Gad godt være et dyr

Nogle gange er midterbarnet Mynte My mit yndlingsbarn. Fordi hun er så blød og varm og altid bare kommer og smyger sig op ad mig. Det gør aldrig ondt, når Mynte My er i nærheden (modsat de andre, hvor man godt kan være uheldig og få en albue i låret eller en finger i øjet) – ud over at jeg altid får varmen, så nulrer hun bare lidt ører, pusler mig lidt i nakken og forsvinder så for at lave et eller andet Mynte My-agtigt. Hun er nemlig samtidig virkelig meget sig selv. Forstået på den måde, at det som regel er fra hendes kant de overraskende indfald kommer fra. Det er hende, der vågner om morgenen og stiller spørgsmål som ”hvorfor har mus en hale” eller ”hvor kommer elefanterne fra?”. Og nej, ”Afrika” er ikke svar nok. Sig godmorgen til en pædagogisk forklaring af hvordan evolutionen fungerer. I weekenden lå hun længe under dynen (sover selvfølgelig som regel i vores seng, host) og kiggede op i loftet. Hvorefter hun spurgte: ”Men mor, hvad bliver far til, når han dør?” (… æh, jord?) ”Nej, han må jo blive en zombie, ikke sandt? .. for hvis piger bliver engle, må drenge jo blive til zombier?!”

Da vi skulle lave nytårsfortsætter måtte hun sidde og tænke længe i sofahjørnet. Og kom til sidst frem til, at hendes ypperligste ønsker for 2011 var – ud over at lære at bruge en lighter – at kunne holde en melorm i hånden i et minut. Et af hendes yndlingsdyr er bænkebiderne, som hun både aer og kysser, når hun finder dem ude i haven om sommeren. Generelt er hun meget til det med dyr og vil gerne være dyrlæge når hun bliver stor. Hun er dog ret begejstret for at være hos tandlægen, så hun har også været omkring muligheden for at blive tandlæge, men dyrene trækker alligevel for meget, så nu har hun landet den på at blive dyretandlæge.

Gad faktisk godt være et dyr om tyve år, når Mynte My står som færdiguddannet dyrlæge – så jeg stadig kan få nulret lidt ører og blive puslet lidt i nakken.

Reklamer

9 responses to “Gad godt være et dyr

  1. Hvor lyder hun bare som et mildt, godt og varmt barn. Tak for at have givet mig et smil på læben ved tanken om din dejlige datter. 🙂

  2. Min søn havde engang en lignende tanke. Han mente dog at piger blev til engle og drenge til alfer. Så spurgte jeg ham om han også ville blive til en alf, hvis han skulle dø (og GUD da i øvrigt forbyde det). Så svarede han sødt “Ja, jeg vil blive til en blomster alf”.

  3. Åh, det er fint med alfer. Vil jeg helt klart gå hjem og foreslå Mynte. Zombier er lige lovlig feminist-vredt nok, er det ikke? (Allan blamer mig big time for at vores piger favoriserer deres eget køn så meget … men siger, at det gør både piger og drenge i den alder. Gør de ikke?)

  4. Aw – hvor er hun kær!

  5. Men Maren hvilket dyr?

  6. Jeg vil gerne være en hvid ulv – og du?
    (Eller en bænkebider, hvis hun stadig har et lige så hot forhold til dem)

  7. Ulve går bare ikke ret tit til dyrlægen.. Tror du skal satse på puddel i stedet.

  8. Jeg ved ikke om DU ved det, men alle os som læser dig, ved, at du gør noget helt helt rigtigt!

  9. Hestetandlæge er der ret gode penge i…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s