Færdig med at tørre røv

Okay, jeg har fucket jer. Tørret røv i min blog og grint højt og manisk imens.

Skal vi ikke bare sige, at det er slut nu, slå en streg over hele miseren og starte på en frisk? 

Ikke mindst fordi, når ens nytår starter med at to bøsser og en kæmpe stor sort grand danois indtager dansegulvet og giver max gas både med gæf og hoftevrik – mens en hollandsk operasanger, man aldrig før har set i sit liv, insisterer på at tage hele opvasken i køkkenet, så kan det kun blive et godt og interessant år.

Og vi har nu fået testet med positivt resultat, at vores hus sagtens kan rumme en nytårsfest med tyve voksne, ti børn, to hunde, to katte og en mus – uden at det bliver hverken kaotisk eller for tæt pakket. Det var skide skægt at holde fest med sine børn. Ikke mindst fordi det ikke var en børnefest, vi holdt. Næ, de var med til en voksenfest. Og de syntes det var utrolig sjovt at headbange til smells like a teenspirit med mor. Også selv om Mynte endte med klokken tre om natten at hænge slap på min hofte med øjne, der nærmest så hævede ud – mens hun bare hvislede ikke i seng ikke i seng.

Det fik operasangeren fra før til at kigge op fra opvasken, stramme betrækket og spørge: Why is she not in her bed?!

Og mig til at svare: Because, as you see, we have no doors, and the music is just as loud in her bedroom as in the living room. .

Hendes mund blev tilpas hønsrøv til at jeg måtte komme med en anden sandhed: Because her stupid ass dad told her, she could stay up as long as she wanted!!  

Jeps, hvis alt andet slår fejl: Blame sombody else! 

I hvert fald er jeg generelt ret begejstret for nytår. For til nytår må man gøre, hvad fanden man vil – uden at nogen bliver sure, skuffede eller begynder at græde ned i flæskestegen. Der er ingen burde over nytår. Hvis du har lyst til at sidde hjemme med en finger langt oppe i numsen, siger folk bare lyder knaldhyggeligt, god fornøjelse. Hvis man har lyst til at drikke en liter finsprit, som henstiller en i en tilstand, hvor man bestem ikke burde have tændstikker og raketter i hånden – men alligevel har det, får man bare en krammer af den, der står ved siden af. Man må også gerne melde afbud til en nytårsfest med en dags varsel. Ja, generelt må man det hele – bare man gider. I modsætning til julen, hvor man hverken må være kedelig, pisse stiv eller lade være med at deltage.

Åh, jeg har haft mange grumme juleblogindlæg i tankerne, men heldigt for dem af jer, der værner om julestemningen, har mine børn ikke givet mig tid til at komme i nærheden af tasterne – og hvem fanden gider snakke om jul i januar? Not me!

Men i hvert fald er jeg tilbage på din skærm. Hver dag as usual. Også selv om jeg har holdt ferie med mine børn siden 10. december, så nu trænger jeg seriøst til ferie!