Speltkusserne vs De sure kællinger

I Sverige er de meget længere fremme rent blogmæssigt, end vi er her i Danmark. Her er der bloggere, der lever af at have en blog. Der bliver skrevet om dem i avisen, og de har egne tv-shows. Og så bekriger de hinanden. Gaybloggeren Amir hader Kissie. Som igen skriver på sin blog, at hun … nyss bad Rosanna fara åt helvete, gjorde en motanmälan mot Paulina och ska misshandla henne på riktigt om jag ser henne

Ud over at man sidder og tænker what what what og det skrev du da ikke lige, er det at svine andre til på sin blog ikke så dumt endda. Altså hvis man gerne vil positionere sig og på den absolut mest simple måde få forklaret folk, hvilken slags menneske, man er. Det er både nemmere og mere underholdende for læserne, når bloggerne sviner andre til end det er at komme med en sober forklaring på, hvem og hvad det er, man gerne vil opfattes som.

Det er jo ikke for sjov, vi har hakkekyllinger både i skolegården og på arbejdspladser. Det er jo ikke bare for at være lede, vi gør det. Det er jo fordi, det virker det skidt! Man bliver altså bare en meget federe person af at pointere, at der er en anden en, der er en idiot. End of story.

For eksempel er mit næste skridt i dette indlæg selvfølgelig at tage afstand til både Kissie og Amir. Ikke bare fordi Kissie er en blond bimbo, der mest skriver om sine næseoperationer, sine store silipatter, sit nye tøj og alt muligt andet, der er på et så lavt niveau, jeg ikke fatter, der er nogen, der kan interessere sig for det. (Se, nu behøver jeg slet ikke sige, at når man er så klog som mig, går man altså ikke så meget op i sit udseende som barbiedukkedåser). Men også fordi jeg synes, det er virkelig trist, at mennesker, der trods alt er ud over skolealderen, kan finde på at lægge billeder ud af hinanden, hvor de sætter pil ind til mavedeller og skriver alle mulige andre grimme ting om hinanden (implicit: jeg er selv et retskaffent menneske, der aldrig kunne finde på at mobbe andre på min blog).

I sidste uge rundede vi et nyt hjørne i vores lille danske blogdam. Der blev nemlig taget tilløb til positionering på hinandens bekostning. Hos Flødebollen kørte en debat om nogle af Julias holdninger til, hvornår man skal hente sine børn i institutionen. Om det er for dårligt, hun siger klokken 16 er helt okay i forhold til 15. Og om alle de sarkastiske mødre, der hele tiden snakker om, at de ondtenlynme ikke gider bage boller ikke bare snart skulle holde kæft, så alle dem, der gerne ville bage, kan få lov til at gøre det i fred. Der var et par supermødre, der fik positioneret sig i forhold til Julia. Ikke dårligt gjort. Kendte dem ikke før, det gør jeg nu.

På Ninkas blog var hun ved at kløjs i sure kvinder, der brokkede sig over de positive. Blandt andet blev der citeret både fra en statusopdatering fra facebook (som i virkeligheden var en kommentar) fra Fuhrmann og en kommentar fra mig, hvor jeg kaldte mig selv Frederiksbergs sureste statuskælling. At citaterne var taget lidt ud af en kontekst, og at min kommentar til Fuhrmann var en intern joke, er faktisk sagen underordnet, for ved at hive disse eksempler frem, får Ninka på en underholdende måde igen slået fast, hvad den kernesunde livsstil går ud på. Hvilket endda får mig til at linke til hendes blog nu, hvilket jeg nok ikke ville have gjort, hvis hun havde skrevet et helt straight indlæg om sit positive livssyn. For eksempel skriver jeg ikke en skid om Anna Skyggebjerg, som dagligt mestrer at give os et skud af sit smukke livssyn helt uden at træde på andre.

Nu er vi heldigvis ikke kommet der ud, hvor speltkusserne skriver de ska misshandla de sure kællinger på riktigt om vi ser dem, og jeg håber virkelig heller ikke, vi kommer der ud. For de er i så satans god form, at de helt sikkert ville kunne fange mig på under tredive sekunder.

