Her er jeg!

Jeg har været på charter. My very first charter-tur. Som jo må være at betragte som en slags dannelsesrejse.

Det var min svigerfar der gav. Han fyldte 60 og inviterede derfor hele familien (16 mennesker) til Gran Canaria. Og det kunne jeg jo ikke lige fortælle jer. Sagde nogen. For så er man dummere end snot. For hvis man skriver på nettet at man er bortrejst, flokkes tyvene om ens matrikel som fluer. Egentlig ville jeg ikke have noget i mod at der kom nogen og fjernede en del ting fra mit hjem, ikke mindst fordi jeg ikke ejer en eneste ting af værdi – til gengæld flyder her med skrammel. Men dummere end snot gad jeg ikke kaldes, så jeg måtte jo bare blive lidt stille i stedet.

Nå, men I kan tro, jeg har chartret den op fra slap. Det er sådan noget med at klappe når flyet lander (nej, ikke huje – bare klappe) og dernæst tilbringe så meget tid som muligt i flæskehvid tilstand på en liggestol ved poolen (nej, ikke strand – pool). Her spiste jeg cowboytoasts i en lind strøm, som jeg skyllede ned med cocktails (der var fri bar). Altså, man kunne ikke få hvad som helst af drinks, bare dem de havde som færdigblanding som for eksempel tequila sunrise og pisang ambon. De smagte alle sammen ens, havde bare hver sin skingre farve. Gotta love it!

Gnisken var i vandet, fra poolen åbnede til de lukkede, hvor hun gnistrende af arrigskab blev hevet op. Faktisk var hun rasende bare man nærmede sig hende i poolen, fordi hun var bange for, at hun skulle op af vandet. Så det du kigger på lige nu, er 14 kilos flydende rendyrket vrede.

Mynte kører også god charterstil. Man skal sgu  ikke skære ned på hjerter, sløjfer eller hoved-gear.

 Tjek lige denne fantastiske charthervinkel: Kæmpe store lår og lille bitte hoved, hvor der kører is ind i hver eneste sekund, der ikke tygges på toast og drikkes pisang ambon. Fik jeg sagt, der også var fri isbar?

Så I den? Gjorde I? Der var et firben, jeg så den selv. Vi er her vidne til et nerverpirrende øjeblik på ferien: Et muligt firben i sigte. Godt det blev fotograferet! Fordi det trods alt var min svigerfar der betalte hele festen og fordi han fyldte rundt, så har han aller nådigst fået sin næse med på billedet.

Se hvor mild og god og nedringet man bliver af ferie, charter og fri bar.

Så mild at man bliver nødt til at kramme lillesøster.

Her er det så goth girl, der også er så hårdt angrebet af indre ro, hun er tæt på at lægge armen om midtersøster. Tæt på.

Hjemme igen. Mest for at dokumentere at Allan altså også var med.

Er dog ret begejstret for, at der for en gangs skyld er billeder af mig – det plejer nemlig kun at være mig der fotograferer, og jeg findes derfor aldrig på feriebillederne. Men denne gang var det Allan, der havde telefon med og derfor kunne tage billeder. Har tænkt på, at når mine børn bliver store, vil de sidde og se i fotoalbummet (for til den tid har jeg jo selvfølgelig sat alle billederne i album) og konstatere uha, hvor har vi da bare lavet mange sjove ting med far da vi var små, men mor hun var kraft edme aldrig med. Og så mener de, det er MIG der skal betale for deres terapi, som er svinedyr fordi den selvfølgelig skal være økologisk. Og så bagtaler de mig sammen med Allan, som jeg er blevet skilt fra for flere år siden.

Neeej, selvfølgelig bliver vi ikke skilt. Vi røg jo allerede ud i fantasyworld, da jeg sagde det med billeder i album, ikke sandt da!

Reklamer

12 responses to “Her er jeg!

  1. Velkommen hjem! Hvor er jeg bare glad for at du stadig lever ovenpå sådan en udfordrende B.S. overlevelsestur. For pokker det må have sat sine spor sådan at dele pisskur/ pool med pøblen 🙂
    Har netop tænkt på dig i dag, da jeg isede ruderne af… Tænk lige hvordan det er hos samerne, når de skal ise rensdyrerne af. Godt du er kommet hjem til DK!

  2. Jamen er da så glad for at høre fra dig igen, og at du i den grad er i live og har haft det så godt 🙂

  3. Jeg var ellers sikker på at jeg så smukke Allan, på Frederiksberg Allé for et par dage siden. Det var en smuk mand på en pink/lysserød ladcykel med tre piger i. Var ellers helt sikker på at det måtte være ham. ØV!

  4. Nøj, hvor har jeg savnet dig!

  5. Så blev det alligevel jul:) Det lyder som en fantastisk og tiltrængt ferie. Glædelig jul

  6. Hvor HAR jeg savnet dig!

  7. Marie Ulletved Holmgaard

    Tak! Jeg trængte til et skud Maren i dag 🙂 Dejligt I havde en god tur.

  8. Hvem har mon fundet på det der med at klappe, når flyet lander? Samme person, som dytter, når han har været på besøg og kører igen?
    Velkommen hjem! Synes du ikke, det er MEGET koldt?

  9. Charter – det mest ambivalente, jeg kan foretage mig!

    Hvor er jeg glad for, at du er tilbage – og at alt har været helt normalt, mens du har været stille…altså i modsætning til alle de underlige ting jeg har nået at forestille mig!

  10. Det er SÅ sjovt det billede med goth girl, der næsten holder om sin søster – hun holder virkelig stilen! Velkommen hjem.

  11. Jeg får så aldrig sat billeder i albums, men mine børn vil også kunne se tilbage på en masse situationer og få det indtryk, at deres mor var fraværende og far den sjove.

  12. Præcis fire uger før dig, var jeg der. På GC. Samme anledning endda med en venlig ældre fødselsdagssjæl,der gav hele all inclusive-ballet. Børnene elskede det, mens jeg (også nød varmen) og ellers gemte mig besserwissende under Sidste Barbetts ‘jeg-har-det-anstrengt-med-guidede-ture-statement’.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s