Overgivelse

Jeg har været omkring alt det sure. Altså der, hvor jeg synes halloween er noget værre amerikanerlort, og hvorfor skal vi pludselig til at fejre det her i Danmark, og vi har jo fastelavn, det må sgu være nok, og det er også bare blomsterhandlerne, der vil tjene penge og magen til kommerciel … nå nej, det hører til Valentinsdags-opstødet.

Men så er det jo mit bløde punkt: Ungerne.

 

Som jo bare synes det er skide skægt at tage ting på hovedet eller blive malet som troldehekse i ansigtet og løbe rundt og banke på andre folks døre. For ikke at tale om alle de små spøgelser, der ringede på min dør og spurgte om de måtte få en vingummi.

Så jeg overgav mig. Endte endda med at pynte havenissen i weekenden og tænde lanterner, da det blev mørkt.

 

Og måtte sande, det muligvis er det sjoveste i verden at flå døren op og råbe BØH, hver gang det ringede på – og så dø af grin sammen med en flok unger, der hver gang var klædt så skræmmende ud, jeg op til flere gange måtte hente de andre voksne i huset, så de kunne se de fede udklædninger.

For fanden da, jeg ville ønske det var halloween hver eneste dag!

Reklamer

11 responses to “Overgivelse

  1. Så rigtigt sagt 🙂 Har det på præcis samme måde.

  2. Helt enig med dig mht. amerikanerpølsen. Men man må overgi sig lidt. Halloween temaet er ret gennemført. Her på gaden rendte en fin dame rundt, klædt ud som heks med hele baduljen, høj hat og rigtig ond næse. OG så havde hun ungerne vraltende bag sig – de havde svært ved at følge med, – hun havde førertrøjen på og havde åbenlyst the-time-of-her-life ! Fedt. Men puuuh også lidt skræmmende… Hun så vildt farlig ud!

  3. 🙂 Lyder bestemt også som noget jeg ville overgive mig til. Men heldigvis har de små spøgelser ikke fundet vej til Kastanjehaven endnu – så her blev Halloween holdt til en græskarlygte i haven og nogle hjemmelavede VILDT uhyggelige (eller noget) edderkopper på bordet…

  4. Godt gået!
    Der er intet værre end en mor, der finder daddy’s waders frem og mener at de er alt rigeligt som udklædning. Hvis man skal være med, kan man lige så godt gå all in!

    Og glæd dig allerede nu til næste år, hvor du selv kan klæde dig ud som en rejekælling og smide en stor kogekedel op, hvori du kan koge uartige børn.

    Eller hop i det mindste med på mig vogn, hvor man altså ALDRIG bliver for gammel til at klæde sig ud. Selvom jeg ikke har nogen børn at gøre det med.
    Du har i det mindste en undskyldning.

  5. Jeg havde forberedt godteposer, men der kom kun tre halvstore og knotne glostrup-tøser uden udklædning og sagde ‘Slik eller ballade’. De fik, selv om de ikke var klædt ud, for ham på 4 havde glædet sig som en sindssyg, til der var nogen, der ringede på.
    Da de gik, hørte jeg dem råbe efter en halvstor knægt på BMX-cykel. “Vi fik da bare igen. RØVHUL”. Hvor pokker lagde jeg lige de der 100 flyttekasser?

  6. Katja Lundbech

    Fedt, lyder sjovt. Her på Frederiksberg var der kun én knægt, som ringede forskræmt på døren og sagde “slik eller ballade”. Gad godt at have set ham lave ballade, men han fik istedet rigtig meget vingummi til sin medbragte frysepose :-). Faktisk lidt ærgeligt at der ikke var flere unger der kom og bankede på..

  7. Har aldrig helt forstået idéen med havenisser – og er nu officielt bange for din. Jeg er glad for, at Halloween først er blevet moderne efter, jeg holdt op med at være barn, for jeg havde været alt for pivet til turde løbe rundt på vejen blandt spøgelser, hekse og andre uhyggelige væsner 🙂 Hjælp!

    By the way – bag den troldehekse-ansigtsmaling gemmer der sig vist er par piger, der ligner deres mor! Især mindstepigen. Tør ikke lige udtale mig om spøgelsesdatterens lighed med moren …

  8. … altså de der havenisser. Don’t get me startet. Jeg HADER havenisser. De er totalt skumle. Men min overbo har på en eller anden måde altid en under armen, når hun kommer hjem fra byen. Vi har haven fuld af dem. Men ikke så snart har jeg sneget den der står på fortrappen om i haven, så vi i hvert fald ikke skilter med vi åbenbart er såda nogen med havenisser, før der pludselig igen står en ny nisse og troner foran døren. Det er det jeg siger, de er SKUMLE. Men på en måde blev vi lidt bedre venner, havenissen og jeg, da den fik scary-maske på. Så tonede den lissom rent flag.

  9. I virkeligheden behøver man slet ikke at fejre Halloween, man kan nøjes med at fejre Allehelgensaften. som i bund og grund er det samme.
    http://da.wikipedia.org/wiki/Allehelgensaften
    men ellers ja der er gået alt for meget finansiel højtid i den …

  10. @Maja: Faktik ligner alle mine børn KUN deres far. Alle siger det. Hele tiden. Man kan så tænke lidt over, at de skal være malet som troldehekse i ansigtet før der er nogen der siger, at de ligner mig 😉

    • Har lige prøvet at køre tilbage i dine indlæg – det er jo ikke fordi, dine børns ansigter pryder mange af billederne (og det forstår jeg egentlig også godt), så jeg kan kun forholde mig til det her med troldehekse-malingen, og jeg mener det altså stadig. De ligner deres mor. Især Anemone. Nyd nu bare, at jeg kan se det, i stedet for at modargumentere 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s