommet frem til at ‘vores’ måde at gøre tingene på er den bedste. De klager som bare én i pokker.
    Mange har boet hernede i over 10 år og taler spansk som en 1. års spanskstuderende, de bor i deres små samfund hvor alt enten står på engelsk eller tysk. Cero integration – og samtidig synes de det er helt uhørt at indvandrerne i Danmark ikke kan tale ordentlig dansk og ikke ved hvem ’Jeppe på bjerget’ er. OOhhhh jeg kan simpelthen ikke holde det ud – VÅGN op mand. Hvem har lige bestemt at ‘vores’ måde at gøre tingene på er den rette? Og det er ikke med et smil nej nej vi er overlegen. Det får mig til at tænke på den romerske kirke da de rejste rundt til Gud og hver mand for at fortælle at deres Gud og deres måde at leve på er/var den bedste. Jamen hvorfor?
    Grunden til at jeg er helt op og køre er at vi i går var vi til vinsmagning med frokost hos en vinbonde fra Tyskland, hans kone kom fra England. De havde boet over 13 år i Sydafrika og havde nu bosat sig i Spanien. Spændende tænkte jeg. Og det var også rigtig godt, det eneste var bare at manden hvis han ikke lige talte om vin så talte han ikke om andet end, at spanierne gør de dit og dat forkert og i Sydafrika var der kun negative ting om de sorte. Jeg får helt lyst til at bestille endnu en vinsmagning og så begynde at diskutere med ham, i stedet for sad jeg bare der som en dum kvinde og smilede til ham. Dumme Mette.
    Jeg synes det kunne være dejligt hvis folk kunne stoppe med at gå op i hvordan andre gør dit og dat. Der er altså mange måder at gøre tingene på og det er jo altså ikke ’vores måde’ der er den bedste. Der mangler noget tolerance og forståelse. Nå det var lige lidt sur mælk herfra.
    🙂 Maren din blog er genial. Tusind tak for den 🙂 Så frem med den gule hat og de glade briller.
    People do not seem to realize that their opinion of the world is also a confession of character

  10. Dejligt indlæg! Kan kun være enig; Radioavisen sendes hver halve time, i det mindste hver anden kunne vel godt være lutter positive meldinger??

    I øvrigt kan man lære lidt af canadierne om at bemøde mennesker positivt i det offentlige rum; her slår man ikke blikket ned og lader som ingenting hvis man møder folk på fortovet, man siger hej istedet! Det er da også meget sjovere! Betjening i butikker er høflig uden at være påtrængende, det føles ikke som om man kommer og forstyrrer dem i deres arbejde…
    Som en nation af indvadrere, synes de nye kulturer er spændende, men de er også stolte af deres land og forventer en åbenhed af dig som besøger. Det er ikke svært, canadierne er nemme at holde af!
    Vist er der ting her der ikke fungerer lige så godt som i Danmark, men omvendt er også ting der fungerer bedre. Det gælder bare om at fokusere på det positive når nu man alligevel skal være her. Gul hat og lyserøde briller i fin stil!

    Signe, ex-pat i Canada

  11. I skrivende stund går mine tanker til pædagogerne i min drengs vuggestue, hvor han netop er blevet afleveret. Han var en smule ked af det da min mand smuttede (ja, farmand afleverer), men de trøstede ham med det samme. Indtil de har fri vil de bruge tiden på at sørge for at min lille bølletrold og de 11 andre krudtugler får en dejlig dag med det leg, sang, mad og søvn de har brug for! Det er dejligt, at der er masser af folk derude, der bruger deres liv på at gøre det godt for andre mennesker!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s