Så ved du, at du er på røven!

Jeg ved godt, man ikke snakker om penge. For hvis nogen finder ud af, hvad man tjener, så sprækker universet på tværs. Eller noget. I hvert fald har jeg her i mit voksen-liv lært, at det da godt kan være folk kan græde på mig og fortælle om deres dårlige barndom, om deres psykopatiske kæreste og om den angstneurose, de brugte fire år på at bearbejde, men spørger jeg dem, hvad de får i løn, ligner de en pik i fjæset og hvisler, at det da ikke rager mig. What’s up with that?

Nu er det så gået op for mig, at det også gælder den anden vej. For man må heller ikke sige, man er på røven. Der bliver altid lidt stille og pinligt omkring mig, når jeg fortæller, at vi slås om smulerne på bunden af brødkassen for tiden – for jeg kunne da i det mindste lade som om, det går skide godt. Lige som alle andre. Men selv om folk bedyrer, det da bare går godt med deres business, er det jo åbenlyst, at der er mange, det ikke går specielt godt for pt. Og det ved jeg, fordi jeg er på røven. For det er jeg nemlig, fordi der efterhånden er en del, der ikke kan betale mine faktuarer, når jeg har skrevet noget for dem!!

Fordi jeg godt kan lide at tro på at alle mennesker i bund og grund er gode nok, og at de bare nogle gange ikke ved bedre, har jeg besluttet, som en slags service, at give nogle hints til, hvornår man ved, man er på røven.

Jeg ved for eksempel, at der er tomt på kistebunden når:

… når jeg med fuldt overlæg låner alle bøger på biblioteket på mine børns lånerkort, for så er bøderne billigere. (Du kunne jo også bare aflevere bøgerne til tiden, Maren … Nej, det kan jeg faktisk ikke. Hvis jeg kunne, gjorde jeg det jo nok)

… når jeg seriøst overvejer at stjæle en af Tante T-butikkens te-prøver, altså dem de har sat frem, så man kan dufte til teén, før man køber dem i store dyre lækre poser bag skranken. Åh Sanders Lakridste, jeg savner dig mere end du forstår!! Og damn you Nettos lorte te-udvalg.

 … når jeg står med Matas’ stribede ansigtscreme og tænker æj, den er da sikkert helt okay.

…. når jeg ikke, som jeg ellers altid gør, bukker under over for to grædende piger, der bare så gerne vil gå til ridning. Men for fanden da, det koster 650 pr barn pr måned for en ugentlig time på en rideskole. … Ærgerligt piger, I må tage en tur på gyngehesten. 

… når vi netop har solgt Verdens Ældste Volvo. Ja, den som plejer at fragte mig gennem Jyllands mørkeste steder og gå i stå der, hvor der er aller mest øde. Og som kørte os hele vejen til Nordnorge og tilbage igen denne sommer, bare med et lille bitte my problem med bremserne. Nå, men nu har vi solgt den. Der er endnu et år til næste syn og vi har ikke råd til vægtafgift og forsikring og er nået frem til den erkendelse, at folk, der er på røven, altså ikke har bil.

Så nu er der en fremmed familie, der er kørt af sted i vores store sølvgrå ven. Piv.

Man ved desuden man har været på røven længe, når bilkøber giver én to øl oven i den aftalte og helt okay’e pris, og det får mig og Smukke Allan til at smile glade til hinanden efter de er kørt og sige: Hey se, hvor fedt, vi fik også to øl!

Reklamer

22 responses to “Så ved du, at du er på røven!

  1. Hahaha! Du rammer lige ned i fattigrøvens solar plexus!

  2. og…når børnene siger “Aj mor, risengrød igen?!”…

  3. Matas ansigtscreme er ikke god nok no matter what :-p

  4. Man er virkelig først på røven, når man ikke tør erkende det og bare lader som om det hele går så fucking fantastic – ja, altså, undskyld mig mit franske!

  5. …du ved, du er på røven, når den samlede husstandsindkomst består af én løn, der dårlig nok dækker de månedlige faste udgifter.

    …du ved, du er på røven, når du har gennemskuet, hvilke regninger du kan skubbe foran dig, så du har råd til at betale de andre regninger, som nu har tre gange rykkergebyr påklistret (hvem sagde, det var billigt at være fattig?).