Reklamer

23 responses to “Speltkusserne vs De sure kællinger

  1. Jeg elsker dig… Altså du ved, jeg synes du er sej. Har set dig på Vesterbrogade et par gange og har nærmest været på vej for at omfavne dig, det skal jeg nok lade være med. Men næste gang siger jeg altså hej.

  2. Det er fedt du fik skrevet dette indlæg, har selv taget tilløb til det et par gange. Hvis det er et kvalitetsstempel og tegn på udvikling at “blogmobbe”, så er Danmark på vej frem i rygende hast.

  3. Der har i noget tid været en blogger-udleverings-kamp bag kulisserne, hvor nogen syntes, det var helt på sin plads at udlevere Infotainerens identitet til medierne.
    Mobning er aldrig i orden, men en god gammeldags girlfight mellem dem i de stribede forklæder og dem med karrierejakker? Kan personligt godt lide læsere, der har en holdning. Elsker dem, der kan argumentere og tør differentiere sig fra Amalie-niveauet.

  4. Forresten… Kan endnu bedre lide din selvironi end noget som helst andet.

  5. Ha Haaaaa! Tak for ordet speltkusser. Skønt, skønt ord…

  6. Det var godtnok det bedste indlæg, jeg har læst længe! Tak for det.

  7. Jamen jeg ved snart ikke, hvilke rose ord jeg skal smide efter dig…

    Ved det ikke…
    Men jeg prøver med: du er sej, du har ret, du er for fed – altså… ja du ved for fanden godt hvad jeg mener!, jeg er vild med det du står for og så en masse andet…

    men det er så brugt, så jeg nøjes med: Det er flot skrevet.

    KH C

  8. Maren lugter… Ej, pjat – sjovt indlæg!

  9. Jeg er alt for konfliktsky til at mene noget som helst om det hele!
    Men synes i øvrigt at det efterhånden er et problem at være noget som helst – for hvis vi er for perfekte er den gal – og hvis vi er for perfekte i vores uperfekthed er den også gal.

    Må jeg ikke bare have lov til at være dig i dag. Eller Annamette.
    Og så i øvrigt lige hylde alle de blogdamer, som sådan set bare skriver fordi de ikke kan lade være, og egentlig ikke er ude på særlig meget andet end at fortælle hvordan verden ser ud fra deres glughul. Med Angulus, speltkusse, depressioner og lokummer pakket ind i retropapir!
    Fedt indlæg!

  10. Bravo, Maren!
    Jeg synes, vi bør fokusere på essensen af det her. Det centrale i vores liv som danskere. Det har været det samme, siden Sverige tog Skåne fra os, og uanset hvor meget vi ønsker at tro det, bliver det ikke aldrig anderledes: vi må have svensken ned med nakken! Hvis vi danske bloggere skal mobbe NOGEN som helst, bør det være de blå/gule speltkusser og glitterbøsser. Vi kunne koordinere en bestemt dag, hvor alle danske bloggere skriver noget fælt om en svensk blogger. Det bliver massivt, og det går viralt, jeg kan mærke det!

    http://www.revolution.nu

  11. Kæff hun har store patt ehm læber hende Kissie.

    Jeg synes der er for lidt slåskamp i blogland.
    Hvem husker ikke 5to6 vs resten af verden og andre gigantiske battles?

  12. He. Jeg kan på en måde godt lide denne her krig. Som ikke var en krig, før Fuhrmann (på virkelig sjov vis) hævdede, at der var en. Hej ord-skaber-handling… Men måske er det fint nok at mærke efter, hvad man egentlig mener om moderskabet og bollerne og de dyre regnjakker og vigtigheden kontra absolut-ikke-vigtigheden af de der forpulede angulus-støvler og alt det. Nogle gange mærker man det bedre midt i en uenighed. Og så er udfordringen selvfølgelig at gøre uenigheden så sober og ikke-selvpromoverende (ja, det er et ord) som muligt. Og der vinder vi vel (stadig og for en gangs skyld) over svensken, ikke?

    Og ja, smukt indlæg. Meta og skægt.

