Rengøringsvanvid

Ungerne er på ferie i Jylland. Og så er der tid til at rydde op. Jaja, jeg ved godt, at der er nogle af jer, der sikkert mener, at Smukke Allan og jeg skulle bruge tiden til at flette fingre, gå i biffen, gå til pardans og hvad man ellers laver (hvad laver man egentlig når man ikke har børn?). Men det er bare fordi, I ikke har set, hvordan her egentlig ser ud. For eksempel kunne man høre os have følgende samtale ved aftensmaden i går:

MIG: Er du klar over, jeg har brugt H E L E dagen på at rydde op og gøre rent inde på vores soveværelse.

SMUKKE ALLAN: Det er da underligt, der er så beskidt derinde, når vi kun sover i rummet.

MIG: Ja, men har du måske nogensinde gjort rent derinde?

SMUKKE ALLAN: (Tænker sig godt om) Ja, jeg har støvsuget. Engang.

MIG: Virkelig? … jeg har aldrig gjort rent derinde. Der er altid så rodet og kokset, der ikke er til at komme til med støvsugeren.

SMUKKE ALLAN: Nåh men pyt med det, vi har jo også kun boet her i …

(Kort tænkepause – til vi kigger på hinanden med store øjne og siger i kor):

ET ÅR!

Nå, men vi kan nu konstatere to ting:

1. Der er ingen i vores familie, der tilnærmelsesvis lider af støvmideallergi

2. Der er nu så rent inde på vores soveværelse, at det gør ondt i øjnene, når man kigger derind.

Reklamer

8 responses to “Rengøringsvanvid

  1. elsker når det er gjort.. ikke så meget til det mens det står på.. der der rengøring altså. Skynd jer at få det overstået, så der også bliver tid til fingerfletningen 🙂

  2. Ha ha ha… Det lyder som en samtale, der kunne være hjemme hos os…hehe… 🙂

    Tænk at nogle støvsuger hver dag! Da vi boede i lejlighed, havde vores overbo rengøringsvanvid. Hun støvsugede ca. 3 gange hver dag. Og det kunne man altså tydligt høre, når man boede lige nedenunder. Engang blev der støvsuget kl. 2 om natten!

    Jeg synes altså, at man burde udnytte den tid man har her på jorden lidt bedre, end at gøre rent alt for tit… (det må være dagens kloge citat)
    🙂

  3. Sådan er det også hos os! Har boet i denne lejlighed i seks år, og nu går det op for mig, at vi ALDRIG nogensinde har pudset vinduer. Helt ærligt. Klamt. Må gøre noget.

  4. Må jeg være formand for klubben?

    Jeg har en pragmatisk tilgang til rengøring! Er der en plet på gulvet, så fjerner jeg den – men jeg vasker næppe hele gulvet… Vi har nu boet i vores hus i ca. 1 år, og jeg har faktisk ikke vasket gulv i værelserne og stuen – altså andet end pletrengøring… Klamt – måske…

    Og seriøst – er jeg den eneste i verden der ikke lige skifter sengetøj hver 14. dag, som forskrifterne ellers siger?

  5. Jeg har været på ferie i 14 dage (ja, jeg ved godt jeg er heldig), og jeg vidste slet ikke at jeg havde savnet din blog så meget. Efter 20 timers køretur tilbage til Danmark har jeg valgt at lade taskerne stå i gangen, lade drengene lege med og mindstepigen kaste lidt med vores æbler, for at jeg selv kan ligge på sofaen med computeren og sluge alle indlæggene råt. Min mand siger, at jeg ofte smiler henført til computeren.

  6. Jeg elsker min rengøringskone.

  7. Vi bor i hus med to etager, og hver gang jeg skal gøre rent, orker jeg ikke mere når stue etagen er færdig, så jeg ved slet ikke hvornår vi sidst har gjort rent på 1. sal…ups…

  8. åh dejligt at høre at man ikke er alene i at synes at livet er for kort til rengøring… desværre lider vi en lille smule af allergi herhjemme så jeg prøver at få støvsuget 1 gang ugentligt og skifte sengetøj hver 2- til 3-uge, men når nogen nævner gulvvask og vinduespudsning så lyder det som et fremmedsprog QUE…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s