    Jeg er også en fattigrøv, dog ikke ligeså meget nu, som for fem år siden – hvor ovenstående scenarie var hverdag for mig og min mand. Og ja, der bliver eddermame stille, når man kommer til at sige, hvor skidt det egentlig står til!!

    Nu er der så kommet et par børn til, vi har to hustandsindsindtægter, hvoraf den ene er dagpenge og den anden en offentlig mindsteløn. Vi får det hele til at hænge sammen, men da kun fordi vi har været ENDNU mere på røven end nu, og fordi vi har en overbærende bankrådgiver (og en lille smule “friværdi” i vores andelslejlighed).

    Btw, min svigerinde sværger til Dermas økologiske hudpleje, som de lige har lanceret – den er næsten lige så billig som de stribede 😉
    En gennemgang af dem findes hos pudderdåserne:

    http://www.pudderdaaserne.dk/2010/07/09/derma-eco-allergisikret-%C3%B8kologisk-hudpleje/

  6. Maren, du er jo på røven! Det er jeg også. Ja, og hvad er der med hemmelighedskræmmeri og løn? Jeg er selv på en lille mission, nemlig at åbne op for økonomisnakken, for den har da været udsat for en folkelig omgang censurering. Jeg vil nemlig gerne være klogere på det. Jeg havde ikke familieøkonomi i gymnasiet. Alt hvad jeg har med om økonomi hjemmefra er: min far lukkede døren den sidste søndag i måneden for at at lave budget(eller?), mens min mor havde en meget højtidelig, men noget bekymret mine på. Økonomi har og er en by i Rusland for mig. Og det er forfærdeligt, når jeg er på røven og føler, at toget suser forbi mig – sammen med resten af verden, der bare har styr på det der med madplaner, opsparing, pension, lånetyper, og hvad ved jeg….(ja, for jeg ved virkelig ikke meget)

    Så du hører mig tit spørge familie og venner om følgende spørgsmål (og i missionens tjeneste kommer mine ærlige svar efterfølgende):
    – Hvad har I udbetalt om måneden? (mit svar: alt fra 20.000 til 35.000 afhængig af mit arbejde)
    – Hvad har I af faste udgifter pr. måned (mit svar: alt fra 20.000-29.000)
    – hvad bruger I på mad, bleer, og alt det andet? (vi forsøger at holde os på 7.000, svært når jeg ikke tør at sætte tænderne i ikke-økologiske røde pebre og aldrig kunne finde på at spise et æg fra en burhøne)
    – Hvor meget ligger du til side til din pension? (Nul og niks)
    – Hvilket huslån har I, og hvorfor? (øhhh flexlån med loft på 6 % – hedder det sådan? Fordi jeg ikke kan magte et fast forrentet lån, når renten falder, det er penge ud af vinduet – er det en god nok forklaring?)

    Og ja, det kan ofte give anledning til mange sjove grimasser, især hos mine forældres generation (for det taler vi jo ikke om).

    Men det kan ikke være alle, der tordner derud af med pengesedlerne hængende under skosålerne og den nyeste Iphone i hånden. Pengene må være falske, og telefonen købt på afbetaling.

    Vi holder fast i vores drøm af en grøn færge (læs: passat stationcar årgang 1996), selvom resten blæser derud af med deres aircondition og dvd-anlæg i bilen og slet ikke forstår, hvordan vi kan klare os med den gamle sag?

    Jeg kunne blive, Maren, beklager, du ramte min ømme tå, og tak for det – ikke mange sigter efter den.
    Glædelig mandag og tak for en god blog
    Vibeke

  7. Er også i den grad på røven – og ingen gider ansætte mig på trods af åbenlys genialitet…. suk!

  8. ER EDDERMANME SGU FUCK OGSÅ PÅ RØVEN!
    Intet job og ingen kloge mennesker der kan se, hvor klog jeg er!

    Skulle have været til Grækenland, på den første rejse med mit barn… blev aflyst, vi var i stedet i en lånt lejlighed på Frederiksberg og gik KBH tyndt, for det er ret dyrt det der parkering og sådan…
    Så sådan er det også her Maren!
    Super du åbner op for den der skide penge snak. Kender også en del pik ansigter når man taler om løn – også de allertætteste. Og ja – HVAD sker der lige for det?

