Vi ta’r den lige igen …

Hør lige det her nummer!

… når jeg siger den slags til min søster, kigger hun bare på mig med et dødt blik og siger det lyder jo præciiiis som alt det andet, du hører.

Hun siger det samme, når vi er ude og købe sko og jeg netop er dånet over et par små sorte støvler, for aldrig har jeg da set mage til smuk sko! Du ku’ jo prøve at kigge hjemme i dit skab, der står der mindst ti par helt magen til, siger hun så. Jeg køber dem som regel alligevel, for helt magen er de jo aldrig og det er heller ikke fordi søsteren modsætter sig købet, hun vil vel bare pointere, at jeg har en tendens til at gentage mig selv.

På samme måde har mine sidste tre kærester alle været mørkhårede, brunøjede, en meter og femogfirs høje – og nummer 1 og 2 var så ens, at der var en del, der ikke opdagede, jeg havde skiftet kæreste, når jeg kom gående på gaden med ham under armen og tilfældigvis stødte ind i dem. Dejligt at se dig igen Jakob, sagde de. Æææhm, han hedder Michael, sagde jeg og skrabede i gruset. I det mindste er jeg kommet væk fra de bibelske navne og min søster må da i det mindste give mig at nummer tre brunøjede, mørkhårede, enmeterogfemogfirs-mand er den top tunede dejligste og sødeste af dem alle. Så på den måde udvikler jeg mig da.

Mine børn hedder jo heller ikke det samme. Altså på en måde gør de, men jo ikke egentlig, eller jeg mener … årh, pis.

Under alle omstændigheder: Hør lige det her nummer, hva’! Det er Kira. Jeg elsker Kira. Også selv om hun er en rocktøs, og jeg får altid Bonnie Tyler-tics, når jeg støder ind i rocktøser. Men Kira kan noget helt specielt med sin stemme og så lægger hun ofte et tykt lag melankoli hen over sine numre. And that we like (altså os post Smiths-Cure-I-wanna-kill-my-self-fans). Desuden er hun så sexet, at jeg nærmest ærgrer mig over, at jeg ikke er mand. Jeg kan se på Smukke Allan, at han også synes hun er lækker, og det er tæt på, at min egen forelskelse i Kira gør, at jeg ikke begynder at spænde i kæberne, når jeg ser ham se hengivet på hende. Altså tæt på.  

I hvert fald har hun udgivet en ny plade. Lige præcis denne sang, vil jeg meget gerne have i ørerne næste gang jeg går igennem Københavns mørke gader.

PS. Hun spiller på Vega på lørdag. Leder med lys og lygte efter nogen, der gerne vil passe mine børn + give mig 200 kroner til billetten. Anybody?

Reklamer

4 responses to “Vi ta’r den lige igen …

  1. Fuck, det’ et lækkert nummer. Jeg elsker Kira. Hun har den skønneste klang i sin stemme. Hun var gammel elev på den sidste skole jeg arbejdede på, dog før min tid, og hun kom og sang til vores lukning i 2007. Det var tåregribende og rørende. Lukningen havde vi Haarder og Dansk Folkeparti at takke for og Kira bakkede 100% op om værdierne på sin gamle skole. Hun er så tjekket og smuk. Jeg forstår helt hvad du mener. Vega, siger du….hmmm…bliver du meget sur, hvis vi andre tager afsted og ikke giver dig billetten og barnepigen?

  2. Jeg ville nok lave tudefjæs – men i øvrigt til envher tid tackle en af jer og løbe med billetten, hvis jeg kunne komme til det …

  3. Nej, men jeg vil gerne passe dine unger for 200 kr. Kh Anybody.

  4. Jeg har 4 års erfaring som fast babysitter og stay at home au pair pige fra mine teenage år. Du siger bare til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s