Hell froze over!

7. oktober (dagen som tilfældigvis også er kendt for at være min fødselsdag) lancerer jeg og det samiske forlag ČálliidLágádus satirebogen: ”Sager somá leat sápmelažžan” … eller sagt på norsk ”Det er gøy å være same”.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville lave en satirisk tegneserie, hvor jeg revsede den samiske kultur, nikkede jeg høfligt og sagde, jeg ville tænke over det, mens jeg tænkte: YEAH RIGHT, WHEN HELL FREEZES OVER.

Man tager jo ikke pis på samer. Lige som man ikke tager pis på indianere, aboriginals og andre truede befolkningsgrupper, der har været udsat for så rigeligt hån og hærg fra moderlandets side. Jeg kunne godt fortælle jer en historie om, at jeg, efter at have tænkt mig rigtig godt om, var kommet frem til vigtigheden af, at en kultur kan grine af sig selv. Eller også kan jeg bare bede jer tænke på, hvordan det nu er det går med min økonomi og så drage konklusionen der fra. I hvert fald endte det med, jeg sagde ja. Og kastede mig ud i projektet, der viste sig at være noget af det sjoveste, jeg har været med til at lave i rigtig mange år. De bekymringer, jeg havde haft om, at jeg ikke ville kunne finde på noget eller ville få ur-folks-berøringsangst, nåede aldrig at vokse sig store, før ideerne og grinene fra mine redaktører var så mangfoldige, at det hele bare rullede derudaf som en kæmpe fest.

En tredje bekymring, jeg havde haft, var, at jeg med en norsk mor, en samisk far og en opvækst hovedsagelig i Danmark, ikke var nok inde i den samiske kultur til at jeg ville kunne tillade mig at gøre grin med dem (okay, der er stadig en reel mulighed for, at jeg blive brændt på bålet, når jeg kommer der op, men jeg har ind til videre fundet på en alternativ virkelighed oppe i mit hoved). I hvert fald viste det sig hurtigt at være en kæmpe force at have et ben i hver lejr. Både hos samerne og hos nordmændene. Halløj, så må jeg jo kaste mudder efter begge parter. Havde jeg KUN været nordmand, ville det have givet dårlig smag i munden, når jeg kastede neddrægtigheder i retning af samerne. Og omvendt.

Nogle samer, som har mistet sproget og dele af kulturen på grund af nordmændenes ihærdige forsøg på at gøre dem norske de sidste mange generationer, lider af store identitetsproblemer. Er de samer? Er de nordmænd? Er det ligemeget? Hvilket jeg med min blandingsbaggrund sagtens kan sætte mig ind i. Hvilket igen viste sig at være en fordel i arbejdet med materialet. For havde jeg været en del af den flok, som resten af min samiske familie er, som er så samiske at de også skider på samisk (they do!), ville det ikke have været særlig pænt gjort at gøre grin med alle dem, der ligger og græder over, at de har tabt deres kulturarv. Men fordi jeg må være den mindst samiske af alle samiske samer – i høje hæle og med et samisk sprog, der kun tæller fire ord for laks og et enkelt ord for småregn, kan jeg godt stille mig over i den grædende flok og grine lidt af os alle sammen.  

Jeg er mildest talt vildt spændt på modtagelsen. Lanceringen foregår ved Tromsø Litteraturfestival, som til trods for at vi var virkelig sent ude, lavede en plads til os i programmet. Tager det som et godt tegn.

Bogen, som er oversat til samisk af Mona Solbakk, ligger stadig hos trykkeriet, så jeg kan ikke vise jer den endnu. Men jeg kan vise jer de t-shirt, der allerede er blevet lavet med mine tændstikmænds-tegninger.

         

(Og det skarpe øje vil lægge mærke til, at jeg hører til kategorien: One-woman-one-joke (jvf t-shirt 1 og englen i bloggens højre hjørne). Men altså, jeg lavede bogen samtidig som jeg oprettede bloggen, og på det tidspunkt syntes jeg altså det sjoveste i verden var at lade alle mulige skyde sig selv …)

Under alle omstændigheder. Er du i Tromsø den 7. oktober: Feel free to drop by!