  9. Det går op for mig, jeg ikke er på røven længere – i hvert fald ikke i forhold til Maren. Men det har været en lang sej rejse mod noget, der minder om normalitet og drømmen om at købe et hus, vi har lyst til at bo i i mange år endnu ligger endnu et godt stykke ude i fremtiden.
    Vi optimerer stædigt økonomien en lille smule måned for måned, og graver lidt ekstra af gælden, men det kan kun lade sig gøre, fordi:
    – Vi bor i et lejet hus
    – Vi har ikke nogen bil (som de absolut eneste over 17 år i Glostrup)
    – Vi har kun et enkelt barn
    Vi har et sommerhus, men det har vi sat til salg nu. Godt nok med en udsigt til et tab på 150.000 kr, men det giver mening på den lange bane, fordi det koster os knapt 5000 alt i alt at have det om måneden. Efter 2 1/2 år er pengene med andre ord ‘tjent ind’.

    Og det undrer mig gang på gang, hvordan pokker ‘alle de andre’ har råd til hus i Vangede med to biler og tre børn på friskoler.

  10. *Ønsker altså snart en Like-knap hos wordpress – bare sådan en lokal en…*

  11. Pis også. Det med at være på røven. Men husk at blive ved med at kalde ham Smukke-Allan. Og hvis alt andet glipper, så brug den med at vi jo alle er sunde og raske. Se lidt tv om Pakistan og alt det andet forfærdelige ude i verden. For selvom det er en kliche, så smager netto teen altid bedre bagefter…

  12. Og P.S: Kom Så i gang med at skrive de rykkere for dine fakturaer !

  13. Når jeg snart får udbetalt min første fulde løn i snart 2 år(!!!) er vi ikke så meget på røven mere – hold op det føles dejligt!
    Ens parforhold bliver bare dårligere af at være fattig, man går og bider af hinanden over de mindste ting (behøvede du virkelig den appilkation til 14 kr.???).
    Jeg har altså ikke været hemmelig om at vi ikke havde en klink, men det er bestemt ikke comme il faut at at tale om økonomi, jeg er sguda bare ligeglad!!!
    Tak for et herligt blogindlæg (og lige en ekstra: Man ved man er på røven når det eneste dameblad man læser er Nettos Lime!)

  14. Hoved lige på sømmet! Og lad os sparke det tabu i røven. Så træt af det. Og fordi jeg selv har været der bigtime, så fortæller jeg også vidt og bredt om det.

    Til gengæld: Når man når en anelse om på den anden side. For det kommer man på et tidspunkt, så værdsætter man det helt små.
    Som at:
    Man kan købe en bil der er normal (ikke dyr, ikke fancy, bare normal. Uden raslen og startproblemer.) Det kan man, fordi man pludselig har lært at spare op, når man får graberne i lidt penge.

    Man gider ikke Magasins makeupstand og kan ikke forstå, at man på et tidspunkt overhovedet gad. Næh, nu er det fancy med hjemmerørte cremer.

    Man laver sin egen sprut. F.eks. er det slåentid lige nu og sammen med en vodka af de billige, har man kvalisprut.

    Man stirrer undrende på dem, der påstår, at business bare kører og lærer at sortere mellem dem, der ved hvad de snakker om og dem, der stadig håber eller lader som om (og har lidt friværdi tilbage.)

    Skal vi sparke nogle flere tabuer i den bare?

  15. Maren, du er jo verdensmester i ord, så du må da kunne sammensætte en tekst på dine rykkerfakturaer… En tekst, der skriger pik mig i øret til deres dårlige samvittighed (også selvom de måske allerede er i økonomiske vanskeligheder selv og har sagt farvel til volvo og rideskole…)

    Når jeg ‘kommer til’ at fortælle, hvad jeg tjener (og det er ikke noget særligt), så sker det oftest, at jeg ikke får noget retur. Og så tager jeg mig i at tænke “her, vi skulle sgu da dele…” Det er jo fesent at være den eneste, der fortæller noget!

