På røven

I går var Kamilles klasse på tur. De var inde på Christiansborg. Hm, eller var det Amalienborg? Noget med en kongetrappe og så skulle de se Absalons Ruiner. Æhm, eller er det bare noget, jeg har set i tv? Årh, se nu der! Jeg ved ikke engang helt præcis, hvor de har været!

Det var en mor og far til en pige i klassen, der havde arrangeret turen. De tog dem alle sammen med, havde lavet et program for dagen, ringet rundt havde de vel også – alle mulige skulle vise dem rundt alle mulige steder. Noget med en skattejagt i det, jeg tror, er de der ruiner fra julekalenderen. De havde sørget for mad til alle ungerne hele dagen, og kom alle hjem med bus klokken 14.

Jamen hold da helt kæft, nogle seje forældre?

Jeg er totalt på røven over det overskud, de viser.

Jeg sætter virkelig stor pris på, at der findes mennesker som disse i Kamilles nærhed, der kan gøre noget så fedt for hele klassen. Ikke mindst fordi den slags forældre ikke producerer børn, der begynder at spise hash i sjette klasse – som også fodrer Kamille med det. Og sandsynligvis har de også selvtillid og omløb nok i hovedet til at sige ”nej tak, og du bør heller ikke”, når Kamille kommer med lommerne fulde af tjald og mener, de skal stikke det op i næsen.

Men alligevel sidder jeg og skumler lidt over de her forældre. Fordi de får mig til at føle mig MEGA SKOD. Jeg er så langt fra at være sådan en, der har overskud til at arrangere noget for nogen som helst.  Seriøst, jeg har prøvet længe, bare at tage mig sammen til at ringe til lægen for at få det sædvanlige årstjek på ungerne (har prøvet siden september, nu har jeg bedt Allan om at gøre det – hello doc, see you in 2012). Jamen seriøst, de havde lavet frikadeller til hele 2.D – der er sgu da hundrede i den klasse, sådan cirka. Selv befinder jeg mig på et sted, hvor jeg var nærmest ved at græde af lettelse over at turen betød, jeg skulle smøre en madpakke mindre den morgen. Tænker tur-forældrene befinder sig på en anden stresshylde, end jeg gør …

Æv altså, jeg vil meget hellere være sådan en, der tager på tur med hele 2.D. … men bare tanken gør mig træt. Måske man bare skulle tage halvdelen af dem? Måske en fjerdedel? Måske jeg bare skulle få inviteret de tre børn hjem, som Kamille er i legegruppe med? Som har skullet hjem til os siden august, men af en eller anden årsag er det ikke rigtig sket endnu.

HA! Nu har jeg det. Løsningen er selvfølgelig at ringe til hendes far og få ham forklaret, det er på tide han får inviteret den legegruppe, for det var en klar aftale, det var ham, der skulle stå for legegrupperne. (Han er præcis lige så distræt som mig, så der er stor sandsynlighed for at han hopper på den … og hvis Kamilles fars smukke kone, som nogle gange læser min blog, læser med lige nu, så giver jeg en meget stor drink med paraply, stjernekaster og girafsugerør, hvis du ikke giver ham et praj om mit luskede bagholdsangreb. Deal?).

Reklamer

13 responses to “På røven

  1. Hehe. Jeg kender det godt. Det er fint med overskudsforældre i omgangskredsen, men det er meget, meget vigtigt, at der også er nogen med… lidt mindre overskuds end én selv. Som min meget søde, meget trætte tobørns-fuldtids-stress-veninde siger: “I det mindste bor vi i et socialt boligbyggeri i Nordvest, hvor de andre børn ser mere TV end vores og spiser flere chips. Så har jeg ikke helt så dårlig samvittighed.”

  2. Det er her, det er på sin plads at tænke “ha, de gør det sikkert bare fordi de vil vise sig overfor os andre, fordi de ikke HVILER nok i deres rolle som forældre, det gør jeg da heldigvis…”
    Eller at forklare det med, at de sikkert har en Au-pair, eller en bedstemor på efterløn, eller har DAMP, eller har købt frikadellerne i netto, og bare smidt dem over i fryseposer bagefter (come on, DET gør alle da) eller i virkeligheden er rumvæsener, eller… eller. AR der må være en forklaring, det der er da ikke naturligt. Hvordan kunne de i det hele taget have fri?

  3. Nogle får overskud af at arrangere og gøre ting som andre ikke orker.
    Jeg får f.eks. overskud af at kigge i kogebøger og lave madplaner og lave god mad. Det er virkelig ikke for at genere nogen.
    Det kan være udflugtsforældrene er ved at falde bagover over din blog og dit humoristiske overskud.
    Det er virkelig, virkelig tåbeligt at føle andet end beundring for arrangørerne af Kamilles udflugt. Giv slip!

