Til Rina

Hermed et indlæg om by vs land som jeg lovede Rina i sin tid. Hun stod med børn, mand og en kæmpe lyst til at flytte til byen fra landet, hvor hun boede nu. Men var det synd for børnene, spurgte hun? Da jeg egentlig ikke er en brevkasse, kunne jeg jo bare svare what the fuck do I know, men nu ligger landet sådan, at jeg faktisk har en mening om den sag. For jeg havde engang den store fornøjelse at stille Jesper Juul præcis det spørgsmål til en bog, jeg lavede.

Jesper Juul ryger hundrede smøger i minuttet, så han blæste en ordentlig bølge røg i hovedet på mig, skoddede sin smøg, rejste sig op, kiggede træt på mig og sagde: Det ved jeg sgu ikke.

Heldigvis fortsatte han: Hvis børn vokser op i byen får de et tættere forhold til kulturlivet. Vokser de op på landet, får de et tættere forhold til naturen. Men siden du ikke ved, hvilke slags mennesker dine børn vokser op og bliver og derfor ikke kan sige om det er kultur eller natur, der tænder dem mest, så synes jeg bare du skal bo der, hvor du helst vil bo. Og husk så på, du kun er ansvarlig for en femtedel af deres liv. Gider de ikke bo på landet, kan de jo bare skride ind til byen når de bliver voksne. Og omvendt.

Så der. Det mener jeg også.

Jeg elsker at bo i byen, måske er der ikke åbent ud til siderne, men der er dælme højt til loftet i forhold til at bo på landet (nej nej, selvfølgelig ikke lige præcis der hvor du bor, hvor I accepterer alle hudfarver, særheder og meningers mod). Men altså, jeg har boet i Haderslev i ti år – og der florerede mange herlige historier, blandt andet om at jeg gik rundt på kirkegården om natten. Bare fordi man var en smule sær i det. Pff. Men seriøst cool rygte, ikke sandt? … men ikke på vilkår om jeg turde vade rundt på kirkegårde om natten. Er du da vanvittig.

Nå, det var ikke dét det skulle handle om. Når jeg tager mine børn ud på landet, på fjeldet eller andre åbne steder, kan jeg mærke suset af frihed, af luften, af naturen. Og når jeg ser mine børn boltre sig rundt i sne eller nyslået græs, kan bestemt ikke undslå mig for at blive i tvivl om,  jeg gør ret i at lade dem spire i byen. Men når jeg har en dag som jeg havde i torsdags, hvor jeg går tidligt fra arbejde, direkte op til Grand biograf (er det måske ikke også den fedeste by-biograf der findes?! ELSKER den), snupper mig en GOD kop kaffe i cafeén, hvor jeg mødes med Allan, ser en film, går hånd i hånd op ad strøget, diskuterer hvor vi skal få en bid mad fra, skal det være japansk, vietnamesisk, thai eller bare en af de gode pizzaer? – alt sammen i nærheden, også i nærheden af hvor jeg bor. Og alt sammen findes i så rigelige og forskelligartede mængder, at jeg kan håndplukke præcis det jeg gerne vil have. Ja, så ved jeg bare at det er helt rigtig for mig at bo lige præcis her.

Hvad ungerne lavede mens jeg nød byen i fulde drag? De var da på landferie hos bedsteforældre i Sønderjylland … Win win win win win win!

Jesper Juul sluttede i øvrigt af med at sige til mig, at børn trives bedst, når forældrene trives. Tatover det spejlvendt i panden på dig selv, så har du svaret på mange ting  …

Reklamer

23 responses to “Til Rina

  1. Ugh. Har også boet i Haderslev i ca. 10 år. Jeg følte mig fastlåst i en rolle, jeg ønskede at bryde ud af, hvilket ikke kunne lade sig gøre der. Jeg måtte flytte – og det føltes virkelig som om jeg fik frisk luft til at være den, jeg ønsker at være. Jeg kan dog godt lide den der provins-fornemmelse og jeg synes jeg har fundet den rigtige dosering for mig, hvor jeg får det bedste ved at bo i en stor by, men uden den fornemmelse at forsvinde i en storby, som jeg godt kan føle, når jeg er i KBH eller Århus. Odense er bare perfekt for mig.

    Jeg er vokset op i Grønland – i en af de storbyerne med 3500 indbyggere. Jeg elskede at klatre på fjeldet og soppe i storsøen, der var en koloenorm dosis natur, som jeg savner nu og da her i DK – den der fornemmelse af rigtigt at være prisgivet naturen og dens luner, som jeg ikke endnu har følt her i DK. Jeg fik oplevet begge verdener ved at flytte til DK som 12-årig og det er jeg meget taknemmelig for. Alene gåturen fra Hjortebrovej ned til Nørregade var et eventyr!

    Vi har overvejet mere end en gang at flytte til Grønland og bo med ungerne; og har i den forbindelse diskuteret hvor gamle ungerne skal være for at det er “rigtigt” – og vi er kommet frem til at det ikke er så vigtigt om de er små eller store, det handler om at gøre det og s¨å må man tage tingene derfra.

