Blicher og Pan

Jeg er en sucker for Blicher. Jeg elsker hans melankolske og nederen beskrivelse af livet. Jamen, det er så TRIST. Elsker trist. Derfor synger jeg også kun mol-sange om aftenen for mine børn. Den ældste har for længst nedlagt veto og insisterer på, at jeg synger Hip Hurra det’ min fødselsdag  i stedet (hep Seebach). Men den midterste har muligvis arvet mit herlige sindelag og jamrer glad med på Blicher-sange som Sig nærmer tiden da jeg må væk og Det er hvidt herude.

Det er ikke første gang, jeg tørrer min Blichermani af på andre. Da jeg var tyve havde jeg en kæreste, som på mange måder var ret hip. Noget med at være DJ og ting. Husker jeg holdt lange foredrag om Blicher for ham, om hans noveller og deres særpræg. Og om hans mor, der var blevet sindssyg, fordi alle hendes børn døde som spæd – undtagen Blicher, som derfor voksede op som enebarn. Totalt drama. Og jeg husker vi lagde planer om at tage DJ’ens mors bil og drøne ud på de jyske heder en lørdag, for ligesom at indsnuse hele elendigheden. Jeg havde endda pakket De Samlede Værker i tasken for at sidde i al min langhårede hippieness og læse højt midt på heden.

Men det blev ikke til noget. For muligvis havde jeg midt i hele forherligelsen glemt at spørge DJ’en om han egentlig havde lyst, i hvert fald ringede han og aflyste ti minutter før afgang, fordi han egentlig syntes det var en alt for mærkelig ting at bruge en lørdag på (siden er han flyttet til Ibiza, hvor han giver den fuld gas som DJ på tiende år, så muligvis var fællesmængden af interesseområder bare for lille). Under alle omstændigheder blev jeg så rasende, at jeg sagde, at så kunne han skide i havet. For evigt. Og tog i stedet op til min veninde, der holdt kom-og-hjælp-os-med-at-male-weekend, hvor vi delte en kasse Smirnoff og jeg tissede i en lampe og vi endte med at deltage i en talentkonkurrence for bøsser og lesbiske på Pan, som netop blev afhold den aften. Muligvis ikke helt i Blichers ånd, men shit happens (arrangøren af talentkonkurrencen, en hyperaktiv bøsse vi kendte, kom forbi og var fortvivlet, fordi der ikke var deltager nok, og man gør jo hvad man kan for at hjælpe sine venner, ikke sandt?!). Vi fik en flot anden plads, fem ølbilletter til baren og mange lesbiske fans. Showet står ikke lysende klart for mig, vi var dog ikke nøgne (for some reason), men der var noget pisk og vrik ind over det hele. Og så havde jeg én handske på. Mere ved jeg ikke. Ved kun, jeg aldrig har fået taget turen ud på de jyske heder for at gå i Blichers fodspor. Måske var det på tide … nogen der vil med?

Reklamer

14 responses to “Blicher og Pan

  1. Tak Maren
    En perfekt start på én af de dage, der bare er så super duper kedeligt planlagte og forudsigelige. Men efter at have læst dit indlæg er jeg knap så pessimistisk. Man ved jo aldrig, hvad der sker ….

  2. Synes på en måde hellere vi skal lave et nyt lesbisk show og fyre det af på Pan. (Findes det egentlig stadigvæk?)

  3. Sig nærmer tiden da jeg må væk er et hit! Tak for den reminder. Skal helt klart jamre lidt i dag.

  4. @Mette: Måske kan vi lave et lesbisk show ude på heden? Men denne gang er det altså mig der slår!

  5. I så fald vil jeg gerne ha en invitation. Synes det ku være knaldfrækt med et lille SM show på heden, mens nogen synger Sig nærmer tiden….
    Har i øvrigt også kørt min ældste søn helt i smadder med Solen er så rød, mor. Nu har han nedlagt veto, men den yngste kan ikke brokke sig endnu, så jeg slutter dagen af med den mest triste godnatsang ever. Men jeg ææælsker den!

  6. @ Signe – Min ældste på 3 år gider heller ikke Solen er så rød mere – øv. Men lillebror kan ikke protestere, og efter 2 mellemørebetændelser kan han heller ikke rigtig høre, så den bliver fyret af igen og igen 🙂

  7. Åh Maren, det var lige det, der skulle til for at lyse op på en grå tirsdag – sig nærmer tiden 🙂

  8. Godnatsange er fabelagtige til hjernevask af børn. Min far sang altid Avanti Popolo – altså den kommunistiske slagsang (på italiensk). Og jeg har aldrig stemt borgerligt – der er helt klart en sammenhæng. Men det er godt nok som om, at nutidens børn er lidt mere… krævende. Også jeg har forsøgt mig med den triste røde sol, hvilket hver gang afføder et højt “MÆÆH” fra tremmesengen – der er nogen, der hellere vil høre Mæh siger det lille lam. Men den er også semitrist, så det går an, selvom den næppe kan påvirke fremtidige politiske holdninger ret meget.

  9. Åh, Solen er så rød mor – jeg æælsker den sang, synger den nu på fjerde år, og min søn siger stadig hver aften, “mor du skal synge solen skinner” 🙂

  10. Hmmm…. Er der egentlig så langt fra en tur på heden til en tur med bålmad og overnatning i det fri…? Tænkte bare at din mands tur måske, og kun måske, ikke er så mærkelig alligevel? 😉

  11. Blicher er meget undervurderet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s