  13. HAHAHAHAHA at udnævne Maren og Fuhrmann til sure kællinger er det sjoveste, jeg længe har hørt. Det er en sjov krig, den her.
    Og jeg har vel i virkeligheden ‘no say’. Mine unger er fra dengang, hvor det var helt legitimt at iklæde dem lånte klude og ellers bare svøbe dem i kærlighed og dejlig mad. Og hvor er jeg glad for det. Nogen har jo et børnetøjsbudget, som jeg aldrig ville nå for mig selv. Heller ikke nu, hvor jeg er blevet rigtig voksen med fast indtægt og voksne børn.
    Jeg har mere end én gang helt seriøst vurderet, at mine unger ville have bedre af en ekstra halv eller hel time i vuggestuen eller børnehaven, fremfor at blive tvangsindlagte til Bilka eller Brugsen. Og så kunne klokken da godt blive 16. Og de havde helt garanteret haft det klasser bedre, end det jeg kunne byde på med indkøb.
    Hold nu bare fast i at skrive lidt befriende om at være menneskelige mødre.

  14. Hvis man kan bruge så lang tid på at skrive om hvor nederen andre mennesker er og hvor (unødvendigt) mange penge man har brugt på vinterstøvler skulle man måske overveje, om der kunne være andre kvinder i verden med større problemer. Jeg håber virkelig ikke, at den enlige mor, der arbejder som kassedame i Netto læser sådan en blog, for det kan hun da kun blive deprimeret af. Heldigvis har hun nok ikke tid til den slags, men nyder i stedet den sparsomme tid sammen med sine børn, som endnu ikke er blevet tvangsfjernet på trods af 9 timers daglig pasning og støvler købt i Deichmann… Var det ufint skrevet – beklager, er bare så skide træt fordi jeg tog på arbejde klokken 6 og var lige ved at glemme at hente mit barn, fordi det lige var så spændende;-)

  15. Jeg sidder her og har lidt lyst til at sige hold kæft til begge parter.. men så igen, jeg har ingen børn. Jeg behøver ikke bekymre mig om, om de bliver hentet på hvilket tidspunkt eller om de får meget dyre sko eller ikke.. Jeg bruger penge og tid på mig selv. Egoistiske nar ville nogen så nu tænke, børn er jo livets salt. Og jo bevares elsker børn især min nevø, i små mængder. Slet ikke i køen i Netto kl. kvart i nu skal de have mad og snart sove. Jeg er heller ikke vild med børn som accessories eller udstillingsmodeller for mødres liv… I don’t get it.. igen jeg har ingen selv.

    Sorry det her blev til et surt opstød. Jeg læser normalt med glæde alle ‘mor’ blogs, ‘krea’ blog eller hvad I vælger at kalde dem, men måske jeg lige tager en breather og ser hvad der ellers sker. For jeg er ikke sikker på jeg gider læse om den perfekte, uperfekte mor med de meget dyre eller billige nye sko – I plejer at have så meget mere at sige – hvor blev det af i denne ‘konkurrence’ eller debat?

  16. @p_ernille – jeg synes jo netop, at det er det Maren nok så flot formår i dette indlæg. At distancere sig fra konkurrencen og debatten og hive det ud på et andet plan. Ikke op eller ned, men ud.

    Pisse godt skrevet Maren!

  17. Altså jeg har lige en ordentlig optur over jeres såkaldte “blogkrig” – jeg fik nemlig lige øje på en håndfuld blogs jeg aldrig havde set før og som jeg bestemt bliver nødt til at gæste igen.

    Om det der med vinterstøvler, morskab og bollebagning, må jeg vende tilbage når jeg har været en rut i tænkeboksen 🙂

    Tak for inspiration – endnu en gang!
    Linda

  18. Jeg synes Randi har ret. I krig mod svensken!

  19. Synes der er mere skolegårdsstemning i kommentarerne her og hos Fuhrmann end hos Flødebollen. Sjove indlæg dog, her og hos Fuhrmann. Men hvis der overhovedet er nogen, der bliver mobbet, så er det da Flødebollens mor. Der er i mine øjne stor forskel på at disse nogen for deres valg af børnestøvler – og så at debattere holdninger i en nyudkommet bog. Nederen for Maren og Fuhrmann pludselig at være ledere af et mobbekor – tror ikke det var det, der var meningen med deres indlæg. Eller?

