Børn der skændes

KLUMME FRA VI FORÆLDRE

Jeg hader når mine børn skændes. Når de driller, hugger ting fra hinanden eller siger ting som: Du må ikke komme ind på mit værelse og Jeg vil aldrig nogensinde lege med dig mere, for du er den dummeste i verden

Åh, vær nu søde ved hinanden, kan vi ikke få lidt husfred, siger jeg – og hører min mor tale gennem mig. Jeg har nemlig ikke tal på, hvor mange gange min mor har sagt præcis de ord til mig og min to år ældre storesøster. Er du gal, vi skændtes og sloges som små. Min mor, som er enebarn, vred sig i hænderne af fortvivlelse, for sådan skulle vi jo ikke opføre os over for hinanden.

Det ved jeg faktisk ikke, om man skal eller ikke skal, i hvert fald uddelte vi dagligt verbale flade til hinanden. Men når min mor satte os stolen for døren og krævede, vi holdt fred, var vi ikke sene til at vende på en tallerken, stå sammen og kræve vores ret til at skændes. I mellem skænderierne var vi jo, som mine børn også er det, de bedste venner. Der er nemlig noget særligt ved søskendeforhold. Man kan tillade sig at eksperimentere med at tvære ind over den andens grænser på en anden måde end med kammerater. Der er da heller ikke andre her i verden, jeg har opført og stadig opfører mig så lillesøster-agtigt over for som min søster. For eksempel tvang jeg hende forleden til at lægge min jeans op, selv om jeg tydeligvis kunne mærke, hun ikke gad. Jeg sagde, jeg ville tage kage med. Den glemte jeg selvfølgelig, til gengæld tog jeg to par bukser med, selv om jeg bare havde sagt ét i telefonen. Mens hun syede, lå jeg og dasede på sofaen. Selv da hendes søn hylede inde ved siden af (sikkert fordi en af mine piger drillede ham) glemte jeg, det ville være god stil, hvis jeg lettede røven og filtrede dem ud af hinandens hår igen.

Nogle gange er jeg i tvivl om, hvorfor min søster egentlig kan li’ mig. Måske fordi hun, da vi var små, med sin storesøster-kløgt sagtens kunne få mig til at se ræsonnementet i, at det var bedst, jeg ringede på den dør, mens hun ventede nede ved indkørslen, hvorefter vi spænede væk – kan hun i dag nemt få mig til at gribe knoglen og udgive mig for hende, hvis hun har et ubehageligt telefonopkald. Vi lyder nemlig helt ens, når vi taler. Hvilket jeg virkelig ikke håber mine børn kommer til, for det er ved at drive min mor til vanvid, når en af os bare ringer op og siger: Hej, det er mig. Og ja, det er stadig sjovt at få hende til at tro, jeg er min søster, selv om jeg er sidst i trediverne.

Min søster tvang mig også engang til at stikke fingeren i en hundelort – for tre kroner. Det er hun ikke færdig med at grine af endnu. Til gengæld kan jeg så pege på det lille ar, hun har på kinden fra dengang, jeg kylede et bat i hovedet på hende af vrede over, hun altid skulle have den gode side i stangtennis. Jamen, det skulle hun. ALTID. Lige som hun altid som en selvfølge var berettiget til at sidde i den gode side af badekarret.  

Min søster er den bedste i verden at shoppe med – selv om vi, også når det kommer til tøjstil, er som dag og nat. Hun er nemlig et meget venligt menneske. Hvor jeg siger: Tag dem af, du ligner en ko i de bukser, siger hun kun pæne ting til mig. Men det er fuldstændig ligegyldig, hvad hun siger, jeg kan nemlig høre, på den måde hun trækker vejret, om hun synes, jeg ligner en flodhest eller ej. Og det er tanker som disse, jeg prøver at holde fast i, når mine piger jagter hinanden gennem stuerne med mord i øjnene. Sad de bare pænt ved siden af hinanden og holdt ’husfred’, kommer de ikke til at kunne afkode hinanden på åndedrættet, når de bliver voksne.

Men det er virkelig svært ikke at korrekse dem, når de bliver for grove ved hinanden. Hvilket så selvfølgelig gerne resulterer i, at de straks danner fælles trop og stiller mig skak mat med:  Ti stille, sådan skal du ikke tale til min søster.

Så er det jeg mest af alt bare har lyst til at ringe til min storesøster og få hende til at sige det samme til dem …

Reklamer

7 responses to “Børn der skændes

  1. Børneskænderier er sjældent sjove at høre på, men jeg har læst at de forbereder én på voksenlivets genvordigheder; parforholdets “filen kanter af” osv., hvilket jo kan gøre det lidt lettere at lægge hus til…
    Og ja, det er skønt at have en søster som voksen, som kender alle ens grimme og gode sider, og som man derfor kan snakke med om store og små ting 🙂

  2. Maren jeg har 3 søstre. 3! Da vi allesammen boede hjemme og var begyndt at menstruere samtidigt, og vores mor med, så var vi altså 5 med PMS på samme tid. Måske er det derfor jeg er så hårdfør i dag. Der er intet der kan være værre end det. Eller jo, for i sommers fik vi den geniale idé at pakke alle vores mænd og børn og tage op i et hus i Sverige. I 14 dage. Og vores mor med. Hun gik konstant rundt med bævrende underlæbe. Det er faktisk forbløffende at vi alle sammen kom levende derfra. Jeg har måtte sværge overfor min mand at vi aldrig gør noget lignende igen.
    Og selvom vi griner af det nu, så er det med den der spidse syrlighed i stemmen, der er bare lige én der skal nævne nogle af vores utallige konflikter i Sverige, før vi hænger oppe under loftet igen. Min søn er enebarn, og efter den tur, så har der ikke været så meget brok over at være det…

  3. Bettina Steen Schöer

    Selvom man indimellem bliver ret vred og frustreret på sine unger når de skændes, bliver man også lidt varm og hjertet når de holder sammen…også på trods af, at det er en selv det går ud over.
    Endnu en fantastisk klumme Maren – tak for den 🙂

  4. Søstre er det bedste i verden. Når de altså ikke er det værste. Men så er de alligevel stadig det bedste!

  5. MIN lillesøster er som dig…siger alt det r*v- og lortesnak, som jeg ikke kan få over mine læber. Men for hulan hvor kan vi afkode hinandens åndedræt, for du har jo ret. Det kan vi netop, fordi vi har været helt derude, hvor jeg blev truet på livet med en fjerkræssaks. Af hende. Når skænderierne ikke var nok.

  6. Åh, hvor fantastisk præcist og spot on i forhold til min søster og mits forhold, både dengang og nu.

    Og det får mig til at blive lidt ked af at min kæreste, der er enebarn, ikke har nogen med hvem han i voksenalderen kan have seriøse skænderier over hvorvidt det er rigtig eller forkert, at sælge søsters bamse til nabobørnene for 5 kr. (til slik) fordi “min var sødere end din, så selvfølgelig måtte jeg sælge din” – eller stadig forsøge at retfærdiggøre, at man stak ud efter sin søster med en kniv, til gengæld for at hun tørret leverposteg af i en bluse, til gengæld for at man ikke havde vasket kniven af efter brug…. osv

  7. Pingback: visitsen » Søskendebørn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s