Nyt år i vente!

Jeg har noget med Mayland kalendere. For eksempel hader jeg dem. Jeg får instant kedermigihjel-tics og ved da godt, de bare udfører en praktisk funktion og hvorfor da gøre større nummer ud af dét. Bare man ved, at man skal til aerobics om tirsdagen og Carsten har fødselsdag på søndag. Men nu har jeg en særlig evne til ofte at gøre tingene væsentlig mere besværlig for mig selv end nødvendigt, derfor bruger jeg ved årets slutning altid en del tid på at finde en kalender, jeg synes kunne være skæg at have.

I år har jeg haft en heksekalender. Som ud over at have holdt styr på mine ugentlige gøremål, også har holdt mig ajour med diverse heksedrikke, månefaser og trylleformularer. Ja, det kan godt være jeg er gået 2010 igennem uden at vide en kæft om hvornår Mary har fødselsdag eller hvornår det nu lige var, det var grundlovsdag – til gengæld har jeg været helt up to date med hvilken kendt heks, der blev brændt på hvilken ugedag for 400 år siden og hvad jeg egentlig kan forvente mig af lotusblomster, birketræer, lilla og grapefrugt.

Det har været et herligt år. (Bedre end sidste år, hvor jeg havde en spirituella-kalender, der konstant gav mig dårlig samvittighed, fordi jeg ikke levede så meget i nuet, som den mente jeg skulle). Under alle omstændigheder er jeg klar til et nyt kalender-venskab. Og de nominerede er:

Buddha-pocket planner

Mig og Mr. B kunne da vist godt trænge til at lære hinanden lidt bedre at kende.

Learn Yiddish daily planner 

  “From sheyner tog! (beautiful day) to Ikh hob dir lib. (I love you.), you will enjoy learning a new Yiddish word or phrase every day of the year.”

Klart, jeg er på!

  

Jesus Master of peace daily planner

Åh, men forudser dog jeg vil bruge al for meget energi på min barnlig anti-kristendoms-trods ved at tegne horn og hale på samtlige tegninger i bogen.

  

Eco friendly 2011 planner

Og så kan jeg spise den bagefter uden at blive syg – eller tørre røv i den uden at få eksem.

  

Songbird watercolor calendar

Jeg ved ikke noget som helst om fulge og er generelt ret ligeglade med dem, så dette ville seriøst være et underligt valg. Jeg er ikke uinteresseret …

  

Cute Baby Calendar

Så klammo det næsten ville være sjovt. Næsten. Men der er en stor fare for, at det ville gøre mig mega skruk, og det skal 2011 IKKE bruges på!

 

Mom-Agenda Day Planner

“Stylish Organization Tools for Busy Mothers” … HAHAHA, as if! 

 

Rumi’s pocket planner

Lidt muslimsk poesi har ingen vel taget skade af.

VINDEREN er dog ta ta ta ta:

THE CELTIC CALENDAR!

I beskrivelsen står:

The Celtic Compact Calendar design features the intricate patterns and serpentine animal forms of the ancient Celts, embossed with black lacquer effects”.

Jamen, det er jo lige mig. Fuldstændig på ingen måde! Den er KØBT. Jeg kan allerede mærke 2011 bliver et fantastisk år!

PS. Jeg har fundet dem alle ved at rode rundt HER.

Reklamer

19 responses to “Nyt år i vente!

  1. Jeg blev helt kalender-fjollet, så klikkede på linket. Det virker ikke.

  2. Nej, det virker ikke. Men tak alligevel for fuldstændig overraskende og uforudsigelig inspiration en ganske almindelig onsdag morgen. “Og så sad man pludselig der og læste om kalendere!!” Fed måde at starte dagen på. Jeg er alledede helt hooked på at finde én, som kan sikre mig et par gode fifs og grin til 2011!

