Skvætpissere kan også være superheltinder!

EN KLUMME FRA JP, altså min. Skrevet i de dag jeg havde influenza.

Jeg er hende den smukke sorthårede vampyr fra filmen ”Underworld”. Jeg har perlemorshud, sort skinnende tøj, lang formsyet læderkåbe. Min krop er ”to die for”, jeg har totalt styr på det med store skydere – og jeg er så sej, at alle bare må bøje sig i støvet for min overlegne måde at tackle tingene på. Jeg møder en mand. Et menneske. Hvilket er ret ”fy” i vampyrkredse. Vi bliver forelsket, men ærgerligt nok viser det sig, at han lige er blevet bidt af en varulv, som jo er vores værste fjender. Så sker der alt muligt, men det ender i hvert fald med, jeg bider ham, så han bliver en krydsning mellem en vampyr og en varulv – og så bliver han stærkere end alle og redder hele verden. Totalt dramatisk! I går var jeg ”Trinity” fra ”Matrix”, som må siges at være lidt af samme støbning med sit cyberspaceagtige snehvide-look. Jeg var så über sej, det næsten ikke var til holde ud. Især ikke da jeg selvsikkert sprang mellem hustagene med min kæmpe gun. Eller hjalp nybegynderen Neo med at finde fodfæste i helteverdenen. Selvfølgelig blev vi forelskede og til sidst, når ham Neo endelig fattede finten med det at være helt, blev han sejere end alle os andre – og så reddede han verden, pyha.

Nej, selvfølelig er jeg ikke nogen af dem – faktisk er jeg så langt fra at være superheltinde, som man kan være. Jeg har influenza og ligger under dynen og hoster så meget at jeg skvætpisser i sofaen (med hilsen til 3 stks. børnefødsler). Men om ikke andet giver det mig tid til at dyrke og leve mig fuldt ind i alle mine yndlings superheltinde-film.

Efter 32 timers nysen, tissen og tv med superhelte, kunne man forestille sig, jeg var klar til at springe op på bordet og klare enhver udfordring med et kækt ninja spark, kaste et lyn eller skifte et revolver-magasin med tæerne. Men nej, jeg ligger nemlig og mugger. Hvorfor? Fordi jeg er oprigtig træt af, at der altid skal komme en mand og redde verden, bedst som jeg er i fuld gang med at være heltinde med god røv og det hele.

Selv i helteverdenen er vi åbenbart underlagt den stereotype forestilling: ”Bag en enhver succesfuld mand, er der en kvinde”. Jeg ringede til min søster og fyrede verdens sureste feminist-svada af. Der var stille en stund, så sagde hun: ”Ja, det kan jeg da godt se, når du siger det. Men det går mig ikke så meget på, for jeg plejer som regel at identificere mig med hvem end, der er sejest – også når det er en mand”. Okaysåda, svarede jeg og puttede min surhed tilbage i lommen for en stund. Og kom til at tænke på et forsøg to psykologer engang lavede, hvor de tegnede store skæmmende ar i ansigtet på en række kvinder og bad dem gå ud i verden og opleve, hvordan folk omkring dem reagerede på deres ”misdannelse”. Kort før de enkelte kvinder gik ud af døren, rettede sminkøren lige det sidste på arret, det vil sige hun fjernede det helt, uden at kvinden vidste det. Da de kom tilbage viste det sig, at alle kvinderne havde mærket, hvordan folk havde kigget på deres ar, blevet talt ned til eller på andre måder diskrimineret. Helt uden at de havde haft noget ar i ansigtet …  

Med den undersøgelse i baghovedet, vil det sige, at hvis jeg går ud i verden og tænker: ”Skide mandschauvenistiske røvhuller, der ikke synes mit køn er lige så brugbart som mændenes – især ikke når verden skal reddes”, er det dén virkelighed, jeg skaber for mig selv. Går jeg i stedet ud af døren med følelsen: ”Min bagdel da bare ikke kan blive bedre bag den læderkåbe, og desuden skal jeg da nok redde verden” – og så i øvrigt bare lader de manuskriptforfattere ligge og rode med deres forældede forestillinger om, at der altid lige skal komme en mand til sidst – ja, så er det dén virkelighed, jeg går gennem dagen med. Godt så, hoster jeg, kalder på kæresten, der helte-agtigt redder mig fra at tænke flere småsure febrile tanker, ved at sætte Alien på. Aaaah ja, nu spiller det, hende Ripley er der nemlig ingen, der kan slå. Selv ikke den værste og mest savlende bøhmand.

Reklamer

2 responses to “Skvætpissere kan også være superheltinder!

  1. fantastisk klumme! lige det har jeg også altid tænkt over og været irriteret over…

  2. Hvor har du ret, jeg har engang selv tænkt tanken og skrevet om det.
    Men ved du hvad? Så er Twilight vores redning, for der er det den smukke ny udklækket vampyr Bella som reder hele forsamlingen med hendes skjold! Go Home super helte mænd ;- )
    Men det værste af det hele er, at jeg dybt inderst inde kan mærke hvor meget det gør ved mig at læse om helte mænd, som passer på deres kvinder. Mine gener skriger på at blive passet på, på stærke muskler, og på sikkerhed. Jeg ville gøre mig enormt dårligt som lesbisk, I NEED A MAN!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s