Det med jul

Julen har kørt mig ned. Smadret mig fra en ende. Når jeg får sat mine knogler sammen i rigtig rækkefølge, skriver jeg igen.

Og nej, jeg er ikke typen der ønsker glædelig jul og giver dig et kram. I don’t give a flying fuck about jul. Tror hverken på Jesus eller Julemanden og så skrider fundamentet for hele festen lissom i svinget. Det er bare stress pakket pænt ind som tradition. Selv om Allan mener jeg da har min helt egen juletradition, som jeg følger til punkt og prikke hvert eneste år: Jeg bliver edder spændt rasende allerede når jeg ser den første julekugle i butiksvinduerne og så skælder og smælder jeg helt til lortet bliver taget ned igen lige før nytår.

Nå, skal lige råbe lidt igen nu, for ungerne har strøet kanelsukker i hele sofaen. Fordi de spiser riskiks med kanelsukker. Fandme en ynkelig form for risengrød vi holder os her i huset, men nem!

Nu er der sikker nogle af jer, der får lyst til at stryge mig blidt over håret, sige at det da ikke er så slemt, at det handler om at være sammen med familien, spise god mad og komme hinanden ved. Og så skriver I Glædelig Jul og runder af med en smiley. En af dem der blinker. … Lad være! Jeg bider!

Reklamer

17 responses to “Det med jul

  1. Maren… jeg hader den også. Og jeg hader de mennesker der siger at julen da ikke er så slem og at det er hyggeligt at være sammen med familien. Det er sgu da ligeså hyggeligt at være sammen med dem alle de andre dage i året! Jeg er så glad for at jeg er single i år og slipper for svigerfamilie og at min mors familie er indbyrdes uvenner (hvem sagde julefred?) så min jul bliver dejligt lille og overkommelig og forhåbentligt hurtigt overstået!
    Menøh… glædelig jul! 😉

  2. Hej Maren!
    Jeg håber, du får en fantastisk nytårsaften med kulørte drinks i stride strømme 😉
    LotteF

  3. Glædelig jul;-)
    (har iført mig rustning, og du kan bare komme an med dit tandsæt)

  4. Øhhh – men så ha en helt af helvede til irriterende jul da!!

  5. Nogensinde tænkt over, om du går glip af noget? God jul, alligevel – eller noget….

  6. Ha endelig en der har det som mig, jeg prøver virkelig at kunne lide julen, men øhj hvor syntes jeg bare at det er latterligt, alt det gøgl og stress, jeg sidder her og stresser over alt det jeg ikke har nået at gøre klar til det går løs i morgen, men samtidig glædes jeg over at i morgen, når pigerne er lagt i seng, så bliver alt julepynten proppet ned i kassen igen og så kan alle de sk**e nisser ligge der og skamme sig indtil næste jul.
    Men jeg prøver virkelig at kunne lide julen, men så sent som i går aftes lå jeg i min seng og orienterede husbonden om at jeg HADER jul

  7. Men Maren kan du ikke lide gaver? Det er sgu da derfor butikkerne pynter og vi holder jul. Jeg elsker pakker!!!!

  8. Halleluhhhhja… eller noget… herfra. Personligt synes jeg også at julen først og fremmest er en slags økonomisk selvmord i langsom gengivelse. Meeeen…. jeg ka sgu’ godt li’ sovsen man får!

  9. Læste et super læserbrev i Information en weekend, hvor en mand skrev ind, der har det som dig. Konklusionen i svaret var: bid det i dig og slap af. Ja, det er noget gøgl med al den jul, men vend den anden kind til og lad alle andre om at jule igennem…

    Og jeg blev SÅ provokeret. Af alle aviser burde informeren da være dén, der gav en sådan person ret!? Derfor: TAK, Maren! For det ER noget gøgl med jul! Det er lir og fjollede traditioner, godt pyntet med julestress, masser af giftigt legetøj, grotesk forbrug og farvet plastik! Budskabet, hvis man da endelig kan lide den slags, det er da så druknet, at ingen længere husker at være gode mod hinanden. Stod i kø i fiskehandleren, hvor mennesker begyndte at være fysisk småvoldelige – for hvem var nu kommet først?? Det er SÅ LATTERLIGT!

    Nå! Nu er det ude. Tilbage til gaveindpakning og flitterstads…

  10. Åh ja, er lige kommet hjem fra svigermor med tåre i øjnene og migræne. ynkeligt.
    Er heller ikke så vil med det halløj, og hader især at man alligevel bliver presset ud i at skulle holde jul. Ved ikke lige hvordan man undslipper uden at være en asocial amøbe?!

  11. Alkohol er vejen frem. Sikkert lidt svært at gå all-in på den, når man har børn, men jeg lover at tage en fernet for dig, når jeg om et par timer skal spæde branderten fra i går (og i forgårs) op igen 🙂

    Kærlig hilsen
    Sofie – som fungerer næsten normalt resten af året.

  12. Nu er julen pakket væk her, så du kan godt komme op af hullet igen.
    Rigtig godt nytår til dig og dine.
    Kh Maria

  13. Jeg prøver med et godt nytår – uden smiley, naturligvis…

  14. Varer julen lige til påske?
    😦

  15. Velkommen ud på den anden side. Juletræet ER båret ud.
    Du ønskes et forrygende nytår
    Kh Anja

  16. Er du gået i hi eller hvad? Du er totalt savnet!

  17. Maren altså – mit liv er ca 2% kedeligere, når du ikke giver lyd fra dig…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s