  16. Tak fordi du tog låget af, Maren.
    Hvorfor er det, at vi tilsyneladende kan tale med hinanden om alting – bare ikke vores økonomi. Hvad er det egentlig for en mærkelig berøringsangst.
    Jeg skal lige love for, jeg fik på hatten, da jeg sagde nej tak til fredagsbar og kollegial aftenhygge, fordi jeg 1) ikke havde råd til barnepige og 2) ikke havde råd til øl.
    Det var ikke ment som en provokation, bare en faktuel udmelding om tingenes tilstand. Men det blev opfattet som en provokation. Da i grunden mærkeligt, hva’…

  17. Undertegnede kan også bryste sig af en gedigen ekspertise udi konceptet “at være på røven”, idet mit belastende og stadigt voksende talent for at rage f.eks. killer- tandlægeregninger til mig “by far” har overhalet angsten for selve indgrebene i tandlægens nådesløse greb. For min skyld må de stikke, bore og skære i mig lige så jublende de vil…., men regningerne!!!…. Fatter de ikke hvor ondt det gør at miste hele sit eksistensgrundlag…. igen og igen?!
    “Nåmen, så ser vi dig jo bare igen om et halvt år?” smiler klinik-receptionisten til mit fuldbedøvede underansigt, og folder rutineret regningen for at kamouflere det ventende chok.
    “Ja?… Eller min bare røv!” forsøger man at svare…, men indser hurtigt at man er timer fra at kunne tale med rigtige menneskeord uden at forme blodige bobler af savl. Og hele vejen hjem har man bare lyst til at tude!
    Dét er (også) at være på røven!

  18. Puha Maren, jeg får nervøse trækninger ved øjnene……….
    Din historie får mig til at tænke på dengang jeg blev skilt = enlig mor på SU (før det hed højere SU til forsørgere), min husleje var 1.000 kroner mere om måneden end min SU, da min husleje var for høj i forhold til min økonomi var jeg ikke berettiget til boligsikring, jeg havde en for høj ancinnet i boligselskabet til at kunne komme på en akut liste til en mindre lejlighed, og jeg måtte ikke bytte til en mindre lejlighed, fordi jeg ikke havde boet i den nuværende bolig længe nok…………
    Heldigvis er jeg for længst kommet godt ud på den anden side og har på den hårde måde tillært mig en vis form for økonomisk ydmyghed, så nu kommer jeg til at tænke på, ej Maren, hvor gad jeg godt at du var lige her, så vil jeg invitere dig med på en tour total livsnydelse fra top til tå!
    I stedet må jeg nøjes med
    HALLO, kan du så betale din fakture til Maren, NU!!!!!

    Pssst……, har du også solgt lego spillet eller byttet det med fredagsslik til børnene………………

  19. Man fristes jo nærmest til at skrive fyrre indlæg mere om økonomi og den tavshed og berøringsangs, der omgiver den, når jeg læser alle jeres kommentarer. Jeg har jo seriøst venner, der nægter at fortælle mig, hvad de tjener. Altså, det er jo ikke fordi tallet som sådan er så skide interessant, det er mere princippet i at dét, af alle ting, er hemmeligt. Nå, jeg tager nok emnet op igen en anden dag.
    Tusinde tak for alle jeres kommentarer. Hver og en. Og jeg skal have tjekket Dermas produkter ud … no doubt.

  20. jeg har på alle de arbejdspladser jeg har været forsøgt at få lønnen “ud af skabet” det er sg da kun i arbejdsgiverens favør at folk ikke fortæller hinanden hvad de får af løn (og det ved jeg at de synes for jeg har siddet i et personalekontor), men som du siger folk ser pik ud i ansigtet. Dejligt at du tager hul på tabuet. Jeg har det også svært når jeg er sammen med mine ellers dejlige veninder og jeg tager emnet økonomi op eller bare kommer til at hoste noget om at vi ikke lige har råd til ferie (igen) i år, når de andre fortæller om deres skiture og ture til syden.. hmm man føler sig jo ligesom lidt lyseslukker agtigt ikke? men sådan burde det sg da ikke være. Det er jo belastende at man ikke kan tale om de svære ting i ens liv når de andre har det godt – fx er det det samme når man synes at ens mand er en røv og alle de andre så bare siger “ja min mand er bare fantastisk og han gør ditten og datten”, så føler man sig heller ikke rigtig i orden. Kan vi ikke indføre at man ikke absolut behøver at byde ind med ulyksaligheder eller lyksaligheder på samme niveau for at kunne tale sammen?

  21. Hey! Troede kun det var her i familien vi lavede tricket med at låne bøger på børnelånerkortene. For ja, det KAN ikke lade sig gøre at aflevere til tiden. (til gengæld kan man genlåne online i stedet for at aflevere – vidste du det?)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s