Hils solen fra mig

Holy mother of crap, jeg har ondt i røven!

Har været til poweryoga. Det er sådan noget med at stå på ét ben, til man kaster op af smerte, hvorefter man får prygl, hvis man bare overvejer at sætte det ned, for nu skal man jo hilse på solen og lave ti armbøjninger ud i luften. Ja, det er ikke nemt. Slet ikke når det er første gang man prøver det.

Efter gårsdagens prøvetime må jeg sige, at jeg er glad for, at jeg er 38 og ikke 28. For havde jeg været ti år yngre, havde jeg grædt ved synet i spejlene af mig mellem alle yoganymferne. Èn ting er selvfølgelig, at jeg fylder væsentlig mere i landskabet, end de gør, noget andet er at de kan strække deres ben i alle mulige obskure retninger og jeg til sammenligning begynder at svede, bare jeg skal få begge arme til at mødes over hovedet. Noget andet er, at når jeg skal bøje min krop i bro – hvad enten det er med ansigtet opad eller omvendt – med røven i vejret, så opfører min krop sig nu som ungernes slime. Hvis I ikke selv har fået det indenfor dørene endnu, så havde vi det også selv, da vi var små, kan I huske det? Sådan en slimet klump, der langsomt drev mod jorden i tyk homogen masse. Ja, sådan gør min krop nu, når jeg holder den i en lidt mere vandret stilling. Før i tiden var det ligesom bare brysterne der prøvede at nå jorden i disse positioner. Men nu er det også resten af kroppen. Jamen det ville jo have været en KATASTROFE for ti år siden. Og jeg ved ikke, hvorfor det egentlig bare mest var skægt i går, men det var det. Det er ikke fordi, jeg har givet op og har tænkt mig at blive en smør-else. Eller fordi jeg falder inden for kategorien tykke mennesker er bare gladere. Eller fordi jeg egentlig græder inden i. Næ, jeg tror faktisk bare det er fordi, det faktisk er ret fedt at blive ældre. Fordi man bliver så meget klogere, at man nu ved, der ikke er grund til at græde over løs mavehud. Fordi man ved, at hvis man var ude på at score, så var det alligevel ikke maveskindet man skulle bruge til at tiltrække de mænd, man egentlig godt gad knalde.

På mange af de blogs jeg læser for tiden, er der seje piger i tyverne, der klynker over deres alder eller over at blive tredive. Hver gang får jeg bare lyst til at give dem en kæmpe kramme, ae dem over håret og hviske vent I bare, så skal I se hvor fedt det faktisk bliver!

Åh ja, det lyder frelst og som om jeg lyver. Men vent I bare, så skal I se, hvor fedt det faktisk bliver!

Reklamer

14 responses to “Hils solen fra mig

  1. Da jeg var 16 år, tænkte jeg, når jeg bliver 30 så er livet slut! Da jeg fyldte 30 år, var jeg ligesom nød til at ændre opfattelse, for jeg følte mig alligevel ikke helt klar til at afslutte livet……………. Da jeg fyldte 40år, tja, så opdagede jeg, at jeg først for alvor begyndte at leve livet……… Så kære du, skønne unge kvinde, don`t worry – you can looking forward to 40 – it is wonderfull!!!

  2. Ajmen den virtuelle krammer kom som sendt fra himlen på en kold novembermorgen, hvor jeg netop sad og skumlede over min særdeles nært forestående 30-års fødselsdag… Tak for det.

  3. Hehehe… Søde Maren… du forstår virkeligt at beskrive det… Men prøv så at forestille dig – jeg er gået fra str.54 til str.38 …… Det giver begrebet ‘løst maveskind’ helt nye demintioner… hehe… Og ja, Slim er vel et ret godt billed!!! LOL

  4. Tjaeh – så vil jeg bare sige – “Vent til du er 48”- så gider du slet ikke bekymre dig over spejlene mere… Og du er ski.. ligeglad med at du ikke må sætte benet ned når du laver solen. Du gør det bare alligevel!! 😉

    Og overlever yogatimerne sammen med de der på 28 og 38, der bare kan det hele hele tiden …

  5. Er fuldstændig i tråd med hende Helle! Efter de fyrre, så bliver det hele så meget nemmere, fordi man – ikke giver slip – men tager fat. Bla. ved at sige Up yours. Jeg er den, jeg er!

  6. Jeg havde krise i maj da jeg blev 18 og tudede hele natten før min fødselsdag. Haha! 🙂

    Du er så cool, Maren!

  7. For fanden, jeg stortuder af grin!!! – Jeg er fuldstændig i svime over de indre billeder jeg lige har dannet på min ( der skulle jeg til at skrive slimhinde !! øhh ) nethinde!!!
    Jeg har også prøvet yoga – og de første gange måtte jeg simpelhen sidde med et øje på klem og det andet fast lukket i – for ikke at bryde sammen i et kæmpe brøl af latter.. det ene øje på klem, så jeg stadig kunne følge instruktøren og det andet lukket – så jeg ikke kunne se de andre yo-yo-gaister der prøvede at lave hver deres version af “gå tur med hunden “… Brilliant!!!! og top underholdning
    Tak Maren!!

  8. Hvor ER det bare smukt beskrevet – så zenagtigt, med at stå på et ben til man brækker sig

  9. Og selvom jeg hylede mig igennem min 50-års fødselsdag, så bliver det hele sgu da ved med at være sjovt. Også med rynker, bølgende mave und alles.

  10. Jeg er ‘kun’ lige blevet 32, men jeg må give dig så enormt meget ret. Det BLIR bare så meget bedre!

  11. Hahaha – jeg tænkte først på det der slim, der laver pruttelyde….. og det er faktisk også et brugbart billede i denne sammenhæng – altså ikke aldersammenhæng, men yogasammenhæng;-)

  12. Hahaha – Jeg har lige skrevet et indlæg helt magen til (næsten. Sshh) Bare noget med at brække sig i vand.
    Men hvor er jeg glad for, at du siger det med alderen. Det glæder jeg mig sgu til.

  13. Pingback: Jeg købte kun ÈN! | Marens Blog

  14. Jamen, du har jo ret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s