  20. Lene: Er meget enig med dig – læste først indlæg hos Fuhrmann og Maren og blev spændt på hvilken bombe, der var sprunget hos Flødebollen… men synes egentligt, det oprindelige blogindlæg var ret sagligt og “gå efter bolden”-agtigt, hvor der ellers i den efterfølgende diskussion bliver gået mere efter mændene, eller altså kvinderne er det vel mest… you know

  21. @AB, jo du har ret. Maren skriver på en saglig og sjov tone, hendes ‘mening’ hvis man kan kalde det det. Jeg blev bare lidt små provokeret af den ‘mobbekrigsstemning’ der pludselig var opstået og det fik mig til at skrive sådan i ovenstående. Det virker lidt som om det er krigen om hvem der har mest ret til at være perfekt eller uperfekt perfekt.. og ja jeg ved ikke helt om jeg synes det er ligefrem en krig værd.
    Jeg synes egentlig ikke Maren har opfordret til krig mellem speltkusserne og de sure kællinger, og den her ‘dissen’ på tværs af webhjem er lidt noget mærkeligt noget.

  22. Nu læser jeg ikke så forfærdeligt mange blogs….fordi jeg istedet bager med mine to drenge…. 😉 Ja, det gør jeg nogle gange, og det er simpelthen det bedste, at se de to der: en på halvandet, fuld af krudt og en på 9 som er helt sin egen, følsom, med særlige behov og udfordringer…(så har jeg vidst ikke udleveret ham for meget, ham min ældste, mit smertensbarn, min “ynglingsdreng”, selvom jeg elsker dem begge lige meget….svært at forklare, på få linier).
    Nogle dage er det SÅ hårdt at være mor for mine to, synes jeg, andre gange er det bare det nemmeste og dejligste i verden. Og nå ja, nu kommer jeg til det: når jeg ikke bager med mine to, eller laver noget fysisk med dem (den store har brug for det – den lille elsker det), når jeg ikke sætter ord tingene for dem og sammen med dem, er anerkendende, husker at de ikke må få for meget sukker, læser og synger for dem, danser med dem, deler naturoplevelser med dem, laver noget kreativt med dem osv osv…ja, så sidder jeg på min flade og ser et eller andet reality tv på nettet, mens jeg spiser noget usundt og ikke speltindeholdende….
    Det jeg prøver at sige: de fleste af os er vel lidt mere komplekse/sammensatte end….nogle få, frelste. Jeg hader, når man bliver frelst eller som p ernille skriver: når man enten er perfekt eller perfekt uperfekt. De færreste er disse to. De fleste af os er hverken-eller.
    Jeg kommer til at tænke på min gymnasietid: jeg var flipper, og vi flippere “hadede” poptøserne. Vi var røde (det er jeg stadig!!, endnu mere faktisk!!) Men det jeg hadede allermest var, når en af mine røde, flipper-veninder ikke kunne se bag en poptøs-facade og høre, når hun faktisk sagde noget fornuftigt. Så er man jo lige så “snobbet”/arrogant, trods sin “flipper-status”, som de der poptøser gik for at være….

    Jeg synes det er dejligt og befriende, at nogle stærke, seje, interessante kvinder tør være ærlige, selvironiske, kradse i glansbilledet, opfordre til at det er okay (med dem selv som rollemodeller), at man ikke hele tiden er positiv og den perfekte mor. Men jeg har også mærket, at det nogle steder, nogle gange ikke er så acceptabelt, så at være positiv. Ikke hos blog-kvinderne, men så måske blandt kommentarer til deres blogs. Og det er synd synes jeg, for jeg tror ikke, det er nogens hensigt at ryge over i den modsatte grøft, hvor man slet ikke må være positiv eller ammende osv….Tværtimod.

    De færreste er stereotyper. Fordi man eks synes det er okay ikke at være “perfekt”/god mor hele tiden, så kan man jo godt være det, alene af den grund og i det hele taget være perfekt, bare noget af tiden.

    Beklager det blev så langt og rodet….
    PS: Maren, jeg er vild med dig! Og jeg synes du skriver meget nuanceret, og også om de ting, du gør “perfekt” 😉

  23. ak ja nu gider folk ikke engang slås ordentligt længere 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s