Jeg fatter ikke en dyt

KLUMME FRA JYLLANDSPOSTEN

Det er en dejlig solskinsdag, og jeg er på vej ned af en stille sidegade på min cykel. Lige før var der nogen, der piftede efter mig og lidt efter sågar nogen, der sendte et anerkendende dyt efter min røv. Jeg smiler selvtilfreds – det er nu jeg skummer fløden af alle de pilatestimer. Men bedst som jeg er ved at køre helt op i en spids over, hvor lækker jeg er blevet, bliver jeg forstyrret af et par hvinende dæk og en skrigende sirene. Forbi mig suser en politibil, der pærer ind foran mig og ud foran mit forhjul kaster to kvindelige betjente sig, så jeg nær går på næsen i asfalten. ”Du hørte os jo godt! Hvorfor stoppede du ikke?”, siger en af betjentene. Jeg kigger vantro på dem, mens de hanker op i deres bukser på vej hen mod mig – ja, det er sgu lige før, de også roder sig i bollerne. ”Hvad?”, fremstammer jeg og fatter ikke et klap. ”Ja, du hørte os dytte, hvorfor stoppede du så ikke?!”, gentager den anden betjent. Langsomt går det op for mig, at dyttet fra før ikke skyldtes en bilfuld mænd, der savlede over mine ypperlige former, men to betjente, der vil stoppe mig i den kriminelle handling, som jeg blankt erkender mig skyldig i: At jeg netop er cyklet over et fodgængerfelt.

Det pudsige er bare, at det, der har hidset betjentene så meget op, at de følte det nødvendigt at forfølge mig, som havde jeg heroin i lommerne, ikke er min lovovertrædelse i sig selv, men det faktum, at jeg ikke stoppede op, da de dyttede. Jeg synes, det er alt for pinligt at indrømme over for dem, at jeg faktisk har hørt deres dyt, men bare troede det var fordi, nogen syntes, jeg havde en god røv. I stedet prøver jeg at undskylde og glatte lidt ud, for så grum var min forseelse jo alligevel ikke, vel? Men løbet er kørt. Den sureste af dem er begyndt at læse op fra loven, hvor jeg skal erkende mig skyldig i at have cyklet over et fodgængerfelt – altså bare med meget vanskeligere ord og snørklede sætninger. Og snart står jeg med en rygende bøde i hånden, hører to bildøre smække og ser betjentene drøne videre i jagten på flere, der truer samfundets sikkerhed.

Jeg kan godt acceptere, de giver mig en bøde. Men hvorfor i alverden skal de opføre sig så latterligt og macho-agtigt over for mig? Har de ikke psykologi-kurser hos politiet? Altså når jeg skal forklare mine børn, hvorfor det er en dårlig ide at klippe halen af katten, prøver jeg jo ikke først at fælde dem, hvorefter jeg puster mig op som den ypperligste autoritet og brøler til dem i vanskelige formuleringer: ”Det må du ikke, det må du ikke”. Det eneste jeg så opnår, er, at de kun lader være med at klippe halen af katten, så længe jeg er i nærheden. Ifølge min erfaring har det væsentlig større effekt, hvis jeg stille og roligt forklarer dem, at katte faktisk ikke kan leve uden en hale, så med mindre de er ude på at myrde Lillemis, bør de finde noget andet at klippe i.

Ja ja, politiet er jo kun mennesker og det kan være svært ikke at blive monsterprovokeret, når det frække barn er ulydigt. Men ”det frække barn” er desværre også kun et menneske og reagerer derfor også derefter. Så da jeg et par dage senere er ude og cykle med en veninde og igen helt nonchalant triller over et fodgængerfelt, spørger hun: ”Sig mig, har du da intet lært af dit møde med politiet?” Jo, det har jeg faktisk. Jeg har lært at blive meget bedre til at holde øje med, om der er en politibil i nærheden, inden jeg cykler over de hvide striber.

