Jeg spytter efter bilister

Håber virkelig ham, der købte vores bil, har meget meget dårlig samvittighed over at være sådan et miljøsvin. For hvad skal man da bruge en bil til?

For det var da på ingen måde bøvlet at være mor med tre unger alene på vej gennem hele midtbyen slæbende på et juletræ. Dernæst i metro. Stadig med juletræ. Og sidste to kilometer med ladcykel i tung sne. Svedte så meget, at det kun ville være fair, hvis jeg fik en spar-kloden-for-co2 medalje. Og en bil. Okay, måske bare en knallert så. Med sidevogn til unger og juletræ.

Reklamer

8 responses to “Jeg spytter efter bilister

  1. Min søster transporterer også hendes 3 børn rundt i en slidt Nihola. Og efter jeg er styrtet på den (dog uden børn i ladet) på TRODS af de støttevenlige hjul, har jeg nyvundet respekt for dig. Og så med et juletræ oveni. Suk.

  2. Puuhh, ser hårdt ud! Kan du ikke sende en mail til Connie “vi redder verden, gør vi” Hedegaard? Måske hun vil sponsorerer en medalje..

    Jeg troede, at du havde fået et nyt indianer-navn, da jeg så din overskrift. Tænk lige over det en gang: Maren-spytter-efter-bilister-Uthaug

  3. Stor respekt!
    Når jeg cykler med cykeltrailer (indeholdende et enkelt barn) ad cykelstier der ikke er ryddet for sne (nogle steder ligger den sne der er fejet væk fra kørebanen, oven i købet som små snebjerge på cykelstien), sveder jeg simpelthen så meget at jeg slet ikke lægger mærke til frostgraderne. Det er sgu da praktisk når nu man ikke har råd til en rigtig vinterjakke fordi man har brugt alle sine penge på en ny computer og barnets fødselsdag! 🙂

  4. Nej, en bil er fuldstændig overflødig luksus, som jeg heller ikke savner, når jeg okser rundt i sne og sjap med den 4-årige, der periodisk er uden funktionsdygtige ben (i følge hende selv), i en halvelendig paraplyklapvogn, hvor forhjulene blokerer, og baghjulene flænser indkøbsposerne, der hænger på håndtagene, fordi rygsækken på morens ryg allerede er fyldt. Til gengæld glæder jeg mig over at være mindst 10 kilo lettere til foråret (hvis det nogensinde kommer).

  5. Ser hyggeligt ud 🙂 Og hårdt! Ønsker mig en ladcykel, selvom det nok er lidt hårdt her i Århus… mange bakker…

  6. Godt gået…jeg vil også have en ladcykel…og et juletræ….og tre børn.

  7. Besværligt eller ej – det ser vildt hyggeligt ud! Om ikke andet, så er der vel grundlag for endnu et snapshot af knap så perfekt mor hjemme i sofaen efter sådan en tur??
    Griner stadig af det billede Maren, hold nu kæft det var sjovt!

  8. Jeg kommer helt til at savne min gamle Christianiacykel, som vi solgte i foråret fordi vi syns ungerne var for store (=tunge) til den… Men nu med al den sne og glathed, ku jeg godt bruge et 3.hjul på min vaklende cykel – kan man få snekæder eller vinterdæk til cykler??? Så er jeg fluks glad aftager! KH Lisbeth

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s