En polsk havneluders bekendelser

 KLUMME FRA JYLLANDSPOSTEN

Min datter hopper i vandpytter. Jeg står ved siden af og venter. En fyr med filtret hår, hærget ansigt og ben lige så tynde som pasta penne går duknakket forbi. Altså en typisk narkoman. Han stopper lidt nede ad gaden, vender sig om og kigger på os. Så komme han tilbage. ”Åh ja, selvfølgelig”, tænker jeg og begynder irriteret at rode i mine lommer efter en mønt. Mødre med børn står altid forrest i skudlinjen, når der skal tigges om penge – vi er jo så følsomme i det. Da han er kommet helt hen til mig, rækker han sin hånd frem. Der ligger en tyver i den.

”Her”, siger han. ”Jeg synes din lille pige ser så sød ud, så må jeg ikke have lov til at give hende penge til en is?”

OK, sten mig! Og jeg kaster gerne den første sten. For magen til fordømmende og forudindtaget kælling skal man lede længe efter. Det er lige som, når jeg tænker ”selvmordsbomber”, bare fordi en mørkhåret fyr stiger på bussen.

Altså helt ærlig?!

Eller jeg tænker: ”Godt købt”, når jeg ser en asiatisk kvinde gå arm i arm med en dansk udseende mand.

Endnu mere helt ærlig??!!

Jeg var heller ikke lige kandidat til prisen for årets mest sympatiske dansker, da jeg forleden så to storrygende forældre, der råbte efter deres fire irriterende unger. En dame, der sad ved bordet ved siden af mit, hviskede halvhøjt til sin veninde, at vi da her havde at gøre med en typisk mandschauvinist, som havde konen i kort snor hjemme ved kødgryderne, hvor hun bare skal føde unger, der vokser op og bliver fuldstændig underkuede. Jeg var dybt chokeret over, at hun kunne finde på at sige den slags om disse mennesker? For det var da helt klart konen, der havde bukserne på i dét forhold. Og ham manden havde det tydeligvis så dårligt med at være under tøflen, at han lod det gå ud over ungerne. Og de der unger var da bestemt ikke kuede. Nej, de var da fuldstændig ude af flippen – og den slags unger, som folk med pæne børn (altså mig) bestemt ikke bryder sig om, bliver den nye slyngveninde.

Sandsynligvis var de bare en familie med en dårlig dag og med unger, der havde sovet for lidt natten forinden. Men det havde jeg slet ikke tid til at overveje midt i min intense jagt på den mest passende dom.

Men jeg kan ikke gøre for det. De her tanker bare popper op i min hjerne, uden at jeg selv er herre over det – og uden at det filter, der gør mig til et nogenlunde anstændigt menneske, kan nå at sortere dem fra. Altså, det kan da godt være, at ham ”selvmordsfætteren” har dynamit i rygsækken, men der er meget større sandsynlighed for, at han hedder Jørgen og bare har en farmor, der engang havde sex med én fra Napoli. Og det er da en mulighed, at ”det gode køb” rent faktisk er en importeret thai-kone, men hvis jeg sku’ vædde med nogen, ville jeg når det kommer til stykket alligevel sætte mine penge på, at hun er vokset op på en gård i Nordjylland.   

Ud over at det er utrolig usympatisk, er det værste ved at være så fordømmende over for andre, at jeg også er det over for mig selv. Jeg skal ikke træde meget ved siden af, før min indre jante kommer farende og slår mig i hovedet, med alt fra at jeg må være svagt begavet, siden jeg er nødt til at slå op i ordbogen for at se, hvor mange d’er der er ”havneluder” – til at jeg er doven, lasket og uden rygrad, fordi jeg hellere vil ligge på sofaen og spise chokolade end at spæne rundt i Frederiksberg have med løbesko og håret i en frisk hestehale.