  3. Kunne være sejt hvis du lavede en kalender 🙂 Med en af dine tanker for hver dag… Er ved at læse din overlevelsesguide for mødre, og elsker de små sætninger i bunden af hver side… Det kunne være en fed kalender! “D. 23 december: du ved det er på tide at få stress, når du stadig mangler at købe julegaver – og skrive julekort… ”
    Tak for en fed blog – og bog! Mvh Karina DW

  4. Prøv linket nu. Det er ikke en specielt overskuelig side, men hvis man roder rundt derinde, finder man de mærkeligste emner nogen har lavet en kalender over.

  5. @Karina: Jeg har faktisk tænkt på det flere gange, at lave en kalender. Men mit forlag mener (sjovt nok) ikke at der det store salg i en mærkelig kalender. Og at det kun er mig der synes det er sjovt at have andet en Mayland … hmprf.

  6. Haha jeg er vild med Jesuskalenderen! Og jeg ville så meget gøre som dig. Men jeg går i klasse med en skræmmende kristen spejder og jeg tror slet ikke jeg vil turde at tegne på Jesus foran hende. Jeg købte en Maylandkalender da jeg havde studiestart, men det er bare slet ikke mig. Den er så forkert. Jeg overvejer stærkt at købe en anden.
    Jeg synes i øvrigt du skal lave en kalender. Det kan kun blive et hit!

  7. Så 2011 bliver året hvor du ender med en ordentlig keltisk tatovering på ryggen, eller???
    Fede nominerede; først blev jeg lidt foruroliget over de religiøse undertoner, men da jeg nåede til fuglene blev jeg mere rolig 😉

  8. Jeg satser på en Maren-kalender i 2012.

  9. Fuck det er sjovt – og weird!
    Min hjerne døde ellers lidt, da jeg læste ordet “mayland-kalender” i starten, men de er jo stærkt inspirerende!
    Jeg ved dog jeg ikke skal have en, for hver gang jeg køber en, skriver jeg i den de første to uger af januar – og så bliver den væk, jeg finder den igen ved juletid, og ærgrer mig over hvor spild af penge det var…
    Men skulle jeg vælge, ville jeg tage cute baby kalender, og tegne horn, haler, overskæg og flyvergebis på de små nuttebasser. Så kan de lære det!

  10. Findes de der Mix-kalendre stadig? Dem hvor der hver dag står hvilken perifer popsanger der har fødselsdag og hvor der er vennebog i… Åh jeg elskede mine back in 1993-95… Uff, hvor er det længe siden 🙂

  11. Hei Maren! Du kan få en Prilla-kalender av oss til jul ;-))

  12. Jeg vil gerne vide, hvor du fandt heksekalenderen henne? Jeg mener: Med en blog ved navn Blogsbjerg, er den sgu da næsten et must-have.

  13. Men HVILKEN heksekalender havde du?

  14. Fabelhaft, tusind tak. Jeg fandt den selv, men synes faktisk, den ser sårn lidt teen-poppet ud, så tænkte, at det ikke kunne være lige dén kalender, som den meget voksne og modne Maren mente 😀

  15. HAHA, den er ikke sådan man er stolt over at klaske op på mødebordet efter man har siddet og været seriøs i mælet hele den sidste time. Men so be it, stadig bedre end Mayland.

  16. Yiddisch-kalenderen ville jeg stemme på – findes der ikke en hvor man kan lære samisk?!
    Jeg melder mig hermed som køber af Maren Uthaug-overlevelseskalender for mødre og andre befolkningsgrupper 2012.

  17. Fuglene – helt klart fuglene!

  18. Jeg har de seneste år levet et liv, hvor jeg ikke behøver kalender. Bortset fra Peddersen og Findus familiekalenderen i køkkenet. Jeg elsker det. Det er topmålet af luxus ikke at behøve kalender. Men man kan jo alligevel godt købe én, bare fordi den er lækker. Buddha-kalenderen til mig, naturligvis…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s