OPDATERING FRA TROMSØ!
Her er overhovedet ikke koldt. Står som en idiot og sveder med vanter, hue og halstørklæde mens de indfødte piger dimser forbi i stram buks og lille tynd læderjakke. (Men vil helst ikke gøre for stort et nummer ud af det, for min kusines mand arbejder for Arktisk Råd, og sidst vi snakkede om vejrforholdene, der ændrer sig – som jo især rammer de arktiske områder, snakkede han virkelig længe. Og alt han sagde gav mig kun lyst til at græde. Så jeg har bare stille og roligt taget al ulden af igen og lader som om, det er helt normalt).
Anyways, jeg har været til litteraturfestivalsåbning, hvor der blandt andet var en indisk forfatter, der lavede jazzpoesi, jeg har været på café og fået en bedre clubsandwich end mange steder i København kan præstere – og så har jeg været ombord på en spa-båd, hvor de under rustikke og vildt lækre forhold kunne tilbyde både sauna, massage, bodyscrubs og ung lækker-i-det-kok, som laver mad til én bagefter.
Der er ikke meget røvhul over Tromsø. So far.
Så er jeg i Tromsø. Still alive.
Jeg har aldrig været i Tromsø før. Men jeg mødte engang en fyr, der havde et rejsebureau i Tromsø og han sagde, at hans rejsebutik kørte skidegodt, for alle i Tromsø havde gennemgående kun én tanke og det var, at komme VÆK fra Tromsø. Siden har jeg så mødt andre og yngre og på alle måder funky mennesker, der siger at Tromsø er en fantastisk dejlig by. Jeg har ikke været udenfor huset endnu, men jeg vil snarest gå ud og se, om jeg befinder mig i jordens røvhul eller nordens paradis. I hvert fald skal jeg have både hue og vanter på, for jeg ved bare, der er koldt. Der er altid skidefuckingkoldt i Norge. Being norsk and all, burde jeg jo have en anden frisk indstilling til vejret, men jeg hader hader HADER, når det er koldt. Og uanset hvor meget tøj jeg tager på, så pisfryser jeg. Det var nok ikke for sjov, at skæbnen flyttede mig til dejlige lune Danmark midt i min barndom. Den kunne nok godt se, at det i længden ville være fuldstændig ulideligt for alle parter gennem en hel livsalder at skulle høre på alt mit brok om kulden.
Jeg har ellers hørt Tromsø omtalt som Nordens Paris. Nu skal det da blive spændende at høre/læse, hvad du mener efter dit besøg i byen 🙂
Rygterne siger, at nordmændene overlever kulden, pisvejret og agurker til 40 kroner stykket ved at være verdens sødeste, jovialeste og mest imødekommende mennesker. Kan du ikke lige researche lidt på den sag på vegne af alle os andre, der ikke helt ved, om vi (nogensinde) tør bevæge os til et koldere land?
Hvis man synes 14-15 grader Celsius er KALDT, da er ikke engang Danmark riktig land å bo i. Vennlig hilsen til mine barns firemenning.
Britt
Gad ikke Norge overhovedet! 🙂
Jeg er faktisk ret misundelig over, at du er i Tromsø. Det lyder lige præcis så eksotisk, som jeg har forventet. Litteraturfestival, jazzpoesi og spa… Enjoy! (Vi vil ha’ billeder af dig på den litteraturfestival.)
Maren,
du er heldig som unngikk oppvokst i Kautokeino! Norge er kaldt og, rart nok, kaldere des lengre nord du drar… Jeg kom ikke unna foer jeg var 16 aar og da hadde mine foreldre den brilliante ideen at Alaska nok var et fint sted aa flytte til. Naa sitter jeg her og fryser raeva av meg hver eneste vinter fordi jeg er like brilliant og gifta meg med en fyr som ikke kunne tenke seg aa bo der det ikke finns jakt muligheter. (Absolutt ingen fristelse der for meg). Hvor mange ganger har jeg lurt paa hvem i faen jeg var i mitt forrige liv for at fortjene en skjebne som denne? Gjengis Khan eller noe lignende, sikkert..
Hvis jeg vokste opp i Danmark (og den mere behagelige varmen) hadde jeg sikkert ogsaa blitt vant til spraaket, noe som virker som no big deal naa men som unge i Norge var faktisk ganske skrekkelig. : )