Reklamer

9 responses to “Jeg fatter ikke en dyt

  1. Har for nyligt haft lignende kedelige erfaring med (kvindelig) betjent, som blev sur over et eller andet, jeg gjorde forkert, for snuden af hende. Og som skældte ud i stride strømme. Gider næsten ikke sige det, men er det noget med at de kvindelige betjente bare (tror at de) skal være en tand mere bistre, for at opnå respekt hos mandlige kolleger?

  2. Eller også bliver de nødt til at være det over for os kvinder, fordi vi er vant til at kunne charme os ud af en del hos de mandlige betjente. Jamen, jeg er helt sikkert ikke den eneste der har lavet en “aaahj, hvor er jeg da også bare en fjollet tøs” over for en mandlig betjente og sluppet ud af bøder for … æh, køre ned af en gågade i bil midt om natten. Og mangle forlys på bil. Æh, glemt kørekort osv. “Nej hr. Betjent, jeg gør det ALDRIG igen, blinkeblinkeblike”. … Det er så underligt det virker, men det gør det jo. I am so ashamed 😉

  3. Var det også dem, der piftede? Eller virker det pilates?

  4. Der VAR nogen der piftede. Jeg vil ikke sværge på at det var efter mig, men ind til det modsatte er bevist, så var det altså min røv, der var the target!

  5. Man skulle tro at “menneskekender/menneskekendskab” var et optagelseskrav for at komme ind på politiskolen. Har selv prøvet at blive skældt ud af en aggressiv motorcykelbetjent, mens jeg rystede efter choket af at blive kørt ind i af den bagvedkørende. Hans pointe var helt korrekt, men det var måden, han kommunikerede på. Det var ikke fordrende for stressniveauet. Faktisk forlængede hans opførsel min chokperiode fordi jeg også skulle bruge tid på at bearbejde den.

  6. hahaha. måske ville det også være en smule svært for dem pædagogisk at forklare logikken bag, hvorfor det er så forfærdeligt at trille over et ubefærdet fodgængerfelt på cykel.

    eller hvorfor man skal stå som en anden zombie i selvsamme sidegade og vente på grøn mand, når der ikke er en bil i miles omkreds.

  7. Sæ’fø’li virker det der pilates…
    Kvinder i traditionelle mandefag føler nok, at de ind i mellem er nødt til at arbejde lidt mere på mændenes præmisser for at blive respekteret og anerkendt. Jeg kan godt huske, hvordan det var at starte som ung kvindelig fuldmægtig i forsvaret – der skulle sættes nogle grænser!
    Men når det er sagt, så er det ingen undskyldning for ikke at opføre sig civiliseret og kommunikere åbent (og kunne de så for fanden ikke koncentrere sig om at fange en voldtægtsforbryder eller bare en lille bitte indbrudstyv i stedet for at jagten fodgængerkrydsende cyklister – god røv eller ej!)

  8. HA! Jeg kender godt de politidamer. Og mænd. Kørte også engang over et fodgængerfelt og blev stoppet af hvinende dæk og en slikkepind, der stak ud af ruden på en helt civil (!) bil, indeholdende en politimand på vej til arbejde. Fik jeg en bøde? Nej. Men jeg fik den vistnok eneste gedigene skideballe i mit voksenliv. For han var bare så TRÆT af åndssvage (!) cyklister, der ikke tænkte sig om, og når jeg ikke fik en bøde, var det KUN fordi, at han var UALMINDELIGT sød, så jeg havde bare at være taknemmelig.
    Ihja. Tak for det.

  9. Nøj, hvor er jeg eng med dig.
    Derfor elsker jeg også at være i London, hvor det ikke er forbudt, at gå over for rødt – det er bare på eget ansvar 😉
    Det føles monsterdumt, at stå Palle Alene midt om natten imens man venter på tilladelse, når der ikke er en bil i nærheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s