    /Julia

  2. ulalajsa! en kirkegårdsrotte! Det er da über cool. Det blandet med samer genet, så er du simpelthen min heltinde!

  3. Jeg boede meget, meget langt ude på landet, hvilket betød mangel på legekammerater. Det er mit største argument for at droppe landlivet. Man tror man får så meget tid og overskud derude, men i virkeligheden skal man kører til ALT, alting skal planlægges og for børn kan det blive en ret ensom omgang. Derudover skal man bruge alle weekender på at ordne sit (idylliske) hus. Desuden hader jeg den smålighed som du også er inde på Maren. Køb en koloni have i stedet og hold nogle ferier i naturen nu og da, så er man vist dækket fint ind…

  4. Det er så bestemt et af de emner jeg også har nært. Jeg vil sige at skal bo på landet som børn, og i byen som voksne. Og hvis der fucking er nogen der burde vide det, er det mig. Hvis ikke jeg var vokset op på landet, og senere hen som 19 årig, fik en af mine fedeste oplevelser da jeg kom ud af Københavns banegård, så ville jeg jo ikke blevet til netop mig!
    Selvfølgelig, tror jeg at der skal mere end by og land til at gøre børn…til mig, og verden har måske også nok i mig, når alt kommer til alt.

  5. Hvad så med os der bare bor i forstadshelvede – det er hverken natur eller vietnamesiske restauranter… Bare konkurrence om hvem der har den største Veber-grill,mest larmende unger og pæneste plæne( og vi vinder på de to første punkter og taber på det sidste)

  6. Hvis man vælger den rigtige forstad, kan man faktisk godt få et tilfredsstillende kompromis! Jeg har skov med sø fem minutters gang fra min bopæl og 15 km til Rådhuspladsen, hvilket giver mig det bedste fra begge verdener: Min søn tumler sig på grønne arealer og cykler på sin lille cykel på kommunens stisystem (hvor der ikke er skyggen af en bil), mens jeg kan gå i Grand (ja, det ER den bedste biograf!) og være tæt på alle mine barnløse venner/veninder der bor i Kbh. Bevares, jeg har ikke en trendy café i baghaven, men til gengæld HAR jeg en baghave. Og ja, Superheltemor, der findes virkelig nogle skrækkelige forstæder, jeg har fx selv boet i Hvidovre, hvilket bare var gråt og kedeligt, men forstad er heldigvis ikke pr. definition lig med Weber-grill og trimmet græsplæne. (Og så handler det selvfølgelig også om hvor i kommunen man vælger at bo).

  7. Vil give Eva ret, man kan i den rette forstad få et godt kompromi, og ja Grand er den bedste biograf:-)

  8. Da jeg var barn og på sommerferie hos mine bedsteforældre, så sneg jeg mig faktisk ud om natten og gik rundt på kirkegården, som lå overfor deres hus. Jeg synes det var det mest naturlige, beroligende og sjove lige at tage en snak med de døde iført hvid natkjole kl 4 om morgenen… Måske man har skabt nogle spøgelseshistorier på den konto… I dag er jeg stadig pjattet med kirkegårde, men jeg tør kun tale med de døde inde i mig selv og på mere almindelige tidspunkter. (Altså ikke på “Åndernes Magt-måden”, mere på “min fantasi er stadig meget veludviklet-måden.”)

    Og mht. hvor det er bedst for børnene at bo, så aner jeg det ikke overhovedet. Har ingen børn, men når jeg får nogen, så jeg har jeg tænkt mig at blive i byen. Og derudover kan jeg kun bakke op om “Trives forældre = Trives børn-teorien.” Havde min mor været gladere, da jeg var barn, så havde jeg også været gladere (og havde måske ikke behøvet at snakke helt så meget med de døde 🙂 )

    Kærlig Hilsen
    Sofie

  9. Savner Grand helt her fra Norge! Men har til gengæld verdens sødeste Kino-mann, som det hedder her i landet. Og vi bor i en by – der ligger langt ude på landet 😉 Gælder det!

    Tjek i øvrigt vores nye projekt Foraeldremanualen.dk – meget snart vil der være en super fin blogliste, der samler alle forældreblogs 😉

  10. Åh, Sofie, man får jo helt lyst til at starte en roman med dine ord: “Havde min mor været gladere, da jeg var barn, havde jeg nok også været gladere. Og havde måske ikke behøvet at snakke helt så meget med de døde”.

  11. Er det nu jeg skal sige at jeg i mit liv har flyttet 15 gange, og at det faktisk er derfor at jeg bliver hvor jeg er nu?, fordi jeg orker ikke at flytte mere. Jeg har boet på landet, har boet i forstaden, har boet i Århus og i København, og så tilbage igen, og nu bor jeg i Aalborg af alle byer.
    Der er fordele ved det hele. Vælg hvad du vil, så er du glad og så trives dine børn.