Selv om mine hårde domme sjældent bliver til andet end et strejf af en tanke, er det rigeligt til, at jeg stempler mig selv som ”et dårligt menneske”. Skulle det i sidste ende vise sig, at jeg faktisk er det rene afskum, er min eneste trøst, at jeg sandsynligvis får min straf. For jeg er nok ikke den eneste, der har en tendens til at være lidt for hurtig på aftrækkeren. Mon ikke jeg får et par ”sikke en hæslig mor” med på vejen af forbipasserende, når ungerne står i flitsbue uden for slikbutikken og det er mig der tester brøle-opdragelses-metoden. Og gad vide om der ikke også bliver kastet et par ”polsk havneluder” efter mig og min efterhånden ret så mørke hårbund under mine afblegede lokker, når jeg står og spiller smart på cafeerne. For som vi alle ved, er det jo lige præcis sådan, den slags ludere ser ud!

Reklamer

9 responses to “En polsk havneluders bekendelser

  1. Kære Maren
    Vil bare lige understrege det: du er IKKE et dårligt menneske. Jeg ved det. Også selvom jeg kun kender dig her fra bloggen. For det kan man læse. Og mærke.
    Kram

    P.s.: Er du også vild med at sidde på en bænk, café eller noget og digte historier om alle de mennesker, der går forbi?

  2. Man har altså nogle mærkelige fordommme engang i mellem. Jeg skrev et blogindlæg sidste uge om, at jeg havde en fordom over for folk med bluetooth headset – og fordommen gik altså på, at folk med sådan nogle er røvhuller….hmm….

    Men tilbage til din historie: Fik din datter isen eller tænkte du bare “perverse stodder” om ham du troede var junkie? Blev din ene fordom bare blev erstattet af en anden…? 😉

  3. @Maja: Haha, ja og ikke mindst lægge stemmer til hvad de tænker …

    @Imangel: … hun fik ikke is, men noget slik. For syv kroner. Resten soldede jeg selv op. Muligvis man skal begynde at rede håret noget oftere, når “hjemløse-typer” begynder at give én penge?

  4. Jeg mødte også engang, som ung på SU sådan en hjemløs-type. I dagene mellem jul og nytår, hvor de hårde facts sagde 14,25 på kontoen, og hvor overtræk ikke var en mulighed. Så jeg stod i brugsen og fedtede med mine 14,25, der lige rakte til en pakke rugbrød og en lille leverpostej.
    Foran ham den dersens drankertype med halvlangt fedtet hår.
    Da jeg kom ud fra brugsen råbte han mig an, og fortalte at han skulle besøge sin gamle mor, og derfor havde købt to mørbrader på tilbud. Og da de kun kunne spise den ene, syntes han at jeg skulle have den anden!!!
    Så jeg gik hhjem med en mørbrad under armen, lidt skamfuld over fordommene, og meget glad over andre menneskers venlighed 🙂

    Og siden har jeg forsøgt ikke at dømme på forhånd.

    …men jeg falder også stadig i!

  5. Jeg får helt lyst til at udbryde “WORD” eller hvad de unge nu siger idag når forstår hvad hinanden mener. Kender det fra mig selv, da min kollega forleden fortalte at hendes mands fætter er gift med en russer ….kom jeg til at spørge om det var en han havde købt (de havde så mødt hinanden på arkitektskolen….). Selvom jeg ser mig selv som en åben person der selvfølgelig stemmer SF og køber økologisk (for det gør SF´er….og de har også både udlændinge og homoseksuelle venner)…så har jeg inderst inden en lille “Fordums-Per”, selv over for min egen slags.

  6. Du får 10 point fra mig for at turde indrømme dine fordomsfulde tanker, og så endda i en landsavis. Jeg tror de fleste af os tænker slemme tanker af og til (ofte), men at ville indrømme det kræver sin kvinde. Respekt!

  7. Mona Christensen

    Fordomme er rigtig gode til at have et system at tænke ud fra, for det kanvære svært for os at rumme hvor mangfoldige mennesker er. Sandsynslighedberegning eller ej, og jo der er faktisk folk der stiger poå en bus med rygsækken fyldt med dynamit og det er da det mest angstprovokerende for os at vide det. For hvordan skal vi nogensinde kunne beskytte os mod det? Men det er rigtig at der er heldigvis rigtg mege godt derude også, men det rykker bare ikke på samme måde i nervesystemet.. Jeg vil bestemt ikke forsvare fordomme, men de har desværre en funktion..

  8. Se – er det ikke fedt, at livet er så mange ting – og stadig kan overraske 🙂
    Hyggeligt at læse din blog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s