  4. Kender til det hele – og morer mig usigeligt ved de sjove indlæg. Monstro jeg skulle overveje foredraget her i Ålborg. Kender følelsen af ikke at have overskud til det med forestiller sig ville være fantastisk for børnene men som man egentlig ikke rigig gider, og bare har lyst til at snerpe helt vildt over dem, der gør overskudsagtige ting. Men igen. Det handler vel ikke om at gøre alt bedst og samtidig have overskud, det er jo ikke muligt. Jeg øver mig personligt ikke at have så mange projekter (som meget kan være styret af min stramme selvcensur). Men det jeg føler for. Og ja – i at give slip på den dårlige samvittighed og gøre lidt af det jeg kan lide og lidt af det jeg ved er godt for os alle. Hmmmm – mon det lykkes i år 2022.
    Monstro jeg også skulle blive boende her i denne lille soveby udenfor Ålborg, for som en af vores venner sagde: hellere være konge i en lille lorteby end en lille lort i en kongeby. (og glæde sig over at de andre børn spiser mere chips end vores børn, så jeg har lidt mindre dårlig samvittighed)

  5. Ai altså Maren – kan du så lade være med at slå dig selv oveni hovedet, bare fordi du ikke er perfekt på alle områder? Det er da altså ingen der er… Ros hellere dig selv for alt det du gør godt:” ja, jeg bager ikke økoboller – men jeg klippede i papir med mine børn lørdag”, “ok de går ikke til sport – men de får lov at sove i vores seng når de er bange”,”fint, jeg er ikke en mor der arrangerer klasseture, men jeg råberbikke af mine børn når de bander”, “ja mine børn er kedelge indimellem – men jeg er god til at vise jeg elsker dem””ok jeg kom til St råbe af hende lige der – men jeg huskede at sige undskyld”

    Kom så – fokuser på alt det du gør rigtigt godt i stedet! Vi hør alle fejl, og skader vires unger på en eller anden måde, men vi elsker dem jo, og det bedste vi kan, er at reflektere over det og så æde at man ikke lige er arrangeturetypen eller bagebollertypen.
    Du må gerne låne en bog jeg har der hedder “overlevelsesguide til mødre”? Den er vildt gid – også til at forklare at dårlig samvittighed skal man ikke gave – og forfatteren er klognog lækker.

  6. Undskyld stavefejl før, skriver fra mobil og kan først læse det nederst når det ER sendt

  7. Helt enig med Birgitte og Superheltemor! Det er spild af energi at have dårlig samvittighed over alt det man ikke når, ikke kan, ikke gider osv. Synes egentlig heller ikke at der er grund til at tænke at overskudsforældrene så må være “forkerte” eller unaturlige på en eller anden måde eller har snydt med frikadellerne, for det er da trist hvis man ikke kan gøre noget rart for andre uden at udgøre et irritationsmoment og blive klandret for kun at gøre det for at vise sig.
    Vær glad for at der findes mennesker der gør den slags; nyd at du har glæde af deres overskud, og fokuser på de områder hvor du selv har overskud, fx din humor 🙂 Det er jo langt fra alle der er i stand til at have humor og selvironi i en travl hverdag!

  8. Så formår du så til gengæld så mange andre ting, f.eks. at finde ud af, hvordan vi kan dele din blog på facebook, så andre kan få glæde af din humoristiske måde at skrive på – og det er jo ikke så tosset endda…..

  9. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om det er fordi, jeg er til fals for en dejlig omgang onsdagssmiger, eller om det snarere er tanken om en stor drink mit alles. Faktisk nok mest det sidste…Men i hvert fald…DEAL!

  10. En lille reflektion fra mig:

    Det ville da være ærgeligt hvis man har overskud til at gøre en given ting, at man skal holde sig tilbage, for ikke at virke provokerende?!? Ikke at det skal blive noget ræs, hvor den ene skal overgå den anden med fine arrangementer.

    Men det er vel ok at tillade sig selv / sin famlie at tage imod en gang imellem? Det er vel også i den ånd “gaven” er givet, for at glæde?

    Vi har alle vores forcer, og der er brug for forskelligheden også….? Og en anden dag er det dig der giver noget andet til et barn, som ikke er dit eget. Måske ikke er klassetur i bus, måske ikke i denne uge eller måned, men en anden ting der har betydning på et andet tidspunkt.

  11. Tak for alle jeres fine kommentarer. I har jo SÅ meget ret. Både i ikke at give folk, der tager ens børn på tur, fingeren. Og i ikke at give sig selv fingeren, fordi man ikke gør. Kloge læsere der!

    Må jeg komme i terapi hos jer? 🙂

    KH
    Maren

  12. Ja da – du ringer bare!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s