  12. Jeg bor i en lille by uden for en større by. Ja, shoppemulighederne hedder gårdbutik og Brugs, bustiderne sucks, ligusterhæk mod ligusterhæk, trampoliner en masse, anale haveejere overalt – men det betyder så lidt for mig, fordi vores familieliv fungerer skidegode, og vi er glade! Så jeg stemmer i koret – hvis forældrene er glade, så er børnene det også.

    Det eneste, jeg sådan set ikke elsker ved vores lille by, det er, at der er rimelig lavt til loftet. Men helt ærligt – det behøver jo ikke smitte af på en selv, hvis man ikke ønsker det.

  13. Jeg havde aldrig overvejet en tatovering, men den du beskriver… Tjo – hvorfor ikke. Den er mere meningsfuld end et kinesisk stjernetegn…
    Vi bor i lejlighed på Amager, men har sommerhus i Nordsjælland. Sidst vi var deroppe – og stod på trinbrædtet og ventede på toget, sagde Alfred (6½ år): Jeg savner byen. Sådan – at der er nogle flere huse og den slags.
    Og så var jeg altså ret glad. For vi er glade for vores løsning. Det bedste af to verdner.

  14. TAK! Så ruller jeg ud af min foster stilling og sofaén er iøvrigt også solgt, så den har jeg ikke været under i et par dage.

    Vi tæller dage til vi skal være tæt på biografer, take away mad, og har brugt tiden på at besøge stederne nær vores nye bolig – som i lejlighed! så vi har spist bagels, salat, thai og sushi og har snakket om hvad der mon går i biografen – som dog ikke er en Grande bio, fordi vi ikke skal helt til byen men til en større by tæt på byen.

    Vi er ikke i tvivl mere, kun omkring hvordan det kommer til at gå med skoleskift for ungerne, og det at få nye fine venner. Men noget siger mig at jeg ikke rigtig kan bruge Jesper Juuls råd på den front, selvom han er en herlig og sød herre.
    Men lader mig for en stund hoppe med på vognen om at hvis forældrene bare er glade så trives børnene, for så bliver mine børn da hammerende lykkelige ;- )

  15. Her er jeg også enig i trives forældre-trives børn teorien. Og hvis børn længes efter noget andet giver de sikkert udtryk for, da jeg var 13år,besluttede jeg mig selv for at pendle 2,5time hver dag for at gå i skole i Kbh.

  16. Marlene nu i Norge

    Jeg stemmer for at Jesper og dig er nogle af de klogeste:)

  17. Hvor er jeg glad for at du lige tog den op Maren. Vi bor så tæt på byen man kan være, uden at bo i byen. Og ALLIGEVEL vil ungernes far og jeg morderlig gerne TIL byen og bo. Vi er i gang med at sætte huset til salg, og havde besluttet os for lejlighed i byen og sommerhus på landet, som Kathrine, men vores store pige er slet ikke glad ved tanken om at skifte skole. (den lille på 7 skulle bare vide om man fik sin seng med når man flyttede, og da han belv bekræftet i det, spillede han videre på computeren) Så nu er planen at købe et lille-bitte hus i samme forstad og sommerhus på landet, aaarj hvor er det svært når forældrene vil være frie, kulturelle, Boheme…. og ungerne vil ha vante, trygge rammer.
    Hvor går grænsen for hvor egoistisk man må være som forældre, når ønskerne er så forskellige ?
    Vores gik her, men kun et par år, så tager vi til byen.

  18. anne-gnud qwerty androgles

  19. Jeg elsker Jesper Juul. Jeg hørte engang et foredrag med ham, hvor han bla sagde, at hvis forældre ville lade være med at blande sig så meget, ville søskende selv løse deres konflikter. Også de korporlige. Børn har altid bidt, slået og sparket- det vokser de fra, sagde han bla. Jamen hvad med offeret, spurgte en mor til en bidende storebror. Ja, hvad med offeret, grinede Jesper. Er det dig selv du tænker på? Nej, men hvad vil du sige, hvis dit barn bliver ved med at bide og slå sin lillebror? Hvortil Jesper råbte: så hold dog for helvede op med det, ville jeg sige….

  20. Hehe – han er da guld ham Jesper Juul, hvar?! ;o) Ps. HAR DU SET HYPERBOLE HAR “POSTED EN NY POST”?? ÅHHHH FOR HELVE’ HUN ER AFSINDIG! “GGGGGG”

  21. Pingback: 5 ting vi kan lide | Forældremanualen - Inspiration for dig med børn!

  22. Ja, jeg har set den. Og moret mig fantastisk (og igen blevet sur over, at jeg ikke laver det samme som hende 🙂

  23. Åh gud dog. Hvilket eftermæle som københavner-århusianer-tilflytter mon jeg får her i Haderslev!? Jeg tør ikke tænke på det.

    Men blir straks tatoveret i panden for det tilfælde, at jeg skulle få børn og dermed overveje, hvor vi alle sammen